Hvordan deles fællesøkonomien retfærdigt ved et samlivsbrud?

Kærligheden kan forsvinde - men regningerne bliver liggende. Når et parforhold slutter, opstår der ofte et økonomisk vakuum fyldt med svære spørgsmål: Hvem skal blive boende i lejligheden? Hvad sker der med fælleskontoen? Og hvordan undgår vi, at pengekrigen overskygger ønsket om en fredelig afslutning?

Uanset om I har delt hver eneste udgift i årevis, eller om I har kørt to adskilte budgetter side om side, kommer øjeblikket, hvor økonomien skal skæres igennem. Gør I det forkert, kan det koste dyrt - både i kroner og i karma. Gør I det rigtigt, kan I give hinanden et ordentligt økonomisk farvel og komme videre med ro i maven.

I denne guide får du:

• Konkrete trin til at kortlægge fælles aktiver, gæld og ejerskab
• Værktøjer til retfærdig værdiansættelse af alt fra bolig til bitcoins
• Overblikket over reglerne for ægtefæller vs. samlevende
• Tips til at sikre børn, bolig og budget, før følelserne løber af med jer
• Skatte- og pensionsråd, der kan spare jer for store overraskelser

Med andre ord: Alt det, I ville ønske, I vidste, før I pakkede flyttekasserne. Læs videre, og giv jer selv den bedste chance for en retfærdig og gnidningsfri økonomisk skilsmisse.

Hvad betyder en “retfærdig” deling – og første skridt ved et samlivsbrud

Når I taler om en “retfærdig” deling, handler det først og fremmest om gennemsigtighed. Begge parter skal have fuld adgang til kontoudtog, lånedokumenter, købskvitteringer og andre bilag, så ingen skjulte værdier eller gældsforpligtelser dukker op senere. Sørg for at gemme dokumentationen centralt (fx i en delt mappe i skyen), og aftal, at alle oplysninger deles løbende. Kun på den måde kan I respektere tidligere indgåede aftaler og gældende lovgivning - hvad enten I er gift eller samlevende - og skabe et solidt grundlag for de næste skridt.

Næste vigtige skridt er at fastlægge en skæringsdag - den dato, hvor I stopper med at optjene eller påtage jer fælles aktiver og forpligtelser. Fra denne dag fryses fælleskonti og tilknyttede kreditkort, ligesom der sættes begrænsning på nye fælles lån eller køb på afbetaling. Orientér straks banken og eventuelle kreditgivere skriftligt, så I begge er beskyttet mod, at den anden part optager yderligere gæld i fællesskabets navn.

Endelig bør I aftale, hvordan de løbende faste udgifter håndteres, indtil bodelingen er afsluttet. Lav en midlertidig betalingsplan for husleje/boliglån, forsikringer, børneinstitution, abonnementer m.m. - gerne i et simpelt budgetark, hvor I angiver beløb, betalingsdato og hvilken konto, pengene trækkes fra. Notér også, hvem der er ansvarlig for eventuelle overtræk eller rykkergebyrer. Jo mere detaljeret og skriftligt aftalt, desto færre konflikter opstår der, mens I får det fulde økonomiske overblik på plads.

Kortlæg jeres økonomi: aktiver, gæld og ejerskab

Det første skridt er at danne jer et komplet økonomisk overblik. Tag udgangspunkt i en simpel balance-model, hvor I noterer alle aktiver i venstre kolonne og al gæld i højre. Aktiver tæller alt med positiv værdi - fra mursten til mønter - mens gæld dækker enhver forpligtelse, stor som lille. I praksis bør I sammenfatte oplysningerne i et fælles regneark eller en delt app, så begge parter kan følge tal og bilag i realtid.

• Bolig og fast ejendom: seneste vurdering, restgæld, tinglysning (udskriv servitutter og tingbogsoplysning).
• Køretøjer: bil/mc/campingvogn - hent markedsværdi via SKATs motorregister eller brug en uafhængig forhandler.
• Indbo og værdigenstande: møbler, elektronik, kunst, smykker - tag fotos og gem kvitteringer som bevis for ejerskab.
• Likvide midler og investeringer: lønkonto, fælleskonto, aktiedepoter, fonde, kryptovaluta, crowdlending.
• Pensionsordninger: ATP, rate-/kapital-/livrenter, arbejdsmarkedspension, privat aldersopsparing.
• Opsparede rettigheder: feriepenge, SH-opsparing, bonus, fratrædelsesgodtgørelser.
• Forudbetalte beløb: lejedepositum, forudbetalt husleje, abonnementer med restværdi.

Afklar herefter ejerskab og hæftelse: Hvem har betalt hvad, og hvem hæfter formelt for gælden? Brug kvitteringer, kontoudtog, slutsedler og tinglysningsoplysninger som objektive beviser. Hvor dokumentation mangler, kan I supplere med skriftlige redegørelser eller enighedserklæringer. Ved tvivl er udgangspunktet “betaler ejer” for samlevende og fælleseje for ægtefæller - medmindre I har særeje eller samejeaftale. Jo mere præcise I er nu, desto færre konflikter opstår senere, når værdierne skal fordeles og lån indfries eller overdrages.

