Drømmer du om at hjælpe dine børn godt på vej – uden at dele gevinsten med Skat?
I 2025 strammer – og skærper – lovgivningen endnu en gang omkring skattefrie gaver. Reglerne er hverken raketvidenskab eller barnemad, men overser du blot én detalje, kan den kærlige håndsrækning ende som en dyr lærestreg med gaveafgift eller indkomstskat som uvelkomne gæster.
På FCE Invest har vi derfor kogt paragraffer og praksis ned til otte konkrete regler, der sikrer, at din gavmildhed forbliver 100 % skattefri. Fra hvem du må give til, over hvor meget du må give, til hvordan du dokumenterer hvert eneste beløb – vi guider dig trygt gennem gavejunglen.
Grib en kop kaffe, læn dig tilbage, og læs videre, hvis du vil:
- Undgå den skjulte gavefælde ved at kende modtagerkredsen.
- Bruge årsskiftet som lovlig skatteplanlægning.
- Værdifastsætte både kontanter, aktier og den brugte iPad korrekt.
- Sikre at junior ikke mister børneopsparingen til forbrug, før han fylder 18.
Klar til at give – og beholde – hele gaven? Så lad os dykke ned i de otte regler for skattefrie gaver til børn i 2025.
Regel 1: Kend hvem du må give skattefrit til
Den første og vigtigste tommelfingerregel er at vide, hvem der overhovedet falder ind under de gunstige gaveafgiftsregler. Skat skelner skarpt mellem den nærmeste familie og alle andre modtagere – og fejlplacerer du dit barns fætter eller bonusbarn i den forkerte kategori, kan det koste op til 15 % i gaveafgift eller fuld indkomstbeskatning.
Hvem er omfattet af de skattefri familierelationer?
- Biologiske børn – altså børn, hvor du er registreret som forælder i folkeregisteret.
- Adoptivbørn – fuldt ligestillet med biologiske børn, forudsat at adoptionen er endeligt godkendt.
- Stedbørn (bonusbørn) – din ægtefælles biologiske eller adopterede børn. Bemærk: Kravet er, at du er gift med barnets forælder, ikke blot samlevende.
- Børnebørn – tilhører en særskilt – men stadig begunstiget – modtagerkreds med sin egen årlige beløbsgrænse.
Til ovenstående grupper kan du i 2025 give kontanter, værdipapirer m.m. uden gaveafgift, så længe du holder dig under de årlige satser (se Regel 2).
Hvem er ikke omfattet?
- Fætre, kusiner, niecer, nevøer og søskende.
- Stedbørn, hvis du ikke er gift med deres forælder (f.eks. ved samliv uden ægteskab).
- Svigerbørn og svigerforældre. Disse falder ind under andre (mindre gunstige) gaveafgiftsklasser.
- Fostrebørn og plejebørn, medmindre de juridisk er adopteret.
- Venner, naboer eller velgørende organisationer (de sidstnævnte kan i visse tilfælde dog modtage afgiftsfri gaver efter særregler).
Konsekvensen ved at give til “de forkerte”
| Modtager | Gaveafgift 2025 | Bemærkning |
|---|---|---|
| Børn, adoptiv- og stedbørn | 0 % (op til grænsen) | Skattefrihed forudsat korrekt relation og beløb under sats. |
| Børnebørn | 0 % (op til særskilt børnebørnegrænse) | Grænsen er lavere end til børn; krydstjek beløbet på skat.dk. |
| Søskende, svigerbørn m.fl. | 15 % | Gaveafgift af hele beløbet (går du over satsen, betales af overskuddet). |
| Ikke-familie | Indkomstskat (op til 52-56 %) | Beskattes som personlig indkomst hos modtageren. |
Praktisk eksempel
Eksempel: Du ønsker at hjælpe både din datter og din samleveres søn på samme tid. Din datter kan modtage et skattefrit beløb inden for børnegrænsen. Din samleveres søn betragtes imidlertid ikke som stedbarn, fordi I ikke er gift. Overstiger gaven den generelle lejlighedsgave-rimelighed, skal han betale almindelig indkomstskat af gaven. Løsningen kan være, at I først indgår ægteskab inden gaven gives, eller at gaven struktureres som et lån (se Regel 8).
Opsummeret: Identificér relationen og tjek reglerne, før du trykker på ‘overfør’. Det er langt lettere at indrette gaven korrekt fra start end at rette op på en fejl, når Skattestyrelsen først spørger ind.
Regel 2: Respekter de årlige beløbsgrænser (2025-satser opdateres)
Den mest almindelige fejl forældre begår, er at tro, at gaveafgiften først rammer «meget store» beløb. I praksis er der en relativt lav, men gunstig, årlig skattefri grænse pr. giver pr. barn – og den skal overholdes krone for krone.
Sådan er reglerne i korte træk
- Hver giver (fx far, mor, bedstemor) har sin egen årlige skattefri kvote over for det enkelte barn.
- Gaven må maksimalt udgøre beløbsgrænsen for det pågældende år. Overskrides den bare med én krone, bliver hele det overskydende beløb gaveafgiftspligtigt med 15 % – ikke kun det, der overstiger grænsen.
- Beløbene indeksreguleres hvert år pr. 1. januar. Derfor ændrer de sig løbende, typisk med et par tusinde kroner.
Foreløbige satser (2024 vs. Forventet 2025)
| År | Gave til børn/børnebørn (pr. giver) |
Gave til andre nærtstående* (pr. giver) |
|---|---|---|
| 2024 | 71.500 kr. | 25.000 kr. |
| 2025 (skøn)** | ca. 73.100 kr. | ca. 25.600 kr. |
*Andre nærtstående omfatter fx forældre, søskende, svigerbørn.
**Satserne justeres endeligt af Skattestyrelsen i december 2024. Kontrollér altid de opdaterede tal på skat.dk, inden du overfører.
Praktiske eksempler
- Mor og far kan i fællesskab give 2 × 73.100 kr. = 146.200 kr. til hvert af deres børn i 2025 – skattefrit.
- Vil du give 100.000 kr. til junior alene? Del gaven op: Lad begge forældre give 50.000 kr. hver, og du holder dig inden for grænsen.
- Bedsteforældre, der gerne vil støtte barnebarnets boligkøb, kan tilsammen (farmors + farfars + mormors + morfars kvoter) i 2025 give fire gange den årlige sats – potentielt over 290.000 kr. skattefrit, hvis alle satser udnyttes fuldt ud.
Tip: Udnyt årsskiftet
Behøver barnet pengene i januar? Overfør halvdelen af beløbet inden nytår og resten efter 1. januar. På den måde udnytter du to års kvoter, selv om pengene i praksis bruges samlet.
Hvad hvis du kommer til at give for meget?
Skattestyrelsen kan efteropkræve gaveafgift med tillæg af renter og gebyrer. Det er derfor billigere at planlægge end at rode bod på en forhastet gave.
Tjekliste før du trykker “overfør”
- Slå årets beløbsgrænser op på skat.dk (søg “gaveafgift satser”).
- Beregn hvor mange givere, der kan (og vil) bidrage.
- Læg beløbene præcist fast – og hold dig under grænsen.
- Kommentér overførslen tydeligt, fx “Gave 2025 – [barnets navn]”.
Med den disciplin er du sikker på, at gaven lander dér, hvor den gør mest gavn: hos barnet – ikke hos Skattestyrelsen.
Regel 3: Brug flere givere og årsskiftet strategisk
Når du vil give større beløb til dine børn, er det en af de mest effektive – og helt lovlige – teknikker at udnytte, at hver giver har sin egen årlige grænse. Dermed kan du multiplicere den skattefrie ramme ved at inddrage både mor, far og eventuelt bedsteforældre – og endda fordele gavens udbetaling omkring nytår.
1. Udnyt flere giveres personlige grænser
- Hver forælder kan give sit barn op til den fulde 2025-grænse (fx 74.100 kr.*).
- Hver bedsteforælder har sin personlige grænse til samme modtager (fx 25.000 kr.*).
- Er I en kernefamilie med to forældre og fire bedsteforældre, kan det i alt blive fem individuelle gaver – altså fem fulde grænser.
| Giver | Maks. skattefri gave (2025-sats) |
|---|---|
| Mor | 74.100 kr. |
| Far | 74.100 kr. |
| Bedstemor (mors side) | 25.000 kr. |
| Bedstefar (mors side) | 25.000 kr. |
| Bedstemor (fars side) | 25.000 kr. |
| Bedstefar (fars side) | 25.000 kr. |
| I alt | 248.200 kr. |
*Beløbene er illustrerende; tjek de endelige satser hos Skat.dk.
