Udgivet i Alle artikler

Er 97 76 23 23 OK at besvare?

Af Fce.dk

”Hvem i alverden ringer nu?” Du kigger på skærmen, og nummeret 97 76 23 23 toner frem. Skal du tage den, lade den gå på telefonsvareren - eller ringe tilbage senere? I en tid, hvor svindelopkald og aggressivt telefonsalg florerer som aldrig før, kan ét enkelt valg gøre forskellen på ro i maven og økonomisk hovedpine.

I denne artikel dykker vi ned i, hvordan du afkoder ukendte danske numre, spotter de typiske røde flag ved investeringsrelaterede opkald og beskytter dig selv - både før, under og efter telefonen ringer. Uanset om 97 76 23 23 er en legitim virksomhed eller en listig scammer, får du her konkrete trin til at navigere sikkert gennem telefonsjunglen.

Læs med, og bliv klædt på til at træffe det rigtige valg næste gang et mysterisk nummer forsøger at få din opmærksomhed - eller endnu værre, dine penge.

Er 97 76 23 23 OK at besvare? Sådan vurderer du ukendte opkald

Vi kan hverken bekræfte eller afkræfte, om 97 76 23 23 tilhører en legitim virksomhed, et telesalgsbureau eller en potentiel svindler. Derfor bør du altid antage, at ethvert ukendt nummer kan være risikabelt, indtil det modsatte er dokumenteret. Lad dig ikke lokke af et dansk forvalg - moderne spoofing gør det nemt at få et nummer til at se lokalt ud, selv når opkaldet kommer fra udlandet.

Når du vil undersøge et telefonnummer, handler det om at samle spor fra så mange kilder som muligt. Start med de åbne nummerdatabaser, fortsæt med Google-søgninger og kig i forums eller sociale medier efter anmeldelser. Tjek også, om nummeret figurerer i offentlige klager eller spam-lister hos dit teleselskab. Jo flere uafhængige kilder, der peger i samme retning, desto stærkere grundlag har du for at træffe en beslutning.

  • 118.dk, De Gule Sider og Krak: Ofte første stop, hvor du kan se, om nummeret er registreret til en virksomhed eller privatperson.
  • Trustpilot, Nummer-zoeker, Telefontorvet m.fl.: Brugerdrevne sites med ratings og kommentarer om spam, phishing eller aggressivt salg.
  • Google + “site:dk”: En hurtig søgning kan afsløre artikler, politianmeldelser eller debatfora, hvor nummeret diskuteres.

Hvis du efter din research stadig er i tvivl, ringer du ikke tilbage på det nummer, der ringede til dig. Find virksomhedens officielle kontaktoplysninger på deres egen hjemmeside, i CVR eller via offentlige myndigheder som Finanstilsynet. Matcher oplysningerne ikke, eller vil afsenderen kun kontaktes på ét specifikt mobilnummer, er det et advarselsflag. Sikker praksis er at lade et mistænkeligt opkald gå til voicemail, blokere nummeret, og først engagere dig, når du har bekræftet identiteten gennem en troværdig kanal.

Røde flag ved investeringsopkald og hvad du aldrig skal oplyse

Investeringssvindlere er blevet dygtige til at lyde professionelle, men visse advarselssignaler går næsten altid igen. Bliver du kontaktet af et ukendt nummer - uanset om det præsenterer sig som “bankrådgiver”, “formueforvalter” eller “kryptomegler” - bør du straks lytte efter følgende røde flag:

  • Pres for hurtig beslutning - fx “tilbuddet udløber i dag” eller “kun få pladser tilbage”.
  • Garanterede eller ekstremt høje afkast uden tilsvarende risiko­­forklaring.
  • Ønske om fjernadgang via TeamViewer, AnyDesk eller lignende “for at hjælpe dig i gang”.
  • Krav om betaling i kryptovaluta, gavekort eller overførsel til udenlandske konti.
  • Anmodning om følsomme oplysninger som MitID-koder, kortnumre, CVV eller engangskoder fra banken.

En legitim rådgiver vil aldrig bede dig handle på stående fod, dele koder eller installere software, og nummeret vil som regel kunne verificeres på virksomhedens officielle hjemmeside. Er du i tvivl, bør du afbryde samtalen høfligt, slå nummeret op og ringe tilbage via firmaets hovednummer. Nedenfor ses forskellen på ægte henvendelser og såkaldt “spoofet” telefonsalg - samt hvad du aldrig må oplyse:

Legitim henvendelse Spoofet svindelopkald
Sender foreløbig info og dokumentation på mail eller e-Boks, og giver dig tid til at overveje. Kræver øjeblikkelig beslutning og beder dig indtaste NemID/MitID med det samme.
Anvender kendt hovednummer, der kan verificeres på virksomhedens kontakt­side. Skjult eller forfalsket nummer, som ikke matcher firmaets officielle kontaktoplysninger.
Tilbyder møde i filial eller videokald via sikre platforme. Insisterer på fjernskrivebord eller skærmdeling for “at hjælpe dig”.
  • Oplys aldrig: MitID-brugernavn, adgangskoder, engangskoder, kort- og kontonumre, CVV-koder, kopi af pas/kørekort eller billeder af signaturer.
  • Afslut straks opkaldet, hvis du fornemmer nogen form for pres eller manipulation - det er altid bedre at være forsigtig end fortrydelig.

Sikker handleplan: Før, under og efter et mistænkeligt opkald

Når telefonen ringer fra et ukendt nummer, er den bedste forsikring at have sat proaktive værn op allerede før første bip. Start med at aktivere de indbyggede spam-filtre på din iPhone/Android, tilmeld dig Robinsonlisten, og indstil din operatørs “Bloker ukendte opkald”-funktion, så mistænkelige numre ryger direkte til telefonsvareren. Skulle opkaldet slippe igennem, gælder følgende tommelfingerregel under selve samtalen: del aldrig MitID-koder, kort- eller kontooplysninger, og giv ikke fjernadgang til din computer. Bed i stedet høfligt om at få alt materiale tilsendt på mail eller brev, så du kan verificere påstandene i ro og mag. Mærker du det mindste tidspres, garanterede afkast eller krav om “nu og her” betaling, så afslut samtalen øjeblikkeligt.

  1. Før opkaldet
    • Aktivér spam-filtre i telefonens indstillinger og hos teleselskabet.
    • Tilføj betydningsfulde kontakter, så kun ukendte numre filtreres fra.
    • Anvend apps som Truecaller eller 180.dk til automatisk nummeropslag.
  2. Under opkaldet
    • Bekræft opkalderens navn, firma og et officielt hovednummer.
    • Afslør ingen følsomme oplysninger - heller ikke “ubetydelige” CPR- eller kontodele.
    • Bed om skriftlig dokumentation og henvis til, at du kun ringer tilbage via firmaets hjemmeside.
    • Afslut straks, hvis tonen bliver aggressiv, eller du bliver bedt om hurtig overførsel.

Hvis du efterfølgende vurderer, at opkaldet var tvivlsomt, bør handlingen være lige så systematisk. Blokér nummeret i telefonen og indrapportér det til dit teleselskabs spam-database samt tjenester som 180.dk og Forbrugerrådets “Ikke Mit Nummer”. Overvåg dine bankkonti og betalingskort for uautoriserede transaktioner de næste uger. Tjek eventuelle investerings­tilbud via CVR-registeret og Finanstilsynets virksomhedsregister - hvis virksomheden ikke står der, er det et rødt flag. Oplever du snyd eller forsøg på phishing, så politianmeld hændelsen på politi.dk og videresend mistænkelige e-mails/SMS’er til [email protected] eller den relevante sikkerhedsenhed.

  • Efter opkaldet
    • Blokér og rapportér nummeret.
    • Gem samtale- og SMS-log som bevismateriale.
    • Skift passwords/MitID-koder, hvis du har delt oplysninger.
    • Kontakt banken ved det mindste tegn på misbrug.
    • Verificér virksomheden i Finanstilsynet & CVR før du investerer.