Du har sikkert prøvet at slå GPS’en til, fordi du ville være helt sikker på at ramme den rigtige afkørsel. Tracking error er lidt det samme – et præcisionsinstrument, der fortæller, hvor tæt en investeringsfond holder sig til den rute, den har lovet dig: sit benchmark. Men hvad sker der, når fonden begynder at slingre, og hvornår er det egentlig et problem for dig som privat investor?
Lav tracking error lyder umiddelbart som guldstandarden for indeksinvestorer, men virkeligheden er mere nuanceret. Nogle gange er det nemlig helt acceptabelt – ja, måske endda ønskværdigt – at din fond stikker lidt ud til siden. Andre gange er selv små afvigelser et rødt flag, der kan æde af dit afkast uden du opdager det.
I denne artikel på FCE Invest dykker vi ned i, hvad tracking error egentlig er, hvordan den beregnes, og hvorfor tallet kan betyde forskellen på ro i maven og ubehagelige overraskelser i depotet. Du får konkrete eksempler, håndgribelige tjeklister og en klar guide til, hvornår du skal holde øje – og hvornår du kan læne dig tilbage og lade fonden gøre arbejdet.
Sæt kaffekoppen klar, og læs med, hvis du vil lære at bruge tracking error som dit nye navigationsværktøj i investeringsjunglen.
Hvad er tracking error?
Når du køber en indeksfond eller ETF, gør du det ofte for at få samme afkast som et bestemt marked. Tracking error (TE) er det statistiske mål, der fortæller dig, hvor præcist forvalteren rammer det mål.
Formel (intuitivt forklaret)
Tracking error er standardafvigelsen af fondens merafkast i forhold til sit benchmark:
TE = σ(rfond − rbenchmark)
Jo lavere tallet er, desto mindre “slingrer” fondens afkast omkring benchmark – og desto mere kan du forvente, at dit afkast ligger tæt på det indeks, du følger.
Tracking error vs. Tracking difference
| Begreb | Hvad måler det? | Typisk enhed | Hvad fortæller det dig? |
|---|---|---|---|
| Tracking error | Volatiliteten i forskellen mellem fond og benchmark (spredning) | % pr. år (standardafvigelse) | Hvor forudsigeligt fondens afkast følger benchmark fra periode til periode |
| Tracking difference | Gennemsnitlig forskel mellem fond og benchmark (middelværdi) | % kumulativt eller årligt gennemsnit | Om fonden i snit halter efter eller overpræsterer benchmark – ofte påvirket af omkostninger |
Hvorfor bør private investorer kende begge?
- Helhedsbillede af performance
Tracking difference viser, om du taber f.eks. 0,20 % årligt til omkostninger, mens tracking error viser, hvor støjende den forskel har været fra måned til måned. - Risikostyring
En lav tracking error giver større vished om, at en indeksfond opfører sig som ventet – afgørende for porteføljer, der bygger på præcis allokering. - Sammenligning af fonde
To fonde kan have samme gennemsnitlige underperformance, men meget forskellig tracking error. Den mere stabile fond kan være at foretrække, især til kortere tidshorisonter. - Forståelse af afvigelser
En pludselig stigning i tracking error kan indikere problemer med replikationen, likviditet eller andre forhold, du bør undersøge nærmere.
Kort sagt: tracking difference afslører niveauet af afvigelse, mens tracking error afslører stabiliteten af afvigelsen. Kender du begge nøgletal, er du bedre rustet til at vælge den fond, der passer til din strategi og risikotolerance.
Sådan beregnes tracking error
Tracking error (TE) er i sin enkleste form standardafvigelsen af forskellen mellem fondens afkast og benchmarkets afkast. I praksis findes der to måder at beregne den på, to hyppigt anvendte observationfrekvenser – og et par tekniske trin, man skal kende til for at kunne sammenligne tal på tværs af kilder.
Ex-post vs. Ex-ante tracking error
- Ex-post (bagudskuende): Beregnes på historiske afkast. Den viser, hvor præcist fonden rent faktisk har fulgt sit benchmark over en given periode (fx de seneste 3 eller 5 år). Det er den variant, du oftest møder i factsheets og KIID-dokumenter.
- Ex-ante (fremadskuende): Et statistisk skøn, der bygger på fondens porteføljesammensætning og forventet volatilitet i forhold til benchmark fremadrettet. Den bruges især af professionelle investorer til risikostyring, men er sjældent offentlig i retail-materiale.