2. Split gaven omkring årsskiftet
Det danske gaveafgiftsregime følger kalenderåret. Giver du lige før 31. december og igen lige efter 1. januar, åbner der sig en ny skattefri pulje – selvom der blot er få dage imellem betalingerne.
- Mor overfører 74.100 kr. den 30. december 2024.
- Mor overfører yderligere 74.100 kr. den 2. januar 2025.
Resultat: Barnet har modtaget 148.200 kr. skattefrit på fire dage, uden at mor har overskredet sine årlige grænser.
3. Praktiske tips
- Sørg for klare overførselstekster (fx “Skattefri gave 2025 – Mor til Laura”), så det er let at dokumentere, hvilken giver der bruger hvilken årskvote.
- Har bedsteforældre lyst til at hjælpe, kan I samordne beløbsstørrelser og datoer, så alle holder sig under deres respektive loft.
- Pas på ikke at “bryde gulvet” til gaveafgift: Et beløb på bare 1 kr. over grænsen gør hele overskydende del af gaven afgiftspligtig.
4. Husk den juridiske formalia
Selvom strategien er simpel, gælder de samme krav til dokumentation og indberetning som ved alle andre gaver. Overstiges grænsen, skal der indsendes gaveanmeldelse og betales 15 % gaveafgift.
Bundlinje: Ved at koordinere mellem flere familiemedlemmer og time gaveudbetalinger omkring årsskiftet, kan I i praksis øge barnets skattefrie sum markant – uden at skulle ud i avancerede konstruktioner.
Regel 4: Dokumentér gaven tydeligt og indberet når påkrævet
Skattefriheden er kun så god som din dokumentation. Uden klare spor efterlader du både dig selv og barnet sårbare over for efteropkrævning og bøder fra Skattestyrelsen. Sørg derfor for en rød tråd af beviser fra første krone til færdig indberetning.
1. Sæt etikette på bankoverførslen
- Angiv altid “Gave til [barnets navn], [dato]” eller lignende i tekstfeltet.
- Brug samme formulering på eventuelle efterfølgende overførsler for at skabe konsistens.
- Undgå kryptiske forkortelser – en uvildig sagsbehandler skal kunne forstå formålet uden yderligere forklaring.
2. Udfærdig et gavebrev ved større beløb
Er gaven over den skattefrie 2025-grænse, eller vil du give med særlige vilkår (særeje, arveforskud m.m.), bør du oprette et gavebrev:
- Anvend Skattestyrelsens standardformular eller et juridisk tjekket dokument.
- Beskriv tydeligt:
- Giver og modtager
- Beløb eller beskrivelse af genstanden
- Dato for overdragelse
- Eventuelle betingelser (særeje, rådighedsbegrænsning osv.)
- Underskriv i to eksemplarer – ét til hver part.
3. Indberet via tastselv, når det er påkrævet
| Gavens størrelse (2025-satser) | Indberetning? | Hvordan? |
|---|---|---|
| Op til skattefri beløbsgrænse | Nej* | Gem kontoudtog og evt. gavebrev |
| Over skattefri grænse | Ja |
|
*Selv om indberetning ikke er påkrævet under grænsen, kan Skattestyrelsen kræve dokumentation op til 5 år efter.
4. Arkivér alt i minimum 5 år
- Elektroniske kontoudtog (PDF)
- Gavebrev og eventuelle bilag (kvitteringer, vurderinger)
- E-mail-korrespondance, der bekræfter aftalen
- Kort notat om baggrunden for gaven, hvis den kunne misforstås som betaling for arbejde eller lån
5. Konsekvenser ved manglende dokumentation
Skattestyrelsen kan omkvalificere gaven til skattepligtig indkomst eller kræve gaveafgift med op til 15 % af beløbet plus renter og bøder. Et gennemarbejdet papirspor er den billigste forsikring imod uventede regninger.
Husk: God dokumentation er ikke bureaukrati for bureaukratiets skyld – det er din garanti for, at den gode hensigt også bliver skattemæssigt korrekt.
Regel 5: Værdiansæt kontanter, ting og naturalier korrekt
Når det kommer til gaveafgift, skelner SKAT mellem kontanter, fysiske effekter og finansielle aktiver. Grundreglen er, at værdien skal kunne dokumenteres og afspejle markedsprisen den dag, gaven gives.
Kontanter – Ingen diskussion
Overførsel af rede penge er den nemmeste gaveform:
- Beløbet fremgår af bankkvitteringen.
