Er det billigst at lease eller købe en bil i 2025?

“Skal jeg lease eller købe?” Det spørgsmål har forfulgt danske bilkøbere lige siden privatleasing blev allemandseje. Men 2025 er ikke 2020 - renterne er hoppet, elbilen har gjort sit indtog i parcelhuskvarteret, og brugtbilmarkedet er faldet ned fra pandemiens prisbobler. Derfor er det nu mere end nogensinde afgørende at se på totaløkonomien, før du sætter din underskrift på en købskontrakt eller en leasingaftale.

I denne artikel går vi bag tallene og ser på, hvad der faktisk gør den ene løsning billigere end den anden for en dansk privatforbruger i 2025. Vi dissekerer alt fra værditab og restværdirisiko til elafgifter, servicepakker og den uundgåelige kilometerafregning, så du kan gå til forhandleren bevæbnet med hårde fakta - ikke mavefornemmelser.

Så hvis du vil vide, om du skal lægge udbetalingen kontant, hoppe på et fleksibelt billån eller lade leasingfirmaet tage chancen med bilens fremtidige værdi, så læs med her. Svaret er sjældent sort-hvidt, men med den rigtige viden i baghånden kan du komme tættere på den billigste - og bedste - løsning for din privatøkonomi i 2025.

Hvad betyder “billigst” i 2025? Totaløkonomi og beslutningskriterier

I 2025 kan “billigst” ikke længere reduceres til den laveste månedlige ydelse eller en god rabat hos forhandleren. Det handler om bilens Total Cost of Ownership (TCO) - altså den samlede udgift fra den dag, du henter nøglerne, til den dag, du afleverer eller sælger bilen igen. TCO skal måles over den periode, du realistisk regner med at beholde bilen (typisk 24-48 måneder for leasing og 4-8 år ved køb), og alle cash flows skal med: ind- og udbetalinger, renter, afgifter samt forventet restværdi eller afleverings­regning. Først når du trækker hele livscyklussen gennem regnearket, kan du vurdere, hvad der faktisk er “billigst”.

De vigtigste nøgletal i dit TCO-regnestykke er:

• Samlet kontantudlæg: førstegangsydelse ved leasing eller udbetaling ved lån/kontantkøb.
• Månedlige ydelser: leasingrate eller låneydelse inkl. renter og afdrag.
• Værditab/restværdi: leasing­selskabet indregner det skjult i ydelsen; ved køb bærer du risikoen selv.
• Finansierings­omkostninger: renten på billån, etableringsgebyrer og eventuelle variabel-rente-risici.
• Driftsomkostninger: ejer/CO₂-afgift, forsikring, brændstof/strøm, service, dæk og uforudsete reparationer.
• Fleksibilitet: mulighed for at skifte bil tidligere, justere kilometerforbrug eller sælge uden straf.

Afgrænsningen i denne artikel er dansk privatøkonomi i 2025. Det betyder, at vi regner med de renteniveauer banker og leasingselskaber tilbyder efter Danmarks Nationalbanks prognoser, gældende registrerings- og CO₂-afgifter, samt de forsikringspræmier og energipriser, der forventes i 2025-budgetterne. Vi ser bort fra erhvervsleasing, momsfradrag og firmabilbeskatning, fordi de ikke er relevante for private husholdninger. Vurderings­kriteriet er altså, hvor mange kroner der forlader din privatkonto i hele bilens ejer- eller leasingperiode - og hvor meget frihed du får til at tilpasse dig, hvis dine behov ændrer sig. Først ved at kombinere kroner og fleksibilitet ved du, om leasing eller køb reelt er billigst for dig i 2025.

Leasing i Danmark 2025: modeller, vilkår og hvad du betaler for

Privatleasing i 2025 fungerer i praksis som en “all-inclusive” lejekontrakt, hvor du betaler for bilens forventede værditab og driftsomkostninger i den periode, du kører i den. Økonomien består af tre hovedposter: 1) en førstegangsydelse (typisk 10-20 % af bilens nypris), 2) en fast månedlig ydelse der dækker afskrivning, finansiering, service og ofte dækskifte, samt 3) et kilometerloft - fx 15.000 km årligt - hvor overkørte kilometer afregnes med 1-3 kr./km. Aftalen løber normalt 12-36 måneder, og en bindingsperiode på 11-12 måneder gør det dyrt at opsige tidligt. Ved aflevering gennemgår bilen et fair wear & tear-tjek; kosmetiske skader og unormal slitage takseres efter et fast priskatalog, så små ridser kan koste trecifrede beløb, mens større buler hurtigt løber op. Serviceeftersyn, vejhjælp og lovpligtigt dækskifte er som hovedregel inkluderet, mens forsikring, ejer-/CO₂-afgift og energi (brændstof/strøm) betales af dig selv.

Som nichemuligheder findes fleks- og splitleasing, hvor bilen deles mellem privat og erhverv eller kan udskiftes flere gange om året; det giver lavere registreringsafgift men kræver minutiøst kørselsregnskab. Fordelene ved leasing er forudsigelig likviditet, ingen restværdirisiko og minimal administration af service og salg. Ulemperne er begrænset frihed til ændringer (fx ekstra udstyr eller chip-tuning), en totalpris der stiger markant ved kilometeroverskridelse eller skader, samt at du aldrig opbygger egenkapital i bilen. For familier med stabilt kørselsbehov og ønske om ny bil hvert 2-3. år kan privatleasing derfor være økonomisk fornuftigt, mens høj-kørere, gør-det-selv-typer og prisbevidste brugtvognskøbere oftere står billigere ved køb.

At købe bil: kontant eller billån – omkostninger, renter og risici

Købskanalerne i 2025 spænder fra fabriksny bil hos mærkeforhandleren til “let brugt” import via online-platforme som Bilbasen, Autouncle og tyske mobile.de. En ny bil giver fuld fabriksgaranti, de nyeste sikkerheds- og software­opdateringer samt lavere service­udgifter de første år, men prisen er høj og værditabet stejlt de første 36 måneder. Vælger du derimod en brugt bil (2-4 år gammel), er anskaffelsesprisen typisk 25-40 % lavere, og det største værditab er allerede taget, men du bærer større risiko for uforudsete reparationer og kortere rest­garanti på batteri/drivlinje. Derudover kan CO₂-afgiften på fossile biler samt indfasningen af elbils­afgift påvirke efterspørgslen og dermed restværdien forskelligt i ny- og brugtmarkedet.

Finansiering: kontant vs. billån
Kontantkøb er stadig den billigste løsning over tid, hvis du har opsparingen: ingen renter eller gebyrer og mulighed for hurtigere omregistrering ved salg. Størstedelen af danske bilkøb finansieres dog via billån, enten hos bank eller forhandler. Standardkravet er 20 % udbetaling, men flere banker kræver 25-30 % for benzin/dieselbiler pga. højere restværdirisiko. Vælg mellem fast rente (typisk 4,5-6 % i 2025) for budgetsikkerhed eller variabel rente (fra 3,75 %) med usikkerhed om Nationalbankens næste bevægelse. Løbetiden ligger normalt på 84-96 måneder; jo længere løbetid, jo lavere ydelse - men højere samlet renteomkostning og større risiko for at skylde mere end bilens værdi (negativ egenkapital) ved tidligt salg.

Omkostnings­poster, du skal have med i regnestykket:
• Værditab: den største skjulte udgift; for en gennemsnitlig kompakt elbil til 300.000 kr. kan tabet løbe op i 45-55 % over fem år.
• Renter & gebyrer: etableringsgebyr (1-2 % af lånebeløb), tinglysning samt løbende renteudgift.
• Ejer-/CO₂-afgift: fra 660 kr. årligt for små elbiler til over 8.000 kr. for stor diesel-SUV; satserne justeres årligt til 2030.
• Forsikring: ansvar + kasko; præmier stiger på éngangsreparationer for avancerede ADAS-sensorer.
• Service og dæk: elbil ca. 1.500 kr./år, ICE-bil 3.000-4.000 kr.; helårsdæk vinder frem men sætter krav til vejgreb.
• Uforudsete reparationer: batterikøl, turbo, klimakompressor osv.; sæt 5-7 % af bilens værdi af til buffer.

Fordele og ulemper ved at eje kontra lease: Du har fuld råderet til at ombygge, køre på ferie i Sydeuropa uden kilometerloft og sælge bilen, når det passer dig. Omvendt bærer du hele restværdirisikoen; et teknologi­spring eller afgifts­ændring kan udhule bilens værdi hurtigere end forventet. Budgettet bliver også mindre forudsigeligt, fordi renter kan stige, og reparationer rammer ubelejligt. Summen af disse faktorer betyder, at køb er økonomisk mest attraktivt for bilister, der kører mange kilometer, beholder bilen længe (5-8 år) og har robust likviditet til at absorbere udsving - mens kortsigtet ejerskab på 2-3 år sjældent kan konkurrere med leasingens indbyggede sikkerhedsnet.

De store poster i regnestykket: hvad driver prisen på leasing vs. køb?

Total Cost of Ownership (TCO) er det kompas, der afgør, om leasing eller køb er “billigst” i kroner og øre. I 2025 tæller hver krone fra det øjeblik, du sætter din underskrift, til bilen forlader din indkørsel for sidste gang. Tænk derfor på omkostningerne som tre faser: anskaffelse, daglig drift og exit. Når alle tre faser er kortlagt, kan du reelt sammenligne et leasingtilbud med et billån eller et kontantkøb.

• Anskaffelse:
  • Førstegangsydelse/udbetaling - typisk 10-20 % af bilens pris ved køb; 10-30.000 kr. ved privatleasing.
  • Leverings- og oprettelsesgebyrer - fra 2-4.000 kr. ved køb; 0-6.000 kr. ved leasing.
  • Registreringsafgift - indgår i nybilprisen (køb) eller i leasinggiveren­s beregning; indirekte påvirket af elbil-trinfri­adrag og CO₂-tillæg i 2025.
  • Renter - alene et tema ved finansiering (billån); leasingaftalen inkluderer kalkuleret kapitalkrav.