Valg af tidsinterval og annualisering
Afkastserien kan måles dagligt, ugentligt eller månedligt:
- Dagligt: Mest præcist, men kræver mange datapunkter og kan være støjfyldt for mindre likvide fonde.
- Månedligt: Hyppigst i offentlige rapporter; balancerer datakrav og robusthed.
Når du har beregnet standardafvigelsen på fx månedsdata, skal den annualiseres for at være sammenlignelig med andre TE-tal:
Tracking error annualiseret = √(12) * Tracking error månedlig
Bruger du daglige afkast, ganges i stedet med √(252), da aktiemarkedet har cirka 252 handelsdage om året.
Kort regneeksempel
| Måned | Fond (-%) | Benchmark (-%) | Merafkast Δ |
|---|---|---|---|
| Jan | 2,4 | 2,5 | -0,1 |
| Feb | -1,0 | -0,8 | -0,2 |
| Mar | 3,2 | 3,0 | 0,2 |
| Apr | 1,5 | 1,6 | -0,1 |
- Beregn standardafvigelsen på de fire merafkast: Δ = {-0,1; ‑0,2; 0,2; ‑0,1}.
Resultat: σ = 0,17 % (månedlig). - Annualisér: √12 × 0,17 % ≈ 0,59 %.
Fondens tracking error er altså ca. 0,6 % p.a.
Typiske datakilder
- Factsheets: Udgives månedligt eller kvartalsvist af udbyderne; viser ofte ex-post TE for 1-, 3- og 5-årsperioder.
- KIID/KID: Indeholder kortfattet risiko- og omkostningsinformation, inkl. tracking error for UCITS-ETF’er.
- Års- og halvårsrapporter: Mere detaljerede tal, herunder forklaringer på udsving i TE.
- Tredjepartsdatabaser: Morningstar, JustETF, MSCI osv. giver mulighed for at sammenligne TE på tværs af fonde.
Uanset kilde bør du kontrollere hvordan tallet er beregnet – perioden, observationsfrekvensen og om det er ex-post eller ex-ante – inden du drager konklusioner.
Hvad driver høj eller lav tracking error?
Tracking error opstår ikke i et vakuum; den afspejler en række helt konkrete beslutninger, omkostninger og markedsforhold, som alle påvirker, hvor præcist en fond kan efterligne sit benchmark. Nedenfor gennemgår vi de vigtigste drivere – fra valg af replikationsmetode til valutaafdækning.
1. Replikationsmetode
- Fuld fysisk replikation: Fonden køber samtlige værdipapirer i benchmarket i de samme vægte. Det giver typisk lav tracking error, men kan blive dyrt ved meget brede eller illikvide indeks.
- Sampling (optimeret replikation): Forvalteren udvælger et delmængde af papirer, der statistisk forventes at efterligne indekset. Lavere handelsomkostninger, men højere risiko for afvigelser – særligt hvis markedet ændrer sig hurtigt.
- Syntetisk replikation: Fondens afkast skabes via en swap med en modpart, der lover at levere benchmark-afkastet. Swap’en fjerner mange små afvigelser, så den forventede tracking error er lav, men kontrakt-omkostninger, modpartsrisiko og eventuelle sikkerhedskrav kan øge den faktiske error.
2. Løbende omkostninger
Fonds- og handelsomkostninger trækkes direkte fra afkastet og skubber fonden væk fra benchmarket:
- Total Expense Ratio (TER): Jo højere løbende gebyr, desto højere skal fonden “overpræstere” bare for at nå benchmarket – og det sker sjældent.
- Handels- og spreadomkostninger: Brede bid/ask-spreads eller høje kurtager i mindre likvide markeder kan hurtigt æde sig ind i trackingpræcisionen.
3. Rebalancering & cash drag
- Indeks ændrer vægte (fx pga. nyemissioner eller corporate actions). Hvis fonden ikke rebalancerer hyppigt nok – eller gør det på tidspunkter med dårlig likviditet – kan der opstå forskel.
- Modtager fonden kontant indskud eller udlodder udbytter, kan midlertidig kontantbeholdning (cash drag) give negativ forskel i stigende markeder.
4. Udbytter, kildeskat og skattestruktur
De fleste aktieindeks antager brutto reinvesterede udbytter. I praksis kan fonden blive trukket:
- Lokale kildeskatter, som ikke (helt) kan refunderes.
- I en akkumulerende ETF vil selve geninvesteringen ske med tidsforsinkelse.
