Hvad er et godt rådighedsbeløb for en familie?

Hvad står der egentlig tilbage på kontoen, når huslejen, børnehaven og elregningen er betalt? Det spørgsmål nager mange familier - især i en tid med stigende priser på alt fra rugbrød til brændstof. Dit rådighedsbeløb er ikke bare et tal i budgetskemaet; det er den økonomiske iltmaske, der afgør, om hverdagen føles tryg eller bekymringerne ligger på lur sidst på måneden.

For banker og realkreditinstitutter er rådighedsbeløbet et nøgletal, der kan åbne eller lukke døren til boliglån og kassekreditter. For dig og din familie er det tallene, der bestemmer, om der er plads til fritidsaktiviteter, ferier - eller blot en buffer til uforudsete udgifter.

I denne artikel dykker vi ned i, hvad et “godt” rådighedsbeløb egentlig er, hvordan du regner det ud, og hvilke knapper du kan skrue på, hvis økonomien strammer til. Læs med og få konkrete pejlemærker, realistiske eksempler og en praktisk trin-for-trin-guide, så I kan sikre jer et solidt økonomisk frirum.

Hvad er rådighedsbeløb – og hvorfor betyder det noget?

Rådighedsbeløbet er det beløb, der er tilbage, når familiens nettoindkomst (løn, overførsler, børnepenge m.m. efter skat) er fratrukket de faste udgifter. Det er altså de penge, I har til mad, tøj, fritid, opsparing, afdrag på dyr gæld og uforudsete regninger. Der opstår ofte forvirring om, hvilke poster der hører til hvor, så her er en tommelfingerregel:

• Faste udgifter: Boliglån/husleje, ejerudgifter, el & varme, internet, forsikringer, a-kasse/fagforening, licens/medielicens, børneinstitution, abonnementer, transport (leasing/buskort) og afdrag på lån.
• Variable forbrugsposter: Dagligvarer, tøj, personlig pleje, fritidsaktiviteter, café- og restaurantbesøg, ferier, gaver samt uforudsete reparationer.

Et tilstrækkeligt rådighedsbeløb giver økonomisk tryghed, fordi det skaber plads til opsparing og en buffer, så uventede udgifter ikke vælter budgettet. For familier med gæld er rådighedsbeløbet også nøglen til at kunne betale ekstra af og blive gældfri hurtigere. Derfor kigger banker og realkreditinstitutter nøje på jeres rådighedsbeløb, når de foretager kreditvurdering: Jo højere og mere stabilt beløb, desto bedre chancer for at få boliglån eller opnå lavere rente. Et for lavt rådighedsbeløb signalerer omvendt sårbarhed over for rentestigninger, jobskifte eller sygdom. Kort sagt er rådighedsbeløbet ikke bare et tal i budgettet, men en direkte indikator for familiens økonomiske modstandskraft - og derfor værd at kende, beregne og beskytte.

Hvad er et godt rådighedsbeløb for en familie?

Der findes ingen autoritativ facitliste for, hvad et “rigtigt” rådighedsbeløb er, men banker og realkreditinstitutter arbejder ofte med brede pejlemærker, som kan fungere som startpunkt i jeres eget budget. En hyppigt anvendt tommelfingerregel ser således ud:

Beløbsrammerne skal dog altid ses i lyset af jeres konkrete levevilkår: • Bolig og geografi: Høje huslejer, ejerforeninger eller fjernvarme i storbyen kan æde af rådighedsbeløbet, mens hus på landet typisk kræver to biler, der gør transportposten større. • Indkomst og gæld: Høj indtjening øger som regel forbruget, men store afdrag på SU-lån, billån eller forbrugslån trækker ned. • Energiforbrug og inflation: Svingende el-, gas- og dagligvarepriser kan på få måneder forskyde budgettet. • Børn og fritid: Daginstitution, fritidsaktiviteter og ferier varierer voldsomt - især når børnene bliver teenagere. Derfor kan to familier med samme bruttoindkomst have vidt forskellige behov for rådighedsbeløb.

Et par eksempler: 1) Et par i lejebolig i Aalborg, uden bil og med ét vuggestuebarn, kan ofte leve komfortabelt omkring 15.000 kr./md. i rådighedsbeløb; kommer der barn nr. 2 eller bil på budgettet, opleves presset hurtigt ved 17-18.000 kr. 2) En børnefamilie på Fyn med parcelhus, to biler og to skolebørn kan føle sig stramme ved 19.000 kr., men afslappede ved 23-25.000 kr., afhængigt af benzin- og energipriser. 3) En enlig forælder i København med deltidsarbejde og ét børnehavebarn kan klare sig for 9.000 kr., men vil typisk mangle bufferen til uforudsete udgifter. Husk: Banker justerer deres modeller løbende, og lokale prisniveauer kan ændre billedet markant - brug derfor tallene som pejlemærker, ikke som facit.

Sådan beregner og forbedrer I jeres rådighedsbeløb

Sådan finder I familiens nøjagtige rådighedsbeløb:

1. Opgør alle indtægter efter skat - løn, børne- & boligstøtte, SU, evt. side­indtægt. Brug nettobeløbene, som faktisk lander på kontoen.
2. Kortlæg de faste udgifter - husleje/boliglån, el & varme (gennemsnit per måned), forsikringer, abonnementer, medlemskaber, a-kasse/fagforening, transportkort, licens, institution & fritids­ordninger. Husk at omregne årlige eller kvartalsvise regninger til et månedligt gennemsnit.
3. Estimér de variable poster - mad, benzin, gaver, tøj, lommepenge, streamingkøb, ferier, fritid & småreparationer. Kig tre-seks måneder tilbage i netbanken for at ramme realistisk.
4. Rådighedsbeløb = (alle indtægter) − (faste udgifter).
   Brug et budget-ark eller apps som Spiir, Lunar Budget eller Excel-skabeloner. Inddel forbruget i klare kategorier (mad, transport, børn, fritid, sundhed, uforudset) og følg udviklingen hver måned.

Så øger I rådighedsbeløbet og gør økonomien robust:

• Forhandl renten på boliglån og omlæg evt. dyr gæld til billigere løsninger.
• Ring rundt på forsikringer - prisforskellen er ofte flere tusinde kroner årligt.
• Opsig eller nedgrader abonnementer (streaming, fitness, mobil, magasiner).
• Lav madplan & undgå madspild, sænk varme & el-forbrug, samkør eller brug delebil.
• Tjek fradrag (kørsels-, håndværker-, fagforenings-, renter) i TastSelv.
• Genforhandle institutions- og fritidsudgifter (søskende­rabat, forenings­tilskud).