Daglig drift er den store, glidende udgiftspost, hvor små forskelle vokser sig store over 36-48 måneder.

• Månedlige ydelser - ydelsen ved leasing kontra låneydelsen ved køb; husk variabel vs. fast rente.
• Ejer-/CO₂-afgift - over 1.000 kr./år for små elbiler; op til 8.000 kr. for benzin- og plug-in modeller.
• Forsikring - leasingkrav om kasko og lav selvrisiko; ved køb kan du vælge bredere.
• Brændstof/strøm - 1,80-2,20 kr./km for benzin; 0,60-1,10 kr./km for el afhængig af hjemmelader og eltarif.
• Service og dæk - som regel inkl. i privatleasing­prisen; ved køb 4-6.000 kr./år plus 3-5.000 kr. for vinterhjul.
• Vejhjælp - ofte indbygget i leasingpakken; ved køb 600-900 kr./år hvis ikke dækket af kaskoforsikringen.

Exit-fasen kan tippe hele regnestykket, fordi risiko og fleksibilitet fordeles forskelligt.

• Værditab/restværdi - den store joker ved køb (20-60 % på fire år). Ved leasing flyttes risikoen til leasingselskabet, men er indregnet i ydelsen.
• Afleveringsgebyrer - 1-3.000 kr. plus betaling for kosmetiske skader efter FDM-standard.
• Overkørte kilometer - 1,25-3,50 kr./km ved leasing; frit ved køb, men flere km forværrer bilens videresalgspris.
• Opsigelsesfleksibilitet - leasing binder dig 12 måneder eller koster 1-3 måneders ydelser; et købt køretøj kan sælges når som helst, men til en pris der måske er lavere end ventet.

Hvad ændrer regnestykket i 2025? Renter, elbilafgifter og brugtbilmarked

Renteniveau og finansieringsvilkår i 2025 har bevæget sig fra rekordhøje 2023-satser ned mod et mere “normalt” leje på 3-4 % for billån med sikkerhed i bilen, mens leasing­firmaernes interne refinansiering ligger omkring 4-5 %. Det betyder:
– Købe: En lavere lånerente bringer de månedlige ydelser ned og gør det billigere at indfri billånet før tid.
– Lease: Leasingpriser efterreguleres langsommere; kontrakter indgået i starten af 2025 kan derfor rumme en rentemargin, som senere falder ud til leasingselskabets fordel snarere end din.
– Kontantkøbet ser relativt bedre ud, fordi alternativ­afkastet på opsparing fortsat er beskedent (1-1,5 %). Samlet gør rentebilledet altså finansieret køb mere attraktivt relativt til leasing, men kun hvis man binder sig +48 mdr. og opnår lav fast rente.

Afgifter, forsikring og energipriser flytter også bundlinjen. Den gradvise indfasning af registreringsafgift på elbiler fortsætter: i 2025 betales 35 % af fuld afgift mod 25 % i 2024, og fradraget på 1,3 kWh batterikapacitet sænkes. For en ny el-crossover til 420 000 kr. før afgift giver det en ekstra meromkostning på ca. 12-15 000 kr. uanset om du køber eller leaser. Til gengæld er service­pakker billigere på elbiler, mens forsikringspræmierne stiger 8-10 % pga. dyrere reservedele og højere reparations­tider. Energipriser: Elafgiftens midlertidige lempelse udfaser ved årsskiftet 2024/25, og time­variable tariffer gør hjemmelade-økonomien mere volatil - en faktor der især rammer købsdelen af TCO, fordi du hænger på prisen efter leasingkontraktens typiske 15 000 km/år kalkyle er overskredet. Endelig giver længere batteri-garantier (nu 8 år/160 000 km som standard) et skub til brugt-elbilers restværdi, hvilket mindsker “afskrivnings­rabatten” du tidligere fik som kontantkøber.

Brugtbilmarkedet og profilerne der vinder i 2025 er ved at normalisere sig efter 2021-22’s supply-shock. Lageropbygningen af tre-fire-årige business-leasede plug-in-hybrider presser priserne ca. 10 % ned, mens rene elbiler holder værdien bedre. Dermed:
– Typisk leasing-vinder: By/pendler med kort tidshorisont eller usikkert kørsels­behov, der vælger ny kompakt elbil (f.eks. Renault 5 E-Tech) for at undgå restværdi­risiko og få service inkluderet.
– Typisk købe-vinder: Familie med 20-30 000 km/år, som planlægger at beholde bilen >6 år og vælger en 2-3 år gammel plug-in SUV til lavere indkøbspris og reduceret afskrivning.
– Fleksibelt miks: Selvstændige og firmabilsbrugere kan via flex- eller split-leasing udnytte høj erhvervskørsel til at reducere moms og afgift, men her er fordelene stærkt case-afhængige. Kort sagt: 2025 tipper vægtskålen en anelse mod køb for langsigtede, kilometer­tunge brugere, mens leasing stadig giver mening ved lav usikkerhedstolerance, korte kontrakter og hurtig teknologi­udskiftning.