- Husk en klar overførselstekst, fx “Gave til Anna, 24.05.2025”.
- Gem kontoudtoget som dokumentation, hvis SKAT spørger.
Ting, værdipapirer og andre naturalier – Sådan sætter du værdien
Her er “øjemål” ikke nok. Du skal kunne bevise, at den angivne værdi er realistisk:
| Gavetype | Dokumentation for markedsværdi | Hyppige faldgruber |
|---|---|---|
| Smykker, ure, kunst | Aktuel kvittering eller uafhængig vurderingsrapport (guldsmed, auktionshus). | “Familierabat”-priser, der ligger langt under seneste auktionspriser. |
| Elektronik, møbler, biler | Nypris minus dokumenteret værditab (købsfaktura + prisindekser eller vurdering fra forhandler). | Brugte varer nedskrevet for aggressivt uden dokumentation. |
| Børsnoterede aktier & ETF’er | Closing-kurs på gavedagen (print fra Nasdaq/Euroinvestor). | Gennemsnitskurs fra en anden dag. |
| Unoterede anparter/virksomheder | Revisorvurdering (DCF, substansværdi) eller seneste handel mellem uafhængige parter. | “Symbolsk” værdi sat for lavt ift. reelle aktiver og indtjening. |
| Kryptovaluta | Kurs fra anerkendt børs (CoinMarketCap, Binance) pr. gavetidspunkt. | Brug af gennemsnitskurs for ugen/måneden. |
Tre praktiske tommelfingerregler
- Gem al dokumentation i mindst fem år. SKAT kan spørge længe efter, at gaven er givet.
- Er du i tvivl – få en vurdering. Et professionelt skøn koster mindre end en efteropkrævning med renter.
- Hold dig til armslængde-princippet. Værdiansættelsen skal svare til, hvad to uafhængige parter ville handle til samme dag.
Konsekvensen af forkert værdi: Hvis SKAT vurderer, at gaven er sat for lavt, kan de pålægge gaveafgift af differencebeløbet plus renter og eventuelt bøde. Det kan hurtigt blive dyrt, så gør dig selv (og barnet) den tjeneste at gøre det rigtigt første gang.
Regel 6: Særlige forhold ved gaver til mindreårige
Giver du en større gave til et barn under 18 år, bør du ikke blot overveje skattereglerne – også værgemåls- og bankreglerne spiller ind. Nedenfor får du et praktisk overblik over de tre vigtigste områder, du skal have styr på, før pengene lander på juniorkontoen.
1. Hvem må råde over pengene?
- Indtil barnet fylder 18 år, er det forældremyndighedsindehaverne, der som udgangspunkt forvalter formuen på barnets vegne.
- Midlerne må kun anvendes til barnets eget bedste – fx uddannelse, fritidsaktiviteter, boligindskud eller tilsvarende.
Det er ikke lovligt at “låne” dem til forældrenes private forbrug. - Er der fælles forældremyndighed, skal begge forældre normalt godkende større dispositioner (køb, investeringer, hævninger mv.).
2. Hvornår kræves særlig forvaltning?
Værgemålslovens § 42 fastslår, at store gaver kan udløse krav om deponering eller særlig forvaltning hos Familieretshuset:
| Beløbets størrelse (2025-niveau) | Praktisk konsekvens |
|---|---|
| 0 – ca. 75.000 kr. | Kan normalt blive stående på barnets almindelige konto i pengeinstituttet under forældrerådighed. |
| Over ca. 75.000 kr. | Kan blive omfattet af særlig forvaltning (”båndlagt konto”) – hævninger kræver typisk godkendelse fra Familieretshuset. |
Beløbsgrænsen indeksreguleres årligt. Banken eller Familieretshuset giver besked, hvis båndlæggelse bliver aktuelt.
3. Sådan strukturerer du gaven i praksis
- Børneopsparing
• Særlig kontoform, hvor indskud op til 72.000 kr. (2025-sats) kan foretages skattefrit.
• Midlerne er bundet til barnet fylder 18 eller 21 år (du vælger).
• Udbetaling sker direkte til barnet, så forældrene mister rådigheden. - Fri konto i barnets navn
• Fleksibel, men kan udløse krav om båndlæggelse ved store beløb.
• Sørg for tydelig mærkning i netbanken (f.eks. ”Gave fra morfar 14/2-25”). - Investeringsdepot
• Tilladt, så længe risikoniveauet er forsvarligt.
• Forældrene skal løbende kunne dokumentere, at investeringerne sker i barnets interesse.
4. Fastlæg klare vilkår – Og dokumentér dem
- Lav gavebrev med følgende punkter:
- Gavens størrelse og dato.
- Evt. båndlæggelse (fx særeje eller udbetalingstidspunkt).
- Hvem der forvalter midlerne, indtil barnet bliver myndigt.
- Gem kontoudtog, korrespondance og gavebrev mindst 5 år – det er din dokumentation, hvis Skattestyrelsen eller Familieretshuset spørger.
5. Tjekliste før overførslen
- Bekræft den aktuelle 75.000-kr. grænse på Familieretshusets hjemmeside.
- Sikr dig, at gavebeløbet holder sig under de skattefrie gavegrænser (se Regel 2).
- Aftal med banken, hvordan en eventuel båndlagt konto oprettes, hvis beløbet overstiger grænsen.
- Overvej altid en børneopsparing til de første 72.000 kr. – her får du skattefri afkast og færre værgemålskrav.
Følger du ovenstående punkter, minimerer du risikoen for både skattemæssige overraskelser og bøvl med værgemålsmyndighederne – og barnet får den fulde glæde af gaven, når myndighedsalderen nås.
Regel 7: Overvej vilkår som særeje, arveforskud og betingelser
Når du giver større gaver til dine børn, kan du knytte vilkår til gaven – typisk særeje, arveforskud eller andre betingelser om, hvornår og hvordan barnet må råde over midlerne. Det lyder enkelt, men kræver præcis dokumentation, hvis SKAT og fremtidige arvinger skal acceptere ordningen.
Skriftligt gavebrev er et must
Et vilkår kan ikke blot nedfældes i en mail eller overførselstekst. For at være gyldigt i arve- og afgiftsmæssig forstand skal det fremgå af et gavebrev eller eventuelt et testamente:
- Gavebrev – regulerer selve gaven og de vilkår, du ønsker nu og her.
- Testamente – relevant, hvis vilkårene først skal gælde i forbindelse med din død.
Gavebrevet bør som minimum angive:
- Parternes fulde navne og CPR-numre
- Beskrivelse og værdiansættelse af gaven
- Dato for overdragelse
- Præcise vilkår (f.eks. fuldstændigt særeje, tidsbegrænsning, betingelse om færdiggjort uddannelse)
- Underskrift(er) – helst med vidner eller notarialpåtegning
Særeje – Beskytter mod deling ved skilsmisse
| Type særeje | Konsekvens ved skilsmisse | Konsekvens ved død |
|---|---|---|
| Fuldt særeje | Barnets ægtefælle har ingen delingsret | Bliver barnets separate arv, indgår ikke i boslod |
| Kombinationssæreje | Ingen delingsret ved skilsmisse | Bliver fælleseje, hvis barnet dør først |
Beslut dig for typen, før du skriver gavebrevet. Særeje kan kun ændres senere, hvis både giver og modtager er enige.
Arveforskud – En forudbetalt arv
Vælger du at mærke gaven som arveforskud, bliver den modregnet i barnets endelige arv, når boet engang gøres op. Det betyder:
- Gaven er stadig skattefri, hvis den ligger under de årlige beløbsgrænser.
- Beløbet trækkes fra barnets arv, så andre børn ikke stilles ringere.
- Estimér værdien realistisk – en for lav værdi kan give tvister i dødsboet.
Tids- og anvendelsesbetingelser
Du kan indsætte betingelser, eksempelvis at barnet først må råde over midlerne:
- Efter fyldt 25 år
- Når en bestemt uddannelse er færdiggjort
- Kun til køb af ejerbolig
Sådanne betingelser er gyldige, men må ikke stride mod umyndigbestemmelsen eller være urimeligt indgribende – bliver de det, kan de tilsidesættes.
Gode råd inden du skriver under
- Indhent juridisk rådgivning; fejl kan være dyre at omgøre.
- Sørg for at gavebrevet opbevares digitalt og fysisk – gerne registreret hos Notarius Publicus.
- Informer de øvrige arvinger tidligt for at undgå konflikter.
- Husk, at vilkår ikke fritager dig for gaveafgift, hvis beløbet overstiger de årlige grænser.