Særligt ved emerging markets-aktier kan skattefriktion løfte tracking error mærkbart.
5. Likviditet & small caps
- Mindre selskaber og tyndt handlede obligationer har højere transaktionsomkostninger og større prisudsving.
- Fonden kan være nødt til at bruge repræsentative prøver i stedet for fuld replikation, hvilket øger risikoen for afvigelser.
6. Valuta & afdækning
- Investerer du i en ikke-afdækket ETF, vil udsving mellem fondens valuta og benchmarkets rapporteringsvaluta automatisk ramme både investor og benchmark ens – lav indvirkning på tracking error.
- Vælger fonden at afdække valuta, skal den løbende rulle terminskontrakter. Spread, rollover-omkostning og slippage kan øge tracking error.
7. Særlige forhold i obligationsindeks
Obligationsfonde kæmper med unikke udfordringer:
| Faktor | Indvirkning |
|---|---|
| Kuponbetalinger | Reinvesteres typisk ikke samme dag → cash drag |
| Benchmarkmetode | Indeks skifter til “nyeste” udstedelser (roll-down effekt), mens fonden stadig ejer “gamle” obligationer |
| Likviditet | Store spread og lav omsætning giver høj prisusikkerhed |
Opsummering: Lav tracking error er ikke gratis; den kræver enten fuld, hyppig og ofte dyr replikation eller smarte syntetiske løsninger. Forstå derfor fondens metode og omkostningsstruktur, før du kun stirrer dig blind på et enkelt nøgletal i factsheetet.
Hvornår er tracking error vigtig – og hvornår er den mindre relevant?
Tracking error er ikke et mål, der har samme betydning i alle typer fonde og for alle investorer. Nedenfor finder du en praktisk tommelfingerregel for, hvornår du bør holde skarpt øje med tallet – og hvornår andre forhold vejer tungere.
1. Passive indeksfonde – Her skal tracking error helst være lav
Pointen med en passiv indeksfond er at levere afkastet fra det underliggende indeks så præcist og omkostningseffektivt som muligt. Derfor gælder:
- Lav tracking error = lav implementeringsrisiko. Jo tættere fonden ligger på 0 %, desto større sandsynlighed for, at du får det markedsafkast, du betaler for.
- Sammenlign med peers. To fonde med samme totalomkostningsprocent (TER) kan give vidt forskellige resultater, hvis den ene har en dobbelt så høj tracking error som den anden.
- Lang tidshorisont forstørrer effekten. Små afvigelser akkumulerer over år – især hvis du geninvesterer undervejs.
2. Smart beta- og faktor-etf’er – Forvent et højere spænd
Smart beta-fonde følger typisk specialdesignede indeks, fx value- eller kvalitetsfaktorer. Det giver et par naturlige konsekvenser:
- Disse indeks omlægger oftere, så handels- og rebalanceringsomkostningerne stiger.
- Fonden kan anvende sampling (udvælge et udsnit) i mindre likvide segmenter, hvilket øger afvigelserne fra det teoretiske indeks.
- Du modtager fortsat eksponering mod en systematisk præmie, men bør acceptere tracking error på fx 1-3 % årligt som prisen for strategien.
Her er altså fokus ikke, om fonden ligger helt oven på sit indeks uge for uge, men om den med tiden leverer den forventede faktor- eller temapræmie.
3. Tematiske fonde – Endnu bredere spænd
Fonde, der investerer i fx grøn energi, metaverset eller rumfart, bruger ofte small- og midcap-aktier med lav likviditet. Resultatet?
- Større spreads og handelsomkostninger, hvilket øger både tracking error og tracking difference.
- Hurtige indeksændringer når temaet udvikler sig, hvilket giver ekstra ”implementation shortfall”.
Her vil en høj tracking error sjældent være i sig selv et rødt flag – vigtigere er temapræmissen og om fonden forvaltes disciplineret.
4. Aktiv forvaltning – Tracking error som risikomål
I aktivt forvaltede fonde bruges tracking error typisk som regulatorisk mål (ex-ante i UCITS) for, hvor meget porteføljen må afvige fra sit benchmark:
| Aktiv stil | Forventet tracking error | Hvad siger det investoren? |
|---|---|---|
| ”Index hugging” | 0,5-1,5 % | Begrænset mulighed for merafkast – lav risiko for at tabe stort til benchmark. |
| Klassisk aktiv | 3-6 % | Balanceret aktiv risiko – afkastet kan afvige moderat begge veje. |
| High conviction | 6-10 %+ | Større chance for outperformance, men også større nedside. |
Som investor kan du bruge denne information til at vurdere, om fondens løbende afvigelser fra benchmark ligger inden for det annoncerede risikovindue, og om prisen (forvaltningshonoraret) retfærdiggør risikoen.
