Hjemmearbejde er kommet for at blive – men det betyder ikke, at din privatøkonomi behøver at betale hele regningen. Fra 2025 ændres reglerne for fradrag på de udgifter, der følger med det ekstra strømforbrug og den hurtigere internetforbindelse, som mange af os har brug for, når køkkenbordet forvandles til kontor.
Hvor meget kan du trække fra? Hvad gælder, hvis arbejdsgiveren allerede betaler en del? Og hvilke fælder skal du styre uden om, så du ikke ender med en ekstra regning fra Skat? I denne guide dykker vi ned i de nye regler for både lønmodtagere og selvstændige, giver dig konkrete eksempler på beregninger, og viser præcis, hvordan du dokumenterer dine udgifter, så fradraget glider lige så let igennem som din fiberforbindelse.
Læs med, og bliv klædt på til at optimere dine fradrag for internet og el i 2025 – uden at blive fanget i de mest almindelige faldgruber. Velkommen til din komplette overlevelsesguide til hjemmearbejdernes skattejungle!
Reglerne i 2025: Hvem kan få fradrag for internet og el ved hjemmearbejde?
Skattereglerne for hjemmearbejde er skærpet i 2025 og bygger på ét grundlæggende princip: Kun den dokumenterede, erhvervsmæssige merudgift kan trækkes fra. Nedenfor får du et hurtigt overblik over, hvem der kan få fradrag – og på hvilke betingelser.
Lønmodtagere vs. Selvstændige – To helt forskellige regimes
| Lønmodtager | Selvstændig (enkeltmandsvirksomhed/IVS/PMV) | |
|---|---|---|
| Grundbetingelse | Der skal foreligge en nødvendig merudgift, som ikke refunderes af arbejdsgiver. | Udgiften skal være erhvervsmæssigt begrundet; privat andel skal fratrækkes. |
| Fradragsmulighed for internet | Kun hvis du opretter en ekstra linje eller opgraderer hastighed udelukkende pga. arbejdets krav. | Ja – men kun den del af den samlede pakkeløsning, som kan henføres til virksomheden. |
| Fradragsmulighed for el | Sjældent. Kræver som minimum et separat arbejdsværelse og målbar merudgift. | Muligt via fordelingsnøgle (m2 eller målt strømforbrug). |
| Indberetning | Rubrik 58 på årsopgørelsen (løbende erhvervsrelaterede udgifter). | Via driftsregnskabet/årsrapporten. |
| Dokumentation | Faktura, betalingskvittering, bemærkning om opgradering, arbejdsaftale med hjemmearbejdskrav. | Faktura, fordelingsnøgle, regnskabsbilag, beskrivelse af privat vs. erhverv. |
1. Kravet om nødvendig merudgift
- Internet – Er din nuværende privatforbindelse tilstrækkelig? Hvis ja, ingen fradragsret. Kun den del, du betaler ekstra, kan fratrækkes.
- El – Har du dokumenteret højere forbrug pga. computer, skærme eller servere, som udelukkende anvendes erhvervsmæssigt? Ellers ingen fradrag.
Tip: Skat accepterer som tommelfingerregel ikke fradrag, hvis du ville have haft udgiften alligevel – fx et standardbredbåndsabonnement eller belysning i stuen.
2. Proportional fordeling af blandede udgifter
Både for lønmodtagere og selvstændige gælder, at blandede udgifter skal fordeles mellem privat og erhverv:
- Internet – Procentvis fordeling kan ske efter tidsforbrug (arbejdstimer ÷ total disponible timer) eller datamængde (hvis routerlog kan hentes).
- El – Typisk m2-fordeling af boligen eller brug af separate elmålere.
3. Arbejdsgiverbetalte goder og skattemæssige konsekvenser
- Betaler arbejdsgiver hele eller dele af forbindelsen, udløser det som hovedregel beskatning af fri telefon/internet (værdi: 3.100 kr. i 2025).
- Hvis arbejdsgiver allerede beskatter dig af fri telefon/internet, kan du ikke samtidig få fradrag for egne private betalinger – det vil ofte udløse dobbeltbegunstigelse.
- Selvstændige, der bruger firmabetalt abonnement, skal bogføre privat andel som hævning eller avance.
4. Hurtig checkliste: Er du berettiget?
Svar “ja” til samtlige fem punkter, før du indregner fradraget:
- Udgiften er nødvendig for at udføre indtægtsgivende arbejde.
- Den er ikke (helt eller delvist) refunderet af din arbejdsgiver/virksomhed.
- Du har gemt fakturaer og betalingsbilag.
- Du kan opgøre en rimelig fordelingsnøgle mellem privat og erhverv.
- Beløbet er over satserne for bagatelgrænser (minimum 6.700 kr. for samlede beskæftigelsesfradragsberettigede udgifter i 2025).
Bottom line: Reglerne i 2025 kræver, at du holder skarp linje mellem privat og erhverv. Sørg for at indsamle solid dokumentation og vær konservativ med fordelingsnøglerne – så står dit fradrag stærkere, hvis Skattestyrelsen banker på.
Internetforbindelse: Hvornår er der fradrag, og hvordan beregner du andelen?
Fradrag for internetforbindelse i hjemmet afhænger i 2025 fortsat af to hovedkrav: 1) at der er tale om en nødvendig merudgift, og 2) at du kun fratrækker den erhvervsmæssige andel. Nedenfor ser du de mest almindelige situationer – og hvordan du konkret beregner fradraget.
1. Hvornår er der tale om en merudgift?
- Separat linje til arbejdet – fx en ekstra fiberlinje eller mobilt bredbånd, der udelukkende bruges erhvervsmæssigt.
- Opgradering af eksisterende abonnement – fx når du hæver hastigheden eller datagrænsen, fordi arbejdsgiveren kræver videomøder i høj kvalitet.
- Delt forbindelse – her skal du kunne dokumentere, hvor stor en del af forbruget der er arbejdsrelateret.
Betaler du blot for en standardforbindelse, som du alligevel ville have haft privat, er der ingen merudgift – og dermed intet fradrag.
2. Sådan beregner du den fradragsberettigede andel
Regnestykket afhænger af, om udgiften er ren erhverv eller blandet:
- Ren erhverv (separat linje eller merpris):
Fradrag = hele udgiften (forudsat at forbindelsen kun bruges til arbejde). - Blandet brug (samme linje til både job og privat):
Fradrag = samlede udgift × dokumenteret erhvervsandel (fx 40 %).
| Eksempel | Årlig pris (kr.) |
Privat andel | Erhvervsandel | Fradrag (kr.) |
|---|---|---|---|---|
| Ekstra 4G-router kun til jobbet | 2.988 | 0 % | 100 % | 2.988 |
| Opgradering fra 200 / 200 til 1000 / 1000 Mbit | Merpris 1.800 | 0 % | 100 % | 1.800 |
| Fælles linje på 349 kr./md. Dokumenteret 40 % arbejdstid |
4.188 | 60 % | 40 % | 1.675 |
Lønmodtagere indberetter fradraget som “andre lønmodtagerudgifter” på årsopgørelsen. Selvstændige fratrækker det i virksomhedsregnskabet som driftsomkostning.
3. Hvad hvis arbejdsgiveren betaler?
- Fri telefon/internet – hvis arbejdsgiver betaler abonnementet (eller refunderer dine udgifter), har du som udgangspunkt ingen fradragsret. I stedet beskattes du af beløbet efter de gældende satser for fri telefon/internet (samlet multimedieskat på 3.100 kr. i 2025).
- Delvis betaling – betaler arbejdsgiveren eksempelvis merprisen ved en opgradering, beskattes du kun af denne del, og du kan derfor heller ikke tage fradrag for den.
4. Dokumentation – Uden den ryger fradraget
Skattestyrelsen kræver, at du kan underbygge både merudgiften og erhvervsandelen:
- Abonnementsaftale og fakturaer, der viser pris og eventuelle opgraderinger.
- Skriftlig aftale eller e-mail fra arbejdsgiveren om, at hjemmearbejde kræver hurtigere eller separat forbindelse.
- Logbog eller tidsregistrering over hjemmearbejdstimer, hvis du fordeler udgiften efter tid.
- Evt. dataforbrugsmåling fra router eller udbyder, hvis du fordeler efter forbrug.
Typisk faldgrube: Mange antager, at hele internetabonnementet kan fratrækkes, så snart de arbejder bare en smule hjemme. Husk, at Skattestyrelsen kun accepterer merudgiften og den dokumenterede erhvervsandel. Sørg derfor for at gemme alt relevant materiale – også selvom du “kun” vil fratrække et par hundrede kroner.
Elforbrug: Realistiske muligheder for fradrag og opgørelsesmetoder
Elfradrag er traditionelt et problemfyldt område, fordi strøm til belysning, køleskab og kaffemaskine som udgangspunkt er privatforbrug. I 2025 fastholder Skattestyrelsen den stramme praksis, men der er stadig nicher, hvor du kan få fradrag – hvis du kan bevise en nødvendig og målbar merudgift.
Lønmodtagere: Kun i særlige tilfælde
Som almindelig lønmodtager skal alle følgende betingelser være opfyldt, før elforbruget kan trækkes fra:
- Særskilt arbejdslokale i boligen, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt.
- Dokumenteret merudgift – fx separat elmåler, timelog fra intelligent stikdåse eller præcis beregning af ekstra kWh til arbejdsudstyr.
- Nødvendighed – strømmen skal være påkrævet for at udføre arbejdet (PC, server, specialudstyr, ekstra varme/Køling).
Opgørelsesmetoder for lønmodtagere:
| Metode | Dokumentation | Fradragsværdi |
|---|---|---|
| Måler i stikkontakt | Log-fil der viser kWh pr. dag | 100 % af målte kWh til arbejdsudstyr |
| Separat elmåler til arbejdsrum | Måleraflæsning & elregning | 100 % af målt forbrug |
| Skøn baseret på udstyrseffekt | Effekt (W) × timer × 365 | Kun hvis arbejdsgiver kræver udstyret |
Eksempler
- Mads arbejder to dage hjemmefra på sin bærbare. Ingen særskilt måling og intet dedikeret rum. Intet fradrag.
- Sara har et kontor med egen elmåler til servere, som kører 24/7. Hun kan trække de målte kWh fra, fordi rummet er erhvervsmæssigt.
- Lars bruger el-radiator om vinteren i sit arbejdsværelse. Udgiften kan fradrages, hvis rummet kun bruges til arbejde og forbruget kan måles særskilt.
Selvstændige: Flere muligheder – Men krav om rimelig fordelingsnøgle
Driver du personligt ejet virksomhed fra hjemmet, kan eludgifter som udgangspunkt fratrækkes efter en pro rata-fordeling mellem privat og erhverv. De tre mest brugte fordelingsnøgler er:
| Fordelingsnøgle | Sådan gør du | Fordele | Ulemper |
|---|---|---|---|
| m2-metoden | Erhvervsareal / Boligens totale areal | Simpel, accepteret af Skattestyrelsen | Kan give for lidt fradrag hvis arbejdet foregår mange timer |
| Timemetoden | Arbejdstimer i hjemmet / 8.760 timer | Mere præcis ved delt brug af rum | Kræver pålidelig timelog |
| Målt forbrug | Separat elmåler på arbejdsrelaterede kredsløb | Mest præcis – hele forbruget fradragsberettiget | Installationsomkostninger, teknisk opsætning |
Grænsetilfælde og gode råd
- Optager du podcast i et lydstudie i kælderen, kan strøm til akustik-dæmpede vægge, pc og mikrofoner fratrækkes via m2-metoden hvis rummet ikke bruges privat.
- Har du en 3D-printer i stuen, som kører til både hobby og firmaprodukter, bør du bruge timemetoden understøttet af printerens driftlog.
- Driver du webshop fra hjemmekontoret og har installeret separat sikringsgruppe til pakke- og labelprintere, giver en elmåler på gruppen ret til fuldt fradrag for det målte forbrug.
- Glem ikke moms: Er du momsregistreret, kan du kun trække momsen af den erhvervsmæssige andel.
Vigtige takeaways
1. Lønmodtagere får sjældent elfradrag – kun ved dokumenterbar merudgift.
2. Selvstændige kan fratrække efter en rimelig, dokumenteret fordelingsnøgle.
3. Dokumentation er altafgørende: gem elregninger, logfiler og billeder af elmålere.
4. Vælg den metode, der giver det mest retvisende billede, og beskriv den i regnskabet/årsopgørelsen.
Sådan gør du i praksis i 2025: Dokumentation, indberetning og faldgruber
Med de nye regler i 2025 er det ikke nok blot at anslå en procent-andel af husstandens net- og eludgifter. Skattestyrelsen forventer, at du kan dokumentere hele vejen fra faktura til den konkrete fordelingsnøgle. Nedenfor finder du en trin-for-trin-guide, der hjælper dig sikkert igennem processen – uanset om du er lønmodtager eller selvstændig.
Tjekliste: Fra regning til fradrag
- Indsaml bilag
- Seneste 12 måneders fakturaer for internetabonnement og el.
- Evt. kontrakt eller bestillingsbekræftelse på ny/udvidet forbindelse.
- Arbejdsgivererklæring, hvis hjemmearbejde er pålagt eller aftalt.
- Logbøger eller tidsregistrering, hvis du fordeler ud fra arbejdstimer.
- Plantegning eller m²-opgørelse, hvis du fordeler ud fra areal.
- Bestem en rimelig fordelingsnøgle
Udgiftstype Lønmodtager Selvstændig Internet Tid: Andel af arbejdstimer ud af total brugstid
Eksempel: 10 arbejdstimer/40 samlede timer = 25 %Omsætning eller tid: Fx 70 % erhverv hvis nettet primært bruges til virksomheden El Kun hvis særskilt arbejdsværelse
(m²-fordeling) og dokumenterbar merudgiftM²: Værelsets areal/boligens areal
Måling: El-måler på kontoret, hvis opsat - Beregn fradragsberettiget beløb
Formel (lønmodtager, internet):
Årlig internetudgift × erhvervsmæssig procent = fradrag
Formel (selvstændig, el):
Total eludgift × fordelingsnøgle = fradragsberettiget driftsudgift - Bogfør/indberet korrekt
- Lønmodtager: Tast beløbet i TastSelv rubrik 51 (andre lønmodtagerfradrag). Gem bilag i minimum 5 år.
- Selvstændig: Bogfør som driftsomkostning i regnskabet og overfør automatisk til udvidet selvangivelse.
Typiske faldgruber – Og hvordan du undgår dem
- Fradrag for almindelig privat internet
Kun merudgiften, der kan henføres til arbejdet, er fradragsberettiget. En standardforbindelse, som du ville have haft alligevel, giver ingen fradrag. - Dobbeltfradrag ved arbejdsgiverbetalte goder
Får du fri telefon/internet, er udgiften allerede beskattet som personalegode. Du kan derfor ikke også trække den fra som privat udgift. - For høj fordelingsprocent
Skattestyrelsen ser kritisk på hobby-baserede eller urealistisk høje erhvervsandele (fx 90 % erhverv ved familieforbrug). Dokumentér din beregning grundigt. - Manglende dokumentation
Uden fakturaer, målinger eller tidsregistrering kan fradraget nægtes, selv om udgiften er reel. Scan og gem alle bilag i skyen. - Ignoreret særregel om loft for lønmodtagere
Lønmodtageres samlede befordrings- og arbejdsrelaterede fradrag skal overstige bundgrænsen (13.600 kr. i 2025) før skatteværdien mærkes. Budgettér realistisk.
Følger du ovenstående trin, står du stærkt ved en eventuel kontrol, og du får samtidig det fulde udbytte af de fradrag, du rent faktisk har krav på.