Hvornår kan jeg få håndværkerfradrag?

Drømmer du om at få udskiftet det utætte tag, moderniseret køkkenet eller energiforbedret boligen - uden at tømme opsparingen? Så er håndværkerfradraget (det tidligere BoligJob-fradrag) sandsynligvis allerede på din radar. Fradraget kan nemlig give dig en håndsrækning i skat, når du betaler for visse typer håndværks­arbejde.

Men hvornår har du egentlig ret til fradraget, og hvordan sikrer du, at Skat siger god for dine udgifter? Reglerne har ændret sig flere gange siden ordningen blev lanceret i 2011, og det kan være svært at holde styr på, hvilke opgaver, tidsfrister og boligtyper der er omfattet lige præcis i år.

I denne guide gennemgår vi alt det vigtigste - fra de grundlæggende krav og tids­punkter for indberetning til de hyppigste faldgruber, der kan koste dig fradraget. Læs med, og bliv klædt på til at udnytte håndværkerfradraget optimalt, når du næste gang hyrer en fagmand til at give din bolig et løft.

Overblik: Hvad er håndværkerfradrag – og hvad er status i dag?

Håndværkerfradraget - den del af den såkaldte BoligJob-ordning - blev oprindeligt indført i 2011 for at styrke boligrenoveringer, fremme energibesparelser og bekæmpe sort arbejde. Ordningen gav private boligejere mulighed for at trække en del af udgifterne til arbejdsløn fra i skat, når professionelle håndværkere udførte godkendte opgaver i hjemmet. Sideløbende fandtes et servicefradrag, som dækkede husholdnings- og havehjælp (rengøring, børnepasning, hækklip m.m.). De to spor blev ofte omtalt under samme paraply, men havde forskellige formål og satser.

Historisk har fradraget især omfattet energiforbedrende og klimavenlige arbejder såsom isolering, udskiftning af vinduer og døre, installation af varmepumper og solceller samt klimatilpasning (fx regnvandshåndtering). I en periode var også almindelig vedligeholdelse og reparation - fx maling, gulvslibning og badeværelsesrenovering - omfattet. Fællesnævneren har været, at kun arbejdslønnen (ikke materialer) kunne fratrækkes, og at arbejdet skulle udføres af en virksomhed med CVR-nummer. Servicefradraget skilte sig ud ved at fokusere på løbende ydelser i hjemmet og havde typisk en lavere årlig beløbsgrænse.

I dag er håndværkerfradraget midlertidigt afskaffet (fradraget var på 0 kr. i både 2022 og 2023), mens servicefradraget senest blev sat til 0 kr. fra og med 2023. Skiftende regeringer har dog flere gange ændret satser, beløbsgrænser og listes over godkendte ydelser - nogle gange med tilbagevirkende kraft - så reglerne kan hurtigt ændre sig. Før du bestiller arbejde eller indberetter fradrag, bør du derfor altid tjekke SKATs aktuelle vejledning eller rådføre dig med din revisor for at sikre, at fradraget stadig gælder, og at netop dit projekt er omfattet af de gældende regler.

Hvornår kan jeg få fradraget? Tidspunkter, betingelser og undtagelser

Hovedreglen er enkel: Du kan kun få håndværkerfradrag i det indkomstår, hvor arbejdet både er udført og betalt. Det betyder, at hvis en elektriker færdiggør en opgave den 20. december 2024, men du først betaler fakturaen den 3. januar 2025, så er det 2025-fradraget, der skal bruges. Omvendt gælder det samme år, hvis du betaler hele regningen forud i november 2024, selv om det sidste stykke arbejde først afsluttes i januar 2025. Skattestyrelsen lægger nemlig vægt på den seneste af de to datoer (udførsel vs. betaling). For at betalingen kan godkendes, skal den ske elektronisk - fx via bankoverførsel, MobilePay erhverv, kortbetaling eller BetalingsService. Kontante betalinger nulstiller fradraget, uanset om du bagefter får en kvittering.

Derudover er der formkrav til fakturaen: Den skal indeholde CVR-nummer, datoer for arbejdet, en særskilt opgørelse af arbejdslønnen (materialer kan ikke fradrages), samt dokumentation for, at beløbet er modtaget på virksomhedens konto. Har du fået en samlet pris, skal håndværkeren splitte regningen op; ellers falder fradraget bort. Gem både faktura og betalingsbilag i mindst fem år - Skattestyrelsen kan bede om dem som dokumentation ved kontrol. Ved større projekter kan du bede om delfakturering, så du får fradrag løbende og undgår at ramme loftet for ét indkomstår.

Følgende situationer giver ikke fradrag:

• Nybyggeri eller tilbygninger på uudnyttet areal (fx en helt ny garage).
• Kontant betaling eller sort arbejde uden registreret faktura/betalingsspor.
• Arbejder fuldt finansieret af forsikring, offentligt tilskud eller arbejdsgiveren.

Hvem og hvilke boliger er omfattet?

Hvem kan bruge fradraget? Ordningen gælder for alle personer, der er fuldt skattepligtige til Danmark. Det betyder, at du som udgangspunkt skal betale dansk indkomstskat hele året - også selv om du fx arbejder midlertidigt i udlandet. Bor I flere i samme husstand, kan hver voksen (ægtefælle, samlevende over 18 år og hjemmeboende voksne børn) benytte sit eget fradragsloft. I praksis kan I dermed sprede udgiften til arbejdsløn på flere personer, så længe der er betalt fra den enkeltes konto, eller I kan dokumentere en intern fordeling. For ægtefæller gælder, at I frit kan omfordele fradraget i årsopgørelsen, mens samlevende kun kan indtaste den del, de selv reelt har betalt.

Hvilke boliger tæller? Grundreglen er, at arbejdet skal udføres på en bolig, du selv benytter eller har pligt til at holde ved lige. Det omfatter:

• Egen helårsbolig (ejer- eller andelsbolig) - her kræves blot, at du står som ejer/andelshaver eller lejer i folkeregistret på adressen.
• Sommerhus/fritidsbolig - du skal være helt eller delvist ejer; folkeregisteradresse er ikke et krav.
• Lejebolig, hvor du har (typisk indvendig vedligeholdelse). Her skal lejekontrakten kunne fremvises.
• Udlejede værelser i din egen bolig er tilladt, så længe du selv bebor mindst 10 % af boligen.

Særlige scenarier - forældrekøb, delvis udlejning m.m. Ved forældrekøb kan du som ejer tage fradrag for arbejde i boligen, selv om det er barnet, der bor der, hvis: 1) du beskattes efter de almindelige regler (markedsleje), og 2) arbejdet ikke udelukkende relaