Book en samtale

Hvad betyder 5/10/40-reglen for UCITS-fonde?

Hvad betyder 5/10/40-reglen for UCITS-fonde?

5/10/40-reglen begrænser, hvor meget en UCITS-fond normalt må investere i værdipapirer fra samme udsteder. Den giver en grundlæggende spredning, men har vigtige undtagelser. Derfor kan en enkelt udsteder godt fylde mere end 10 % i visse UCITS-fonde.

De tre tal

  • 5 %: Direktivets udgangspunkt for værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter fra samme udsteder.
  • 10 %: Medlemsstaterne kan tillade en forhøjelse til 10 %.
  • 40 %: Ved denne forhøjelse må den samlede værdi af positioner hos udstedere, hvor fonden investerer mere end 5 %, højst udgøre 40 % af formuen.

Det er hele positionen hos hver udsteder over 5 %, der tæller med i 40 %-testen, ikke kun delen over 5 %.

Et regneeksempel

Udsteder Vægt Bidrag til 40 %-testen
A 8 % 8 %
B 9 % 9 %
C 7 % 7 %
D 6 % 6 %
I alt 30 % 30 %

Forudsat at de øvrige positioner hver højst er 5 %, ligger eksemplet under loftet. Fem positioner på hver 8 % giver derimod præcis 40 %. En yderligere position på 6 % ville bringe summen op på 46 % og bryde standardreglen.

I en fuldt investeret portefølje af almindelige værdipapirer under standardreglen kan fire positioner på 10 % og tolv på 5 % give 100 % fordelt på 16 udstedere. Det er et regneeksempel for denne ramme, ikke et universelt minimum for alle UCITS-fonde.

Undtagelser, som ændrer billedet

Indeksfonde: 20 % og i særlige tilfælde 35 %

En fond, hvis investeringspolitik er at efterligne et bestemt aktie- eller obligationsindeks, kan under artikel 53 få et loft på 20 % pr. udsteder. Indekset skal blandt andet være tilstrækkeligt diversificeret, repræsentativt og offentliggjort på passende vis. Under ekstraordinære markedsforhold kan grænsen hæves til 35 % for én udsteder. En aktiv fond får ikke automatisk denne mulighed, blot fordi den bruger et benchmark.

Statslige udstedere og garantier

For bestemte offentligt udstedte eller garanterede værdipapirer kan loftet være 35 % pr. udsteder. De omfattede kategorier beskrives i artikel 52 og er ikke generelt afgrænset til OECD-lande.

Artikel 54 giver desuden mulighed for særlig tilladelse til op til 100 % i bestemte offentlige værdipapirer, når investorbeskyttelsen vurderes tilsvarende. Porteføljen skal da omfatte mindst seks forskellige emissioner, og én emission må højst fylde 30 %. Tilladelsen og de relevante udstedere skal oplyses tydeligt. Det er derfor forkert at læse 35 % som et ubetinget maksimum for enhver statsobligationsfond.

Dækkede obligationer

Visse dækkede obligationer kan være omfattet af et udstederloft på 25 %. Ved positioner over 5 % gælder også en samlet grænse på 80 % for de pågældende investeringer. Det kan være relevant for realkreditfonde, men kræver, at obligationerne opfylder betingelserne.

Andre eksponeringer har egne regler

Bankindskud har som udgangspunkt et loft på 20 % hos samme institut. Modpartsrisiko i derivattransaktioner, som ikke er centralt clearet gennem en godkendt eller anerkendt central modpart, har normalt et loft på 10 % for bestemte kreditinstitutter og 5 % i andre tilfælde. Det er modpartseksponeringen, ikke blot kontraktens nominelle størrelse, der er afgørende. Kombinationer af værdipapirer, indskud og derivater hos samme enhed har yderligere samlede begrænsninger.

Selskaber i samme koncern skal vurderes efter koncernreglerne; forskellige selskabsnavne giver ikke nødvendigvis uafhængige udstederlofter. Derivater kræver også vurdering af den underliggende eksponering og de relevante undtagelser.

Investering i andre fonde

Fondsandele følger særregler i artikel 55. Udgangspunktet er højst 10 % i én underliggende fond, hvilket medlemsstaterne kan forhøje til 20 %. Investering i andre godkendte kollektive investeringsordninger end UCITS er desuden samlet begrænset. Direktivet tillader, at de underliggende beholdninger ikke sammenlægges ved anvendelsen af artikel 52. Det er derfor ikke korrekt at kræve almindeligt look-through til samtlige aktier i enhver ETF eller fond.

Hvad sker der ved kursstigninger?

Grænser kan blive overskredet af forhold uden for fondens kontrol, eksempelvis markedsbevægelser. Artikel 57 kræver da, at fonden prioriterer at afhjælpe situationen ved sine salg under hensyn til andelsejernes interesser. Direktivet opstiller ikke en generel frist på fem eller ti bankdage. Der findes også særlige regler ved udnyttelse af tegningsrettigheder og for nyligt godkendte fonde.

Sådan bruger du reglerne som investor

  1. Læs prospektets investeringsgrænser og se, hvilke undtagelser fonden anvender.
  2. Læg hele vægten af hver position over 5 % sammen, når standardreglen er relevant.
  3. Se på udstedere og koncerner frem for blot antal værdipapirer. Flere obligationsserier fra samme udsteder spreder ikke nødvendigvis udstederrisikoen.
  4. Undersøg land-, sektor-, valuta- og renterisiko. Lovlig udstederspredning fjerner ikke disse risici.
  5. Brug rapporternes datoer; en top-10-liste viser et øjebliksbillede.

UCITS er en reguleringsramme med tilsyn, depositar og oplysningskrav. Den er ikke en garanti mod tab eller mod en koncentreret sektorstrategi. Sammenlign derfor både fondens juridiske rammer og dens faktiske beholdninger.

Categories: