200 millioner dollars. Så meget betalte investeringsfonden Hipgnosis tidligere i år for en del af Justin Biebers sangkatalog. Og det er langt fra et enkeltstående eksempel. Fra Wall Street til København kaster både private og professionelle investorer sig over musikroyalties i jagten på et stabilt og samtidig emotionelt afkast – et kontantflow, der tikker ind hver gang en sang streames på Spotify, spilles i radioen eller bruges i en Netflix-serie.
Men hvordan vurderer man, om prisen på et katalog er fornuftig? Hvad betyder det, at indtjeningen kommer fra “performance”, “mechanicals” eller “sync”? Og hvilke risici – fra regulering til retssager – lurer under overfladen, når du køber en usynlig andel af en popsang?
I denne guide går FCE Invest hele vejen rundt om disciplinen. Vi dykker ned i værdikæden, viser dig de nøgletal professionelle bruger, og gennemgår konkrete metoder til at beregne et realistisk afkast. Kort sagt: Alt det, du skal vide, før du trykker “køb” næste gang en evergreen rammer markedet på ANote Music eller Royalty Exchange.
Læn dig tilbage, skru op for din yndlingsplayliste – og lad os tage den økonomiske tour backstage.
Hvad er musikroyalties – og hvorfor investere?
Musikroyalties er de løbende betalinger, der tilfalder sangskrivere, komponister, udøvende kunstnere, pladeselskaber og forlag, hver gang et stykke musik afspilles, kopieres eller bruges kommercielt. Set fra en investors synspunkt er royalties et cashflow-producerende immaterielt aktiv: du køber retten til en andel af fremtidige udbetalinger, ikke selve lyden eller masterbåndet.
Hvor kommer pengene fra?
| Kanal | Eksempler på platforme/brug | Nøglekarakteristika for indtjeningen |
|---|---|---|
| Streaming | Spotify, Apple Music, YouTube, Deezer m.fl. | Hurtigt voksende volumen, månedlige afregninger, global rækkevidde |
| Radio & tv | DR, TV 2, kommerciel radio, kabel-/satellitkanaler | Stabile, regulerede takster; public-service giver lang “hale” |
| Live performance | Koncerter, festivaler, natteliv, butikker, fitnesscentre | Afregnes via KODA/Gramex; afhænger af aktivitet i oplevelsesøkonomien |
| Sync-licenser | Film, serier, reklamer, spil, TikTok-clips | Engangs-”upfront” + løbende performance; ofte høje margener |
| Mekaniske salg | Vinyl, CD, downloads | Moden, men niche med høj fan-loyalitet |
Hvorfor investorer kigger mod musik
- Forudsigeligt kontantflow
Royalty-betalinger lander typisk kvartalsvis og kan estimeres ud fra historisk streaming-data. Det minder om et obligation-lignende kuponafkast – blot uden fast kupon. - Lav eller negativ korrelation til traditionelle aktiver
Udbetalinger drives af lytternes konsum og licensaftaler, ikke af aktie- eller rentemarkedernes udsving. Det giver porteføljediversificering. - Digital vækst og lang levetid
Streaming har gjort global distribution trivial og skabt “long-tail” indtægter, hvor selv katalog fra 60’erne tjener penge 24/7. - Eksponering mod immaterielle aktiver
Musik er et IP-aktiv, der ikke ruster eller kræver vedligeholdelse. Marginalomkostningen ved endnu en afspilning er ~0, hvilket kan give høj cash-conversion. - Inflations- og valutabeskyttelse
Tantieme afregnes i flere valutaer og indeksreguleres ofte via kollektivt forhandlede takster, hvilket kan fungere som beskyttelse mod lokal inflation. - Nye platforme og demokratisk adgang
Handel med royalties er ikke længere forbeholdt majors og hedgefonde. Online markedspladser og NFT-baserede strukturer gør det muligt for private at købe brøkdele af sange.
Sammenlagt giver musikroyalties en sjælden kombination af kontantafkast, digital vækst og strukturel diversificering, som tiltrækker både family offices, pensionskasser og private investorer på jagt efter alternative indkomststrømme.
