Husker du chokket, da GameStop-aktien pludselig fløj mod himlen og udløste milliardtab for store hedgefonde? Eller da danske Bavarian Nordic oplevede en lignende – om end mindre dramatisk – rutsjetur, efter at nyhedsstrømmen vendte på en tallerken? Fællesnævneren er short squeezes – situationer hvor short-sælgere bliver tvunget til panisk at dække deres positioner, og kursen eksploderer på rekordtid.
Som privatinvestor kan et short squeeze ligne ren magi, men i virkeligheden følger det ofte et helt sæt advarselssignaler, man kan lære at spotte. Mange af disse signaler kan aflæses i data, som alle har adgang til – hvis man altså ved, hvad man skal kigge efter.
I denne artikel gennemgår vi de fem vigtigste indikatorer, du bør holde øje med, når du vil vurdere, om en aktie er moden til et short squeeze. Fra short interest i free float til optionsmarkedets skjulte advarsler – vi pakker begreberne ud, giver konkrete tommelfingerregler og viser, hvordan de tilsammen kan danne et kraftigt forvarsel om kommende kursfyrværkeri.
Sæt dig godt til rette – næste gang markedet lugter blod, ønsker du ikke at stå på den forkerte side af en tvangsdækning.
Høj short interest i fri float
Det første sted man bør lede efter en potentiel short squeeze, er i selve short interest som andel af free float – altså hvor stor en bid af de frit omsættelige aktier der er udlånt og solgt kort.
Sådan beregnes nøgletallet
- Free float (A): Antal udestående aktier fratrukket insider-, statslige og strategiske ejerandele samt eventuelle lock-ups.
- Short interest (B): Antal aktier, der aktuelt er solgt short og ikke dækket tilbage.
- Short interest i % af free float: (B / A) × 100.
Regel nummer ét: Jo højere denne procent er, jo større bliver presset på de kortsigtede sælgere, hvis aktien pludselig stiger.
Vigtige tærskelværdier og tolkning
| Short interest / free float | Fortolkning | Squeeze-temperatur |
|---|---|---|
| < 10 % | Normalt spænd – begrænset pres | Lav |
| 10 – 15 % | Begynder at tiltrække opmærksomhed | Middel |
| 15 – 20 % | Kritisk zone – især hvis procenten stiger hurtigt | Høj |
| > 20 % | Markedet er crowdet short; små positive nyheder kan udløse panik | Meget høj |
Det er ikke kun niveauet – Men også tempoet
- Acceleration: En stigning fra fx 8 % til 18 % på få uger signalerer, at flere aktører har solgt short på det samme narrativ. Når historien vender, vil alle ud mod døren samtidig.
- Klargør tidsserien: Plot short interest i % af free float over flere kvartaler. Kraftige V-formede bevægelser (hurtig stigning efterfulgt af brat fald) er klassiske mønstre op til et squeeze.
- Volumenafvigelser: Sammenlign rapporteret short interest med faktisk daglig omsætning. Hvis rapporteret beholdning ligger væsentligt over, hvad omsætningen tilsiger kunne dækkes, tyder det på “skjulte” eller syntetiske shorts (CFDs, swaps), som øger uforudsigeligheden.
Rapporteringsfrekvens og datakilder
Short interest offentliggøres typisk med 2-14 dages forsinkelse afhængig af børs og region:
- USA: FINRA / Nasdaq – halv-månedlig rapportering.
- EU & UK: ESMA-/FCA-registre fra 0,2 % af aktiekapitalen og op, dog på individuel position snarere end totalen.
- Realtime approximativer: Bloomberg SI, S&P Global Market Intelligence, Ortex, IHS Markit.
Når datasættet har en indbygget forsinkelse, bør man supplere med:
- Intraday-handel: Uforholdsmæssigt store salgsvolumener uden tilsvarende kursfald kan indikere øget short-aktivitet.
- Dark pools / off-exchange: Høj procent handel her kan skjule, hvor meget der faktisk shortes dag for dag.
Case-eksempel
I begyndelsen af 2021 lå GameStop’s short interest ift. free float over 100 % – vel at mærke, da free float var kraftigt reduceret af insider-lock-ups. Da aktien steg markant, blev hedgefonde tvunget til at købe sig ud, hvilket drev prisen lodret op.
Tjekliste for investoren
- Er short interest > 15 % af free float?
