Kan du slå markedet uden at gå på kompromis med nattesøvnen? I en tid, hvor billige indeksfonde er blevet synonym med fornuftig investering, frister faktorfonde med løftet om et ekstra afkast - men til hvilken pris? Værdien af at satse på små selskaber, billige aktier eller aktier i medvind lyder umiddelbart logisk, men historien er fuld af perioder, hvor netop disse strategier har haltet bagefter.
I denne artikel dykker vi ned i kampen mellem de brede, markedsvægtede indeksfonde og de mere snævre, regler-baserede faktorfonde. Vi undersøger, om det virkelig giver mening at gå efter value, quality eller momentum, og hvad det koster i form af højere udsving, større kompleksitet og (måske) flere grå hår hos den private investor.
Lyder det som en balancegang? Det er det også. Læs med, og blive klogere på, hvordan du undgår de største faldgruber, og hvornår en faktor-tilt kan være værd at tilføje til porteføljen - eller om du i virkeligheden sover bedst med en helt almindelig global indeksfond i porteføljen.
Hvad er faktorfonde – og hvordan adskiller de sig fra brede indeksfonde?
Faktorfonde er indeksfonde, hvor vægtningen ikke sker efter markedsværdi, men efter én eller flere veldefinerede faktorer - typisk value (billige aktier målt på nøgletal), size (små selskaber), momentum (aktier der har klaret sig godt på det seneste), quality (høj indtjening/stabilitet) eller low volatility (aktier med lav kursudsving). Fonden følger en regelbog, som systematisk overvægter aktier der scorer højt på den valgte faktor, mens aktier med lav score undervægtes eller fravælges. Ideen er, at faktorerne afspejler velkendte risikopræmier, som historisk har givet et højere forventet afkast før omkostninger - men også større udsving og markante perioder med tracking error i forhold til et bredt, markedsvægtet indeks.
Den akademiske evidens for faktorer er solid over lange tidsserier og på tværs af regioner, men ikke uden hager: afkastene er cykliske, kan gå i dvale i 5-10 år, og kan udhules af crowding, hvor mange investorer jagter samme præmie samtidigt. Implementeringen kræver hyppigere rebalancering, hvilket medfører højere turnover, større bid-ask spreads og dermed højere løbende omkostninger end de billigste bredde indeksfonde. Desuden vil enkelte faktorfonde typisk være mere koncentrerede (100-300 aktier) end globale indekser med flere tusinde selskaber, hvilket øger selskabsspecifik risiko.
Til sammenligning har brede, markedsvægtede indeksfonde (fx MSCI ACWI eller en global ETF) ultralave årlige omkostninger, maksimal diversifikation og minimal tracking error i forhold til verdensmarkedsafkastet - men de tilbyder ingen målrettet eksponering mod specifikke risikopræmier. Valget mellem de to typer handler derfor om omkostninger vs. potentiel merafkast og kompleksitet: faktorfonde kan give et ekstra afkast for tålmodige, disciplinerede investorer, der kan leve med lange perioder med underperformance, mens brede indeksfonde oftest er det mest robuste, simple og billige valg for den gennemsnitlige investor, som blot ønsker markedsafkastet til lavest mulige pris.
Hvad bør du vælge i praksis – beslutningskriterier, faldgruber og implementering
Før du fylder depotet med value-, quality- eller low-volatility-fonde, bør du mærke efter på nogle få, men afgørende valgkriterier:
Risikotolerance: Kan du leve med flere år, hvor din portefølje halter efter MSCI World?
Investeringshorisont & disciplin: Jo længere horisont (10-15 år+) og jo mere selvdisciplin, desto større sandsynlighed for at høste faktorpræmierne.
Omkostninger: Sammenlign total expense ratio, skønnet spread og forventet turnover - en faktor-ETF med 0,35 % TER kan blive dyr, hvis den omsætter 100 % p.a.
Tilgængelighed & skat: Danske UCITS-fonde fristes af lagerbeskatning, mens udenlandske ETF’er kræver § 19-indberetning og realisationsbeskatning. Tjek altid de aktuelle SKAT-lister og din netbanks kurtage.
En praktisk metode er kerne-satellit-modellen: 80-90 % placeres i en ultrabillig, bred verdensindeksfond som “kerne”. De resterende 10-20 % bruges som “satellit” i 1-2 faktorfonde, fx en global value-ETF og en small-cap-ETF. Hold rebalanceringen enkel - én gang årligt eller når afvigelsen fra målvægten overstiger 5 %-point - og brug lejligheden til at måle, om du stadig har de tilt, du ønsker. Tjek også, at flere fonde ikke uforvarende giver dig overlappende eksponering til den samme faktor eller region.
Vær opmærksom på faldgruber:
• Overlappende faktorer - value og quality kan ligge i de samme selskaber og øge koncentrationen.
• Crowding - populære faktorer kan blive dyre netop som du køber dem.
• Vedvarende underperformance - historiske 10-års ørkener for fx small-cap eller momentum er ikke ualmindelige.
• Øget kompleksitet - flere fonde betyder mere data, flere rebalanceringer og større fare for at handle følelsesstyret.
Konklusionen er enkel, men ikke sort-hvid: faktorfonde er ikke automatisk “bedre” end brede indeksfonde. De kan være et plus for investorer, der forstår og kan udholde afvigelser fra markedet, kan holde omkostningerne nede og systematisk rebalancerer. For de fleste private sparere vil en billig, global indeksfond dog stadig være den mest robuste, lav-vedligeholdelses løsning - og en model, som søvnløst kan suppleres med faktor-tilts, hvis (eller når) du er klar til det ekstra niveau af risiko og kompleksitet.
FCE Invest