Indtægtskilder og aktører i værdikæden
Hver gang et stykke musik afspilles, genereres der i praksis to separate royalty-strømme:
| Rettighed | Hvem ejer? | Typiske royalties |
|---|---|---|
| Komposition (sangskrivning, nodeværk, tekst) | Sangskriver(e) & musikforlag | Performance, mekaniske, sync |
| Master (den specifikke lydindspilning) | Pladeselskab &/eller artist | Neighbouring/performance, sync, digital master |
2. Royalty-typer – Hvor kommer pengene fra?
- Performance – betaling når musik offentligt fremføres eller streames (radio, tv, live, DSP’er som Spotify).
- Mekaniske – kopiering eller digital download/stream af kompositionen (historisk cd/vinyl; i dag streaming).
- Sync – licensering til billede (film, reklamer, spil). Både komposition og master kan opkræves.
- Naborettigheder (Neighbouring Rights) – vederlag til master-ejere og udøvende kunstnere for broadcast og public performance, især radio og tv.
3. Hvem opkræver og udbetaler?
Indtjeningen passerer adskillige led før den lander hos ejeren, og effektiviteten varierer fra marked til marked.
- Kollektive forvaltningsselskaber – Komposition
- KODA (DK) + partnerorganisationer (STIM, PRS, GEMA m.fl.) opkræver performance.
- MLC (USA) administrerer de nye “blanket”-mekaniske royalties fra interaktive streams.
- Andre PROs (ASCAP, BMI, SESAC) dækker USA-performance.
- Kollektive forvaltningsselskaber – Master/neighbouring
- Gramex (DK), SoundExchange (USA) m.fl. for radio, tv og non-interactive streaming.
- Private mellemled
- Musikforlag – administrerer komposition, søger sync-aftaler, tager 10-30 % cut.
- Pladeselskaber & distributører – ejer/administrerer masteren mod recoupment & avance.
- Administrations-services (Songtrust, TuneCore Publishing m.fl.) – “flat fee” eller %-split.
4. Handel & investering – Hvor skifter rettigheder hænder?
Musikrettigheder kan overdrages helt eller delvist. Private investorer møder typisk rettigheder gennem online markedspladser:
| Platform | Model | Min. ticket | Noter |
|---|---|---|---|
| ANote Music | Auktions- & sekundærmarked, EU-baseret | ≈ €10 | Prospekter med 3-5 års bagudrettet cash-flow, ISIN-numre |
| Royalty Exchange | Engangsauktioner (earn-out eller livstid) | ≈ USD 1.000 | Traditionelt fokus på US-kataloger, høj gennemsigtighed |
| SongVest | “Fractional shares” + direct sales | ≈ USD 100 | Ofte nyere pop- og hiphop-repertoire |
5. Flowet fra afspilning til investor
Et forsimplet skematisk forløb:
- Spotify streamer sangen → betaler månedligt til aggregator/distributør (master) og MLC/PRO (komposition).
- Distributør videresender netto-masterindtægt til label eller direkte til investor, minus gebyr (typisk 15 %).
- KODA/MLC/SoundExchange udbetaler kvartalsvis eller halvårligt til registreret rettighedshaver.
- Har investor købt en andel, sørger platformen (f.eks. ANote) for pro-rata overførsel efter egne administrationsgebyrer (3-8 %).
Bundlinjen: Forståelse af, hvilken royalty-type du køber, hvem der indsamler pengene, og hvor mange led der skal have deres procent, er afgørende for at kunne modellere et realistisk nettoudbytte.
Data og due diligence: Hvad skal du indsamle og verificere?
Grundig due diligence er afgørende, før du trykker på “køb”-knappen. Det handler om at sikre, at de fremtidige royalty-betalinger, du betaler for i dag, rent faktisk materialiserer sig – og bliver ved med det. Nedenfor finder du de vigtigste datapunkter, dokumenter og røde flag, du skal have styr på, når du analyserer et katalog eller en enkelt sang:
- Historisk indtjening
- TTM (Trailing Twelve Months): Giver øjebliksbilledet af seneste års cashflow.
- 3-5 års historik: Afslører trends, sæsonudsving og om indtjeningen er stabil, stigende eller faldende.
- Bed om udbetalingsrapporter direkte fra PRO’er (KODA, BMI, ASCAP), streaming-portaler eller labels – ikke blot sælgers Excel-opsummering.