Værdiansættelse og fordeling i praksis

1. Få tallene på plads - neutral værdiansættelse
Start med at indhente uafhængige vurderinger, så ingen føler sig snydt: boligen via en ejendomsmægler eller byggesagkyndig, bilen via f.eks. SKATs bilvurdering eller online bilbaser, og indbo/elektronik/kunst efter den pris, I realistisk kan få på DBA eller auktion. Sæt kun værdien til handelsprisen lige nu - ikke nypris eller sentimental værdi. Træk herefter restgæld fra og beregn nettofriværdien for hver aktivpost: boligværdi - restlån, bilværdi - billån osv. Resultatet er det “delbare” beløb I skal forholde jer til.

2. Deling, udligning og praktisk plan
Aftal først en delingsnøgle (fx 50/50 eller efter ejerandel). Ligger den ene til at overtage huset, oplister I: boligens nettofriværdi, hvilken gæld der følger med, og om der skal betales en udligningssum til den anden for at ramme den aftalte fordeling. Gentag øvelsen for bil, opsparing og indbo, og lav en samlet saldo. Udform til sidst en tids- og handleplan: hvornår huset skal overtages og tinglyses, bilen omregistreres, fælleslån refinansieres, og hvornår udligningsbeløbet senest skal stå på kontoen. Fastsæt også en dato for at lukke fælleskonti, så I minimerer risikoen for nye, utilsigtede fællesudgifter.

Gift eller samlevende? De centrale regler, der gælder

Ægtefæller: Ved skilsmisse er udgangspunktet delingsformue (fælleseje). Alt, der ikke er særeje, indgår i bodelingen og opgøres pr. skærings­dagen - den dag Familieretshuset modtager anmodningen om separation/skilsmisse. Hver ægtefælle beregner sin boslod som aktiver minus personlig gæld; boslodderne udlignes 50/50. Personlig gæld (fx studielån eller erstatningskrav) fradrages kun hos den, der hæfter for den. Er der tinglyst eller aftalt særeje, holder man disse værdier udenfor. Pensioner deles normalt ikke, men der kan tilkendes kompensations­beløb hvis der er stor ubalance i pensionerne, og ægteskabet har medført forskellen. Endelig kan retten fastsætte ægtefælle­bidrag, som beregnes ud fra modtagerens behov og betalers betalingsevne og som oftest tidsbegrænses.

Samlevende: Uden vielsesattest er der ingen automatisk deling. Købmands­princippet gælder: Hver beholder det, vedkommende har betalt, medmindre der kan dokumenteres fælleseje. Fælles aktiver ejes som udgangspunkt efter indskud eller - hvis dét ikke kan bevises - 50/50. En skriftlig sameje­aftale kan regulere bolig, indbo, gæld m.m.; uden aftale må ejerskab bevises med kvitteringer, kontoudtog eller tinglysning. I særlige tilfælde kan den ene kræve økonomisk kompensation (fx ved betydelige investeringer i den andens aktiver eller berigelse på den andens bekostning), men kravet skal føres ved domstolene og kræver solid dokumentation. Der deles ikke pensioner, der kan ikke pålægges bidrag, og hver part hæfter for sin egen gæld - hvorfor det er ekstra vigtigt at have styr på aftaler og ejerskab, før forholdet eventuelt ophører.

Børn, bolig og dagligøkonomi efter bruddet

Børnene først: Når I fastlægger bopæl og samvær, følger en række økonomiske spørgsmål. Den forælder, hvor barnet har folkeregisteradresse, modtager automatisk børne- og ungeydelsen fra Udbetaling Danmark; ønsker I en anden fordeling, kræver det en skriftlig aftale og anmeldelse til myndighederne. Den anden forælder kan blive pålagt børnebidrag - enten via en privat aftale eller Familieretshusets takster. Husk at afklare, hvordan I håndterer ekstraordinære udgifter (fx briller, konfirmation, fritidsaktiviteter): Lav en liste og fordel procentsatser eller beløbsloft, så der ikke opstår tvivl. Skriv alt ind i en samlet forældre- og samværs­aftale, så økonomien omkring børnene er gennemsigtig.

Boligen: Skal én blive boende i lejeboligen, kræver det udlejers accept af navneskift på lejekontrakten samt frigivelse af den fraflyttende parts depositum. Ved ejerbolig skal I tage stilling til overtagelse, salg eller udlejning. Overtager den ene part huset, bør I indhente ny kreditgodkendelse, så den anden part frigives fra realkreditlån og eventuelle kautioner. Aftal også, hvem der betaler løbende udgifter, indtil handlen er tinglyst, og hvordan I deler flytteomkostninger, ejerskifteforsikring og formidlingssalær. Brug en tidsplan med klare deadlines (mægleraftale, bankmøde, overtagelsesdag) for at undgå unødvendige renteudgifter og dobbelt husleje.