Kort fortalt: Vilkår giver fleksibilitet og beskyttelse, men kun hvis de er klart formuleret og korrekt dokumenteret. Tag dig tid til at gøre det rigtigt – det betaler sig både skattemæssigt og familieretligt.
Regel 8: Undgå faldgruber: udgiftsbetaling, lån og lejlighedsgaver
Selv om reglerne om skattefrie gaver kan virke enkle på overfladen, opstår der let tvivl, når man i praksis betaler barnets regninger, giver et større pengebeløb som “lån” eller vil markere en mærkedag. Følg derfor disse retningslinjer, så SKAT ikke efterfølgende omkvalificerer din good-will til en afgiftspligtig gave.
1. Betaling af barnets løbende udgifter
- Forældre (og værger) kan efter dansk praksis betale nødvendige forsørgelsesudgifter uden at det anses for en gave. Det gælder fx
- kost og logi
- tøj og almindeligt udstyr
- skole- og uddannelsesudgifter, herunder bøger, studiebolig og transport
- almindelige fritidsaktiviteter
- Gråzone: Betaler du dyre luksusudgifter – f.eks. en bil, en længere udenlandsrejse eller designermøbler til barnets lejlighed – kan SKAT betragte det som en gave, hvis beløbet overstiger den årlige skattefrie gavegrænse.
- Husk at opbevare kvitteringer; bliver et beløb senere draget i tvivl, er det dit bevis på, at der var tale om en forsørgelsesudgift.
2. Gave eller lån? Dokumentér forskellen
Mange vil hjælpe barnet med depositum til en lejlighed, køb af bil eller startkapital til virksomhed. Hvis pengene skal betales tilbage, er det et lån – og skal kunne dokumenteres som sådan.
- Opret et gældsbrev: Brug SKATs standardformular eller et selvstændigt dokument, som angiver
- lånebeløb
- rente (0 % er tilladt ved familielån, men skal stadig fremgå)
- afdragsplan eller forfaldstidspunkt
- underskrifter og dato
- Efterlev aftalen: Overhold de angivne afdrag, og betal via bankoverførsler med tydelig tekst (“Afdrag på lån nr. 1”).
- Undgå tilbagevirkende gaver: Eftergivelse af hele eller dele af restgælden vil blive anset som en gave på eftergivelsestidspunktet og tæller med i gavegrænsen for dét år.
3. Lejlighedsgaver – Hvornår bliver “generøs” for stort?
Lejlighedsgaver er de gaver, man typisk giver ved særlige begivenheder: fødselsdag, konfirmation, studentergilde, bryllup m.m. Disse er som udgangspunkt skattefrie uanset beløb – forudsat at de er rimelige i forhold til givernes økonomi og begivenhedens karakter.
| Eksempel på gave | Typisk vurdering | Kommentar |
|---|---|---|
| 15.000 kr. i konfirmationsgave | Lejlighedsgave | Acceptabelt, hvis giver har normal indkomst. |
| 150.000 kr. til 18-års fødselsdag | Risiko for gaveafgift | Beløbet overstiger, hvad der normalt betragtes som “rimeligt”. |
| En rejse til Maldiverne inkl. lommepenge | Gråzone | Kan blive anset som gave, særligt hvis flere familiemedlemmer også betales. |
Huskeregel: Hvis gaven svarer til, hvad der almindeligvis ses i tilsvarende familier, vil SKAT sjældent rejse sag. Bevæg dig derimod op i beløb, som nærmer sig – eller overstiger – de årlige gavegrænser (ca. 72.300 kr. i 2025, endelig sats offentliggøres i december 2024), bør du sikre dig skriftlig dokumentation for, hvorfor beløbet er en passende lejlighedsgave.
4. Tjekliste – Sådan undgår du klassiske faldgruber
- Adskil altid løbende forsørgelsesudgifter fra egentlige gaver i din bank.
- Brug overførselstekster som “Husleje januar, [barnets navn]”.
- Lav et gældsbrev, før pengene udbetales, hvis det er et lån.
- Overvej om en større lejlighedsgave faktisk bør opdeles på flere år/givere for at være “rimelig”.
- Gem al dokumentation i minimum fem år, så du kan fremvise det ved en eventuel forespørgsel fra SKAT.
Med klare skriftlige aftaler og en fornuftig vurdering af beløbene kan du trygt støtte dit barn uden at udløse uønskede skattemæssige overraskelser.