- Sammenhold rapporterne med bankkontoudtog eller escrow-konti som ekstra validering.
- Fordeling på territorium, kanal og værk
Territorium Andel af samlet royalty Kanal Top-værk USA 52 % Streaming Track A EU 28 % Radio Track B ROW 20 % Sync/TV Track C - Høj eksponering mod ét land øger risiko ved takst- eller valutachok.
- Tjek hvor meget der kommer fra streaming vs. radio vs. sync – indtægtskilder har forskellig margin, vækst og regulatorisk risiko.
- Katalogets koncentration
- Beregn hvor stor en andel top 1, 3 og 10 tracks udgør af den samlede indtjening (hit-risk).
- Lav et Lorenz-diagram eller Herfindahl-indeks for hurtigt overblik.
- Jo mere koncentreret, desto højere afkastkrav bør du have.
- Release-datoer og alder
- Nye udgivelser (< 3 år) kan have kort performance-history og større usikkerhed.
- Kataloger i “middle age” (4-15 år) giver ofte bedst balance mellem track-record og long-tail.
- Ældre værker (> 20 år) kan være stabile men udsat for “decay” – estimer halveringstid baseret på historiske tal.
- Administration og collection-effektivitet
- Hvilke collection societies og “administrators” står for indkrævningen, og hvilke procenter tager de?
- Sammenlign gross-to-net ratio mod branchestandarder (typisk 15-25 % fradrag).
- Manglende registreringer/metadata kan koste 10-30 % af potentielle indtægter – kræv proof of registration.
- Chain of title – ejerskabets kæde
- Indhent alle kontrakter, overdragelsesaftaler og evt. notariserede bekræftelser.
- Sørg for at hvert led (forfattere, co-writers, forlag, labels) kan spores uden brud.
- Brug en IP-advokat til at bekræfte, at rettighederne er overdragelige og fri for panterettigheder.
- Recoupment-krav og fremtidige fradrag
- Er kataloget “recouped” hos label eller forlag? Hvis ikke, kan hele eller dele af cashflowet være låst til tilbagebetaling af forskud.
- Tjek også om der er producer points, management-procenter eller andre “override”-aftaler, der æder af netto-royaltyen.
- Kontraktlige udløb og reversions
- Mange territorier (bl.a. USA) giver forfattere ret til at trække rettigheder hjem efter 35 år – en central risiko ved ældre kataloger.
- Notér eksakte udløbsdatoer og indregn dem i DCF-modellen.
- For sync-aftaler: findes der eksklusive licenser, der kan blokere nye deals?
Samlet set skal din datapakke være så komplet, at en uafhængig tredjepart kan genskabe indtjeningen linje for linje. Først når tallene stemmer, ejerskabet er vandtæt, og alle fremtidige fradrag er kvantificeret, er du klar til selve værdiansættelsen.
Metoder til at vurdere afkast
Før du lægger et bud på et sangkatalog, skal du kunne oversætte historiske royalty-tal til et realistisk billede af det fremtidige afkast. Nedenfor gennemgår vi de mest brugte metoder – fra de helt enkle ’back-of-the-envelope’-tjek til fuld DCF-modellering med scenarie- og følsomhedsanalyse.
1. Cash yield & payback-tid
- Cash yield (løbende afkast) = Seneste 12 mdr. udbetalt royalty ÷ Købspris.
Eksempel: Har kataloget tjent 100.000 kr. det seneste år, og du betaler 1.000.000 kr., er cash-yield 10 %. - Payback-tid = Købspris ÷ Årlig royalty. I eksemplet ovenfor er payback 10 år.
Metoden er grovkornet, men nyttig som første filter: Jo kortere payback og højere yield, jo mindre afhængig er du af perfekte vækst-forudsætninger.
2. Ttm-multipler
Branchestandard er at prissætte kataloger som en multipel af Trailing Twelve Months (TTM) indtjening. Multiplen afhænger af katalogets alder, hits-koncentration, genre, vækstbane og rettighedstype:
| Katalogtype | Anslået TTM-multipel |
|---|---|
| Nyt, høj vækst (<3 år) | 10-18× |
| Middelalder (3-15 år), stabil | 8-12× |
| Heritage (>15 år), lav vækst | 6-9× |
Mange platforme viser automatisk multiplen, så du kan benchmarke mod afsluttede handler.