5. Hvilke investorer – Og tidshorisonter – Betyder tracking error mest for?
- Pensionsopsparere med lange horisonter: Selv små, men systematiske afvigelser fra benchmark kan koste mange hundrede tusinde kroner over 30+ år. Lav tracking error er derfor central ved indeksstrategier i livscyklusprodukter.
- Kortsigtede spekulanter eller taktiske allokeringer: Her betyder momenter som spread, likviditet og momentum måske mere end et statistisk mål over et år. Tracking error kan være sekundær.
- : Lav tracking error giver ro i maven, fordi der er mindre risiko for ubehagelige overraskelser, når du tjekker kontoen efter flere år.
- Porteføljeforvaltere og institutionelle investorer: Kræver præcis risikostyring; tracking error indgår i limit-strukturer (f.eks. ”må ikke overstige 4 % mod MSCI ACWI”).
Samlet set er tracking error derfor mest kritisk i traditionelle, brede indeksfonde og som risk-kontrol i aktive mandater. I mere nicheprægede eller strategiske fonde er det stadig værd at holde øje med, men ikke nødvendigvis det primære beslutningskriterium.
Sådan bruger du tracking error i praksis
Når du skal vælge mellem to eller flere indeksfonde eller ETF’er, er tracking error et af de vigtigste nøgletal at have med i værktøjskassen – men det bør ikke stå alene. Brug nedenstående tjekliste som en hurtig proces til at sortere de stærkeste kandidater fra dem, der kan koste dig dyrt over tid.
Tjekliste til fondvalg
- Sammenlign tre kerne-nøgletal side om side
Nøgletal Hvad siger det? Typisk kilde Tommelregel Tracking error (TE) Risikoen for at fondens afkast afviger fra indeksets fra periode til periode. Factsheet, KIIDs, Morningstar < 0,30 % ved brede indeks-ETF’er Tracking difference (TD) Det faktiske mer- eller mindreafkast mod benchmark over en given periode. Fondens årsrapport, justeret for udbytter og skat Så tæt på 0 % som muligt (eller positiv) Årlige omkostninger (TER/ÅOP) Faste omkostninger, der trækkes fra afkastet. Kiid, fund screener < 0,20 % for store, likvide indeks En lav TER giver ofte – men ikke altid – lav tracking difference. Sammenhold derfor alle tre nøgletal, før du konkluderer.
- Tjek konsistensen over tid og på tværs af markedsmiljøer
- Hent TE-tal for minimum 3-5 år, hvis de foreligger. Falder eller stiger de markant?
- Sammenlign TE i rolige markeder vs. perioder med høj volatilitet. Store hop kan indikere mangelfuld replikation.
- Kig på TD i både bull- og bear-markeder. En fond kan overraske positivt i ét regime, men underpræstere i et andet.
- Fastlæg dit eget toleranceniveau
Lav en simpel skala, f.eks.:
- Grøn zone: TE < 0,25 % → Tæt sporing, typisk fuld replikation
- Gul zone: TE 0,25-0,60 % → Acceptabel ved faktor- eller small-cap-fonde
- Rød zone: TE > 0,60 % → Kræver en klar begrundelse (sampling, likviditetsproblemer, valutaafdækning osv.)
Har fonden en TE i rød zone og en negativ tracking difference, bør alarmklokkerne ringe.
- Spot røde flag tidligt
- Vedvarende stigende TE uden forklaring fra udbyder.
- Stor forskel mellem forventet og realiseret TD.
- Hyppige ændringer i replikationsmetode eller benchmark.
- Likviditetsproblemer: høj bid/ask-spænd, lav handelsvolumen.
- TER-stigninger efter fusioner eller navneskift.
Når du ser flere af disse røde flag samtidig, er det ofte lettere (og billigere) at skifte fond end at vente på en forbedring, der måske aldrig kommer.
Bottom line: Tracking error er et enkelt tal, men det fortæller kun hele historien, når det læses sammen med tracking difference og omkostninger – og når du holder øje med, om tallene er stabile over tid. Brug tjeklisten som din løbende sundhedskontrol af porteføljens passive byggesten.