- Har den været kraftigt stigende de seneste par rapporteringer?
- Viser intraday-data en mismatch mellem rapporteret short interest og faktisk omsætning?
- Er free float krympet (tilbagekøb, insider-køb, lock-ups)?
Opfyldes flere af ovenstående punkter, er fundamentet lagt for en mulig short squeeze – og man bør i det mindste være bevidst om, at risikoen for kursekstremer er markant forøget.
Days to cover (short interest ratio)
Days to cover (også kaldet short interest ratio) er et nøgletal, der viser, hvor mange handelsdage det teoretisk vil tage alle short-positioner at blive lukket, hvis de skulle dækkes udelukkende gennem den gennemsnitlige daglige omsætning i aktien.
| Formel | Fortolkning |
|---|---|
Days to cover = Short interest ÷ Gennemsnitlig daglig volumen |
Resultatet udtrykkes i antal handelsdage (T+2-afvikling ignoreret). |
Et højt forholdstal – typisk > 5-7 dage – signalerer, at det kan blive tids- og kapitalkrævende for shorts at komme ud, især hvis handelsvolumen tørrer ud eller kursen bevæger sig hurtigt mod dem. Kombineres dette med andre stramninger (stigende lånegebyrer, lav free float, kommende katalysatorer), kan risikoen for et short squeeze eskalere markant.
Sådan påvirker likviditeten nøgletallet
- Faldende omsætning: Hvis den gennemsnitlige daglige volumen falder, stiger days-to-cover automatisk – selvom short interest er uændret.
- Pludselige volumenstigninger: Et volumen-hop (f.eks. på ryggen af nyheder) kan umiddelbart reducere ratioen – men ofte efterfulgt af stigende kurser, der presser shorts til at dække hurtigere.
- Tynde handelsbøger & brede spreads: I aktier med lav free float forstærker hver større ordre kursbevægelser, hvilket kan skabe en selvforstærkende spiral.
Eksempelberegning
| Short interest | 12,5 mio. aktier |
| Gns. daglig volumen (30 dage) | 1,8 mio. aktier |
| Days to cover | ≈ 6,9 dage |
Med næsten syv handelsdage til fuld afdækning ligger aktien i risikozonen, særligt hvis volumenen er aftagende eller indeholder mange algoritmiske “ping-order” uden dybde.
Praktiske observationer for investorer
- Brug både 30- og 90-dages volumen for at fange sæsonudsving.
- Sammenlign udviklingen i days-to-cover uge for uge – et stigende mønster kan være et tidligt advarselssignal.
- Krydstjek med rapporteret short interest og real-time handelsdata; forsinkelser på op til 2 uger kan skjule et accelererende squeeze-pres.
- Se efter samtidige spring i implicit volatilitet på calls – det kan indikere, at markedet priser et potentielt squeeze ind.
Afslutningsvis giver days-to-cover et hurtigt overblik over, hvor hårdt presset short-side kan blive, men tallet bør altid analyseres sammen med låneomkostninger, free float, optionspositionering og kommende begivenheder for at få det fulde billede af short squeeze-risikoen.
Låneomkostninger og tilgængelighed af aktielån
Når et stort antal investorer vil shorte den samme aktie, presses lånemarkedet for værdipapirer. Det afspejles i tre nøgleparametre, som alle kan give et tidligt fingerpeg om risikoen for et short squeeze:
- Cost-to-borrow / borrow fee (årlig sats betalt af shorter for at låne aktien)
- Rebate rate (rente shorter modtager for at placere kontantprovenuet; negativ, når aktien er “hard-to-borrow”)
- Utilization (procentdel af de tilgængelige aktier i udlånspoolen, som allerede er lånt ud)
| Indikator | Lav risiko | Middel risiko | Høj risiko for squeeze |
|---|---|---|---|
| Borrow fee | < 3 % p.a. | 3-10 % p.a. | > 10-15 % p.a. (kan nå > 100 %) |
| Rebate rate | +0,5-2 % | 0 % til −2 % | < −2 % eller stærkt faldende |
| Utilization | < 50 % | 50-90 % | 90-100 % |
Sådan læser du signalerne
- Stigende borrow fee + faldende rebate
Angiver, at efterspørgslen på at låne aktien vokser hurtigere end udbuddet. Hver ekstra procent i gebyr er en direkte omkostning for shorterne og kan gøre positionen mindre attraktiv. - Utilization tæt på 100 %
Betyder, at næsten alle tilgængelige aktier allerede er udlånt. Opstår der nye short-salgsordrer, skal eksisterende shorts skaffe “locates” i et marked, hvor der stort set ikke er flere aktier at låne – et pres, som kan udløse tvangsdækninger. - Pludselige spikes
Store intradag-hop i borrow fee eller rebate rate (f.eks. fra 12 % til 30 %) er ofte tegn på, at prime-brokere ligger på kanten af deres inventory. Disse bevægelser kommer tit før en kraftig kursstigning.