3. Dcf – Den grundige tilgang
- Forecast cash flows år for år (typisk 10 år) – se afsnit om decay nedenfor.
- Diskonteringsrente (r): Brug 7-12 %. Lavere for kompositionsrettigheder (mere stabile), højere for mastere eller nicher.
- Terminal value: Anvend Gordon-modellen CFn+1 / (r – g) eller antag en fortsat halvering hvert X år.
- Net Present Value: Summér nutidsværdien af de diskonterede cash flows + terminalværdien og træk købsprisen.
Hvis NPV > 0 – og især hvis IRR > din målrente – er investeringen attraktiv.
4. Estimering af decay, halveringstid og sæson
- Katalog-decay: Pop hits mister typisk 5-15 % streams om året efter år 3, mens evergreen-klassikere kan holde sig flade eller stige svagt.
- Halveringstid: Regn fx med at 50 % af indtjeningen er væk efter 6-8 år for mainstream popsange; længere for jule- eller bryllupsklassikere.
- Sæsonmønstre: Julemusik kan give 60-90 % af sin årlige indtjening i nov-dec. Justér cash-flow-profilen for at undgå skæv IRR-beregning.
5. Base / bull / bear-scenarier
Lav mindst tre fremskrivninger:
- Bear: Streams -10 % å/å, takster falder 5 %, collection-rate uændret.
- Base: Streams +3 % å/å, takster flade, collection +1 % p.a.
- Bull: Streams +10 % å/å, takster +3 %, ny sync-aftale genererer engangsbeløb år 2.
Følsomhedsanalyse
Brug et data-table eller Tornado-diagram i Excel/Sheets. Typiske variabler:
- Årlig streamingvækst (-15 % til +20 %).
- PRO/collection-fee (8-15 %).
- Diskonteringsrente (6-14 %).
Så ser du hurtigt, om investeringen kollapser ved små justeringer – et tegn på høj usikkerhed og krav om større risikopræmie.
Eksempel – Destilleret overblik
| Bear | Base | Bull | |
|---|---|---|---|
| NPV (kr.) | -150.000 | +125.000 | +610.000 |
| IRR | 5,5 % | 10,8 % | 17,3 % |
| Payback (år) | 14,2 | 9,1 | 5,8 |
I dette caseudsnit indikerer Base, at du netop opfylder en 10 % målydelse. Hvis din risikotolerance er lav, kræver du måske et afslag, så Bull bliver din nye base.
Konklusion: Brug flere lag af analyse – jo mere granuleret dine data er (territorier, tracks, perioder), desto mere præcist kan du kvantificere risiko og afkast. Og husk altid at sammenholde dit værditjek med alternative placeringer: Hvis virksomhedsobligationer giver 8 % med mindre hovedpine, skal din risikopræmie på musikrettigheder være derefter.
Risici, omkostninger og skatteforhold
Inden man kaster sig ud i at købe musikroyalties, bør man have et klart billede af både risikoprofil, løbende omkostninger og de skattemæssige konsekvenser. Nedenfor gennemgår vi de vigtigste punkter, du som dansk investor skal have styr på.
