Udgivet i Aktier og Fonde

Hvorfor halter din ETF efter sit benchmark?

Af Fce.dk

”Min ETF følger jo bare et indeks - hvorfor klarer den sig så dårligere end selve indekset?”

Hvis du nogensinde har stillet dig selv det spørgsmål, er du langt fra alene. Passiv investering bliver ofte præsenteret som den simple genvej til markedsafkastet, men i virkeligheden er der en række små - og nogle gange skjulte - tandhjul, der kan få din fond til at halte bagud. Det kan være alt fra omkostninger på promilleniveau til tidszoneforskelle, du aldrig har skænket en tanke, men som tilsammen kan æde flere procentpoint af dit langsigtede afkast.

I denne artikel graver vi et spadestik dybere og giver dig svar på:

  • Hvad benchmark, tracking difference og tracking error egentlig betyder - og hvorfor de er vigtige for din portefølje.
  • De konkrete mekanismer, der får en ETF til at sakke bagud, fra replikationsmetode til kildeskat på udbytter.
  • En praktisk tjekliste, så du kan spotte de mest effektive (og billigste) produkter - før du trykker ”køb”.

Uanset om du er ny i ETF-universet eller har været med siden Spider-dagene på New York Stock Exchange, vil du opdage, at forskellen mellem at være ”næsten” og ”helt” passiv kan koste (eller spare) dig tusindvis af kroner over tid. Lad os komme i gang - dine procenter tæller.

Forstå nøglebegreberne: Benchmark, tracking difference og tracking error

Benchmarket er det “målebånd”, som en ETF har lovet at følge - f.eks. MSCI World Net Total Return (NTR) eller OMXC25 GI. I teorien burde ETF’ens kurs stige og falde præcis som indekset, men i praksis adskiller de sig altid en smule. Årsagen er, at ETF’en har reelle omkostninger (forvaltning, handel, depot), skal håndtere kontanter og udbytter og ofte replikerer indekset med enten sampling eller syntetiske swap-aftaler. Derfor taler man om to nøgletal: tracking difference, som er den gennemsnitlige afvigelse mellem ETF’ens afkast og benchmarkets afkast over en given periode (typisk årligt), og tracking error, som måler volatiliteten i den løbende afvigelse - altså hvor “rystende” sporet er fra dag til dag eller måned til måned. En ETF kan således have en lille negativ tracking difference (f.eks. -0,25 % om året) men stadig en høj tracking error, hvis afvigelserne svinger meget undervejs.

Mange investorer misfortolker tallene, fordi de sammenligner prisafkast for ETF’en (kursændring uden geninvesterede udbytter) med et totalafkastindeks eller omvendt. Dertil kommer forskellen på brutto og netto total return-indeks: nogle indeks antager, at 100 % af udbytterne geninvesteres, andre fratrækker kildeskat, hvilket især påvirker USA-aktier. Endelig kan tidszoner og intradag-prissætning spille ETF’en et puds: et europæisk handlet Asia-Pacific-ETF vil blive prissat, mens de underliggende asiatiske markeder er lukkede, så dagens “afkast” kan ligne en afvigelse, der først udlignes, når begge markeder er åbne. Før du vurderer, om din ETF haltede efter sit benchmark, skal du derfor sikre dig, at du sammenligner æbler med æbler: samme type afkast, samme skattemæssige antagelser og samme tidsstempel.

De vigtigste årsager til, at en ETF halter efter

1) Direkte omkostninger og replikationsstrategi
Selvom mange ETF’er markedsføres som “billige”, æder udgifter stadig af afkastet. Den årlige Total Expense Ratio (TER) trækkes dagligt fra fondens værdi, men derudover findes usynlige poster som handels- og rebalanceringsomkostninger og - for syntetiske fonde - swap-gebyrer. Jo oftere underliggende papirer skiftes, desto højere bliver friktionen. Valget af replikationsmetode forstærker billedet:

  • Fuld fysisk replikation giver lav risiko for sporingsfejl, men er dyrere på tværs af mange små positioner.
  • Sampling skærer i omkostningerne, men får større tracking difference, når de udvalgte aktier afviger fra indeksets bredde.
  • Syntetisk (swap-baseret) kan holde handelsomkostningerne nede, men bytter dem for modpartsrisiko og løbende swap-fee.

2) Kontantbeholdning, udbytter og indeksændringer
En ETF er sjældent 100 % investeret; der ligger ofte et par procenter kontant for at håndtere ind- og udstrømninger. Dette cash drag er giftigt i stigende markeder. Dertil kommer timingen af udbytter: Modtager fonden dividende én dag, men udbetaler eller geninvesterer den først senere, mister du renters-rente i forhold til total-return-indekset. Når et benchmark skifter sammensætning (f.eks. ved kvartalsvis rebalancering), skal ETF’en handle sig på plads - og selv få dages forsinkelse kan koste, især i volatile perioder eller hvor likviditeten er tynd.

3) Markedsfriktioner og skat
Investorer ser kun børsprisen, men market makers kalkulerer altid en bid-ask-spread for at dække lager-, valuta- og clearingrisiko. Et bredt spread betyder, at du reelt køber dyrt og sælger billigt - en omkostning, som aldrig viser sig i TER. For danske investorer sluger skat også bid: kildeskat på udenlandske udbytter kan ligge fastlåst i ETF’en, især hvis domicilet (typisk Irland eller Luxembourg) ikke har fuld treaty-refusion. Vælger du en valutasikret klasse, tilføjes desuden hedge-omkostningen, som kan være alt fra et par til tosifrede basispoint afhængigt af rentespændet mellem valutaerne.

4) Værdipapirudlån, nichemarkeder og råvarer
Mange ETF-udbydere låner deres aktier ud mod sikkerhed og høster rente som ekstraindtægt; det kan faktisk forbedre tracking, men er markedet stresset, falder udlånet og effekten forsvinder - mens du stadig bærer modpartsrisikoen. På smalle eller illikvide segmenter - frontier-markeder, small cap-aktier eller tematiske klynger - er handelsomkostninger, gated markedsadgang og lokal valuta­volatilitet næsten altid højere end i brede, likvide indeks, hvilket øger afvigelsen. Endelig ruller råvare- og future-baserede ETF’er deres kontrakter løbende: i contango sælges billige korte kontrakter og købes dyrere lange, hvilket slider på afkastet, mens backwardation kan give et midlertidigt boost. Uanset hvad er rulleomkostninger en systematisk “læk”, der gør det vanskeligt at følge et spot-indeks tæt over tid.

Sådan vurderer og vælger du en ETF med lav afvigelse

Tjek historikken: Start med at downloade fondens factsheet, årsrapport og PRIIPs KID. Her fremgår både Total Expense Ratio (TER), realiseret tracking difference (TD) og tracking error (TE). Sammenlign TD over 1, 3 og 5 år med fondens TER. Som tommelfingerregel bør TD ligge inden for ±0,1-0,3 %-point af TER i brede, likvide markeder; større afvigelser kan skyldes udbytteskatter, rebalanceringsomkostninger eller cash drag. Kontrollér samtidig, at du sammenligner med det korrekte total-return-indeks (netto eller brutto efter kildeskat) - ellers risikerer du at “straffe” ETF’en for noget, der blot er metodisk støj. Brug graf- eller tabelvisningen på Morningstar, JustETF eller udbyderens site til at se de månedlige afvigelser og den årlige TE; jo lavere og mere stabil TE, desto mere forudsigelig er ETF’en i det daglige.

Vurder konstruktionen: Kig på replikationsmetode (fuld, sampling, syntetisk). Sampling giver typisk lidt højere TD i niche-indeks, mens syntetiske ofte har lav TD men til gengæld modpartsrisiko. Kontrollér AUM (gerne > 100 mio. €) og gennemsnitligt handelsvolumen; lav volumen og brede bid-ask spreads kan æde en ellers lav TER op. Gennemgå også udbyttepolitik: Akkumulerende fonde reinvesterer straks og har derfor mindre cash drag end udloddende, der kun geninvesteres efter udlodningsdatoen. Undersøg fondens praksis for værdipapirudlån; udlån kan reducere TD, men kræver god collateral og en fair fordeling af merafkastet til investorerne. I factsheetet kan du se pct. af porteføljen der er udlånt, samt hvordan indtægten deles.

Forstå skat, valuta og hvornår du bør skifte: ETF’ens domicil påvirker nettoafkastet for danske investorer. Irsk- eller luxembourgske fonde tilbageholder typisk kun 15 % amerikansk kildeskat mod 30 % for direkte amerikanske fonde - en forskel du ser som negativ TD. Overvej også valutasikring: Den dæmper udsving, men kan give løbende hedging-omkostninger på 0,2-0,6 % årligt plus rollover-difference. Afvej behovet i forhold til investeringshorisont og risikotolerance. Brug dokumentationen til at identificere de samlede omkostninger inklusive skat og hedging. Som tommelfingerregel er en årlig TD på op til 0,5 % i globale aktie-ETF’er helt normal; ligger den konsekvent højere end både TER + 0,3 % og konkurrenternes, eller stiger TE markant, kan det være tid til at flytte til en bedre fund. Sørg dog for at evaluere mindst én hel rebalanceringscyklus, før du tager beslutningen, så midlertidige faktorer ikke får unødigt stor vægt.