Hvor finder man data?
Data indsamles typisk fra specialiserede dataleverandører (S&P Global Market Intelligence, Ortex, FIS Astec m.fl.) eller via prime-broker-rapporter. Privat-investorer kan desuden aflæse cost-to-borrow i handelsplatforme som Interactive Brokers eller hos enkelte retail-meklere, der viser daglige lånegebyrer.
Praktisk eksempel
I månedsskiftet før GameStop-squeeze i 2021 steg borrow fee fra ca. 4 % til over 80 % på få uger, mens utilization lå konsekvent over 95 %. Kombinationen betød, at shorts både blev mødt af højere daglige omkostninger og massiv knaphed på nye lån – præcis det miljø, hvor en mindre positiv nyhed eller koordinering på aktien kan starte en kædereaktion af dækninger.
Huskeliste til din egen analyse
- Tjek niveau (høje gebyrer) og retning (stigende vs. faldende).
- Sammenhold borrow fee med likviditet – falder den gennemsnitlige handelsvolumen samtidig, er risikoen for squeeze endnu større.
- Hold øje med kommende katalysatorer (f.eks. regnskab) – høje låneomkostninger kombineret med potentielt kurspåvirkende begivenheder giver eksplosiv cocktail.
Et stramt lånemarked er ikke en garanti for et squeeze, men det skaber de nødvendige rammer. Når du ser borrow fees brage i vejret og utilization kravle mod 100 %, bør alarmklokkerne ringe – især hvis andre indikatorer fra denne artikel samtidig lyser rødt.
Free float, likviditet og ejerstruktur
Når udbuddet af aktier er begrænset, bliver enhver ekstra efterspørgsel – fx fra shortere, der pludselig skal købe aktier tilbage – som at hælde benzin på et allerede varmt bål. Derfor er det afgørende at forstå, hvor mange aktier der reelt kan handles, hvem der sidder på dem, og hvor let de skifter hænder i daglig handel.
1. Free float – Hvor få aktier er der i omløb?
Free float er antallet af aktier, der er frit tilgængelige for handel, dvs. total udestående aktier minus aktier ejet af insiders, strategiske investorer, statslige fonde m.m. Jo lavere free float, desto lettere kan balancen mellem udbud og efterspørgsel tippes:
| Free float-andel | Squeeze-risiko | Fokuspunkter |
|---|---|---|
| > 70 % | Lav-moderat | Likviditet dækker ofte shorts |
| 40-70 % | Moderate spikes mulige | Tjek samtidig short interest & låneomkostninger |
| < 40 % | Høj | Nok et par dages købsordre fra shorts kan skabe panik |
2. Koncentreret ejerstruktur
- Insiders og storaktionærer – bestyrelse og ledelse holder ofte fast i aktierne for at bevare kontrol. Disse positioner er sjældent til salg i et squeeze-scenario.
- Strategiske eller statslige fonde – har ofte længere tidshorisont og lav omsætningshastighed.
- Index- og ETF-ejere – sælger primært ved rebalancering; dermed “døde hænder”.
Jo større andel af aktiekapitalen der er parkeret hos langsigtede eller inaktive hænder, desto mere skal de resterende likvide aktionærer absorbere et tvangscover fra short-siden.
3. Lock-ups, tilbagekøb og andre udbudsdæmpere
- Lock-up udløb – vær opmærksom på datoer hvor nye aktier bliver frie; et udløb kan mindske squeeze-risikoen ved at øge udbuddet.
- Share buybacks – tilbagekøbsprogrammer suger free float ud af markedet og reducerer likviditeten.
- Sekundære emissioner – kan enten lette eller forværre presset afhængig af hvordan provenuet håndteres (tilbagekøb vs. kapitalrejsning).
4. Likviditet og spreads – Markedets stødpude
En aktie med lav gennemsnitlig daglig omsætning (ADTV) og brede bid/ask-spreads er sårbar. En enkelt stor købsordre (fx fra en fond der dækker shorts) kan flytte kursen procentuelt langt mere end i Mega-cap-aktier.
- ADTV < 1 × free float % (dvs. float omsættes langsomt) → større potentiel slippage.
- Spreads > 1 % i small caps → øget volatilitet når volumen eksploderer.
- Dark pools vs. lit venues – høj hidden liquidity kan give falsk tryghed; i et squeeze hopper ordrer ofte til børsbøgernes overflade og driver pris dislokationer.
5. Sådan holder du øje med signalerne
- Sammenlign free float-andel fra IR-præsentationer med registerdata for insiderbeholdninger.
- Analyser top-20 shareholder-listen – hvor mange ejer >2-3 %?
- Track ADTV, bid/ask-spread og intraday-volatilitet. Alarmsignal: samtidig faldende likviditet og stigende short interest.
- Overvåg kommende lock-ups, buybacks, insider handelsklausuler.
Når de ovenstående faktorer kombineres – lav free float, koncentrerede ejere, aktive tilbagekøb og tynd likviditet – ligger tændstikken klar. En pludselig katalysator, eksempelvis en bedre-end-ventet regnskabsmeddelelse, kan tvinge short-positioner ud over kanten og udløse et dramatisk kursryk.
Optionsmarkedets positionering og nært forestående katalysatorer
Optionsmarkedet fungerer som et tidligt varslingssystem for potentielle short squeezes, fordi det afslører, hvor aggressivt markedsdeltagere positionerer sig til pludselige kursryk. Særligt tre forhold er værd at overvåge:
- Høj call-åben interesse tæt på den aktuelle kurs (ATM/OTM-strikes)
Når der opbygges en betydelig mængde åbne call-kontrakter i strike-niveauer, der ligger lige omkring den gældende aktiekurs, øges market makeres behov for at hedge ved at købe aktier (delta-hedging). Hvis kursen bevæger sig op gennem disse strikes, kan hedgen blive selvforstærkende (gamma-squeeze) og tvinge short-positioner til at dække sig endnu hurtigere. - Stigende implicit volatilitet (IV) og skæv put/call-balance
En tiltagende IV – især hvis den overstiger den historiske realiserede volatilitet med 1-2 standardafvigelser – signalerer, at markedet forventer store kursbevægelser. Kombineres det med en lav put/call-ratio (flere calls end puts), kan det pege på, at investorer positionerer sig til en opadgående bevægelse, som øger presset på shorts. - Nært forestående katalysatorer
Optioner handles ofte op foran begivenheder, der kan udløse markante kursreaktioner. Jo tættere udløbsdage ligger på en katalysator, desto kraftigere kan effekten blive:- Regnskaber og guidance-updates
- FDA/EMA-afgørelser, domstolsafgørelser eller andre regulatoriske nyheder
- M&A-rygter, spin-offs eller tilbagekøbsprogrammer
- Makrodata, branchekonferencer eller short-seller-research-rapporter
Hvis en katalysator falder sammen med høj call-OI og stigende IV, kan selv moderate positive nyheder udløse en brutal prisstigning, der presser shorts til at dække.
| Options-signal | Tommelregel | Squeeze-implikation |
|---|---|---|
| ATM/OTM call-OI som % af free float | > 5-7 % | Høj gamma-eksponering – potentielt selvforstærkende købspres |
| Put/call-ratio | < 0,7 | Overvægt af calls signalerer bullish positionering |
| Implied vol. vs. 30d realiseret vol. | IV ≥ realiseret vol. + 30 % | Markant forventet bevægelse – øger usikkerheden for shorts |
| Dage til katalysator vs. optionens udløb | < 10 handelsdage | Manglende tid til at justere positioner forstærker reaktioner |
Kombiner disse optionstekniske indikationer med de øvrige faktorer (short interest, låneomkostninger osv.) for at danne et mere robust billede af den samlede short squeeze-risiko. Når flere af signalerne blinker rødt samtidigt, kan selv små nyhedsoverskrifter blive gnisten, der antænder en eksplosiv opkøbsbølge.