1. Centrale risici
| Risiko | Hvordan viser den sig? | Håndtering / mitigering |
|---|---|---|
| Regulatoriske takstændringer | Nationalstater og domstole kan ændre de satser, streamingtjenester og radio skal betale. I USA forhandles satserne typisk hvert 5. år – små nedjusteringer kan slå hårdt igennem på et katalogs cash flow. | Indregn følsomhedsanalyse i din DCF; spred eksponeringen på flere territorier. |
| Platform- og administrationsgebyrer | P.t. betaler mange investorer 5-15 % i “collection fees” til PRO’er, forlag eller handelsplatforme. Gebyrer kan stige, især hvis nye digitalkilder kræver ekstra mellemled. | Forhandl capped fee-satser, eller vælg “direct-to-society” aftaler hvor muligt. |
| Indtjeningskoncentration | Ofte genererer top 1-3 tracks over 70 % af et katalogs omsætning. En enkelt hit-sang kan derfor trække hele afkastet ned, hvis populariteten falder. | Analyser Gini-koefficient eller Herfindahl-indeks for kataloget; diversificér på tværs af kunstnere og årgange. |
| Trend- og katalogrisiko | Skift i genresmag, TikTok-bølger eller nye release cycles kan udhule “long-tail” consumption. Ældre kataloger har typisk langsommere decay men kan rammes af retro-træthed. | Estimér halvveringstiden på streams; vælg kataloger med dokumenteret >10 års stabilitet. |
| Retlige tvister (chain of title) | Hvis der opstår uenighed om ejerskab, kan PRO’er fryse udbetalinger indtil tvisten er løst. | Gennemfør grundig due diligence på kontrakter, splits og “recoupment”. |
| Valutarisiko | Royalties udbetales typisk i USD, GBP eller EUR. En svag USD kan reducere det danske kroneresultat. | Anvend terminskontrakter eller hold en multi-valuta portefølje. |
| Likviditet | Sekundærmarkedet på platforme som Royalty Exchange er tyndt; spreads kan ligge på 8-15 %. Exit kan derfor blive tidskrævende eller kræve rabat. | Planlæg minimum 3-5 års horisont; fokuser på cash yield snarere end kortsigtet flip. |
2. Omkostninger du skal budgettere med
- Handelsplatformens købspremium – 2-15 % oven på hammerslaget.
- PRO/forlagsadministration – typisk 5-15 % af bruttoindtægten.
- Regnskab & revision – hvis du investerer via selskab, skal der udarbejdes årsrapport.
- Juridisk due diligence – gennemgang af kontrakter, chain of title og eventuelle panthæftelser.
- Valuta- og betalingsgebyrer – bank/FX-spread, evt. 0,2-1,0 % pr. konvertering.
Disse omkostninger skal fratrækkes, før du sammenligner royalty-afkastet med eksempelvis udbytteaktier eller obligationer.
3. Skatteforhold for danske investorer
Skattemæssigt anses royaltyindtægter som kapitalindkomst (for fysiske personer) med en marginal sats på op til 42 % (2024). Har du købt via et ApS, beskattes indkomsten på selskabssiden med 22 %. Nedenfor et overblik:
| Privatperson | Selskab (ApS) | |
|---|---|---|
| Løbende indtægter | Kapitalindkomst (skattesats 27 / 42 %) | Selskabsskat 22 % |
| Valutagevinster | Kapitalindkomst (realiseret + urealiseret) | Indregnes i skattegrundlaget |
| Fradrag for omkostninger | Kan trækkes fra i kapitalindkomst, så længe de er direkte relateret til indtjeningen (fx platformgebyrer, advokat). | Fuldt fradrag i selskabet |
| Avance ved salg | Opgøres som kapitalgevinst (lagerprincippet gælder ikke; beskatning ved realisation). | 22 % selskabsskat |
Kildeskat og dobbeltbeskatningsaftaler
- USA tilbageholder som udgangspunkt 30 % royalty-kildeskat. Indsender du formular W-8BEN (privat) eller W-8BEN-E (selskab), reduceres satsen til 0-15 % jf. dobbeltbeskatningsaftalen Danmark-USA.
- I Storbritannien er kildeskatten normalt 0 % på musikroyalties for ikke-hjemmehørende, men vær opmærksom på, om nye anti-skatteundvigelsesregler indføres.
- Betaler du kildeskat, kan den modregnes i dansk skat via creditmetoden (Rubrik 55 på selvangivelsen).
Rapportering til skat
Royaltyplatforme indberetter sjældent automatisk til Skattestyrelsen. Du skal derfor selv:
- Opgøre årets bruttoindtægter i DKK (Nationalbankens middelkurser).
- Fratrække dokumenterede omkostninger (skal kunne underbygges med faktura).
- Indberette nettoresultatet som kapitalindkomst (felt 34 på årsopgørelsen).
- Indberette udenlandske ejerskaber >50.000 DKK via Værdipapirkonto, hvis rettigheden er omsættelig.
Fradrag – Gode huskepunkter
- Advokat, revisor og notaromkostninger i forbindelse med købet.