Dagligøkonomien efter flytningen: Begge skal hurtigst muligt oprette egne konti, betalingsaftaler og budgetter. Gennemgå alle forsikringer - husstand, rejse, indbo og bil - og tilpas dækningsgrader samt modtager af policer; fælles policer bør opsiges eller ændres til enkeltpersonsdækning. Tjek dernæst abonnementer (streamingtjenester, mobil, fitness, aviser): hvem bruger hvad, og hvilke skal lukkes eller deles? En praktisk fremgangsmåde er at udskrive sidste måneds kontoudtog, markere posterne med farver (beholder, overdrager, opsiger) og derefter opdatere alle PBS-aftaler. Afslut med at justere jeres forskudsopgørelser, så skatte­træk og fradrag passer til den nye husstandsindkomst - det sikrer, at der er luft i budgettet fra første dag i det nye kapitel.

Skat, pension og offentlige ydelser

Få styr på skatten med det samme: Begynd med at rette din forskudsopgørelse hos Skattestyrelsen, så trækprocent og fradrag afspejler din nye indkomst- og bolig­situation - fx når udgiften til termin eller renter ikke længere er fælles. Aftal med din (tidligere) partner, hvordan rentefradraget skal fordeles resten af året; ejer I fortsat boligen sammen, kan renten kun fratrækkes af den, der faktisk betaler. Sælges boligen, skal I være opmærksomme på ejendomsavance­beskatningen: har I boet i boligen hele ejerperioden, er gevinsten som regel skattefri (parcel­husreglen), men kortvarig udlejning eller sommerhus kan udløse skat. Modtager eller betaler du ægtefællebidrag, er beløbet fradrags­berettiget for bidrags­yderen og skattepligtigt for modtageren - husk at indberette korrekt for at undgå restskat.

Pension og offentlige ydelser: Ved skilsmisse kan visse pensions­ordninger deles - typisk kapital- og ratepensioner optjent under ægteskabet - mens livs­varige alders­pensioner oftest holdes udenfor; værdien overføres som regel via pensions­kompensation, der ikke udløser skat på overførsels­tids­punktet, men først ved udbetaling. Tjek også, om der skal foretages pal-skatte­fri overførsler mellem jeres ordninger, og opdatér begunstigelser. Når husstanden ændrer størrelse, bør du undersøge retten til boligstøtte, friplads i daginstitution, ekstra SU-klip, forhøjet børne- og ungeydelse, kontanthjælp eller supplerende dagpenge - alle ydelser beregnes ud fra indkomst og antal personer i husstanden, så hurtig anmeldelse kan spare både tilbage­betaling og mistede kroner. Opdater endelig budget og NemKonto, så skat, pension og ydelser lander de rigtige steder fra første måned efter bruddet.

Sådan kommer I i mål: aftaler, dokumenter og konfliktløsning

Før I kan lukke jeres fælleskapitel, skal I have papirarbejdet fuldstændigt på plads. Det betyder bodelingsoverenskomst for ægtefæller eller samejeoverdragelse for samlevende, hvor alle aktiver, passiver og udlignings­betalinger beskrives detaljeret. Aftalen skal dateres, underskrives af jer begge og - hvis der indgår fast ejendom - vedhæftes en tinglysningsfuldmagt. Sørg også for skriftlige gældsaftaler om, hvem der fremover betaler hvilke lån, og indhent samtykker fra bank og realkredit, så den part, der udtræder, ikke længere hæfter. Når overdragelserne er tinglyst, gælder det om at lukke fælles konti og kreditkort, opsige fælles PBS-aftaler og omfordele eventuelle fælles abonnementer.

Er I uenige om fordelingen, kan I først prøve en uvildig mediator - ofte en advokat eller revisor, der hjælper jer til en løsning for ca. 5-10.000 kr. Lykkes det ikke, går ægtefæller videre til Familieretshuset (grundgebyr 1.900 kr.) og eventuelt domstolene, mens samlevende må anlægge sag ved civilretten. Husk, at både tid og omkostninger stiger markant, jo længere konflikten varer: en retssag om bodeling kan nemt koste 50-100.000 kr. hver i salærer og retsafgifter. Derfor er det ofte billigere at give lidt køb frem for at lade juristerne tage hele kagen.

Undgå de klassiske fodfejl ved at krydstjekke denne hurtige liste:

• Manglende skæringsdag - alt, hvad der sker økonomisk efter den aftalte dato, skal holdes adskilt.
• Ingen dokumentation - gem kontoudtog, kvitteringer og lånedokumenter som bilag til aftalen.
• Glemte pensionsrettigheder - særligt rate- og kapitalpensioner overses ofte.
• Udeladt hæftelsesfraskrivelse - banken skal bekræfte, at den udtrædende part ikke længere hæfter.
• Ingen ajourført skat - få ændret forskuds­opgørelse og rentefradrag straks.
• Fælles NemKonto - vælg straks hver jeres, så offentlige ydelser ikke lander forkert.
• Uregistreret samejeoverdragelse - tinglysning er nødvendig for, at overdragelsen er gyldig over for tredjemand.