- Løbende platform- og PRO-gebyrer.
- Valutaomkostninger, hvis banken specificerer dem.
- Abonnement på branchedata (fx Chartmetric) – hvis det anvendes direkte til at vedligeholde investeringen.
Disclaimer: Ovenstående er ikke skatterådgivning. Reglerne ændrer sig, og din konkrete situation kan afvige. Kontakt altid en skatterådgiver før større investeringer.
Strategi, prissætning og exit
1. Sådan sætter du prisen: Fra bud til risikopræmie
- Fastslå den “rene” værdi
Udgangspunktet er de seneste 12 måneders nettoroyalties (TTM). Multiplicer med et basis-multiple på 4-10× afhængigt af katalogets alder og vækst. Det giver en ujusteret enterprise value. - Justér for risiko
Træk en risikopræmie på 0,5-3,0× fra basis-multiplen for hvert af følgende forhold:
- Høj værkskoncentration (>40 % på ét track)
- Kort kontraktlig restløbetid (<5 år)
- Forventet takstnedgang (regulatoriske hearings)
- Lav datagennemsigtighed / mangelfuld “chain-of-title”
- Indregn fremtidig vækst
Hvis streamingen stiger ≥15 % årligt, kan du lægge 0,5-2,0× til igen. - Tjek med DCF
Byg en 10-års DCF med en diskonteringsrente på 8-12 % (inflation + illikviditets- og sektorpræmie). Den kontante pris bør lande højst 5-10 % over DCF-basis. - Sæt “walk-away”-grænse
Maksimalt payback på 8 år i basisscenariet eller IRR <10 % = stop-grænse.
2. Porteføljestrategi: Diversifikation som stødpude
| Parameter | Tommelregel | Formål |
|---|---|---|
| Genre | Max 25 % i samme genre | Undgå modeeffekt og trendskift |
| Alder (“vintage”) | 60 % katalog >5 år, 40 % front-line | Balancer stabilitet og vækst |
| Territorier | Min. 3 store markeder (US, EU, LatAm) | Spred regulatorisk risiko |
| Rettighedstype | Mindst 30 % master, 30 % publishing | Kombiner performance- og mekaniske strømme |
3. Benchmarking: Mål mod andre aktivklasser
- Cash yield: 6-12 % årlig kontantstrøm er målet for musikroyalties. Sammenlign med high-yield obligationer (7-9 %) og udbytteaktier (3-4 %).
- Korrelationsanalyse: Musikroyalties viser β<0,2 mod S&P 500, hvilket understøtter porteføljediversifikation.
- Volatilitet: Indtjeningssd. på 4-6 % p.a. kontra 12-15 % for aktier.
4. Exit-plan: Tænk likviditet tidligt
- Sekundær handel
Platforme som ANote Music eller Royalty Exchange giver delvis likviditet. Sørg for noteringsgodkendelse i købsaftalen. - Tilbagekøbsklausuler
Labels/forlag kan tilbyde call-option efter 3-5 år – pris ofte fastlagt som 8-10× TTM. Forhandl den nu. - Løbende udbytte
Udbetal kvartalsvis for at give investorer kontinuerligt afkast, hvis salget trækker ud. - Porteføljesalg
Pak flere kataloger sammen til >1 mio. USD for at tiltrække institutionelle købere – der har lavere transaktionsomkostning pr. royalty-krone.
5. Mini-case: Indie-pop katalog 2014-2023
| Antal værker | 52 (heraf 3 Top-200 Spotify-hits) |
| TTM nettoroyalties | DKK 1,25 mio. |
| Årlig vækst (5 år CAGR) | +11 % |
| Tilbudt pris | DKK 9,4 mio. (7,5× TTM) |
| DCF-værdi (8 % WACC, 5 % decay efter år 5) | DKK 8,7 mio. |
| Forventet payback | 6,8 år |
| Følsomhed | Hver ‑1 % i streamingvækst = IRR ‑0,6 pp |
| Exit-mulighed | Sekundær platform efter 3 år; est. salgspris 8-9× TTM |
Konklusion: Med moderat risiko, solid vækst og en payback under 7 år er casen attraktiv – forudsat, at streamingvæksten holder og man kan realisere et multipel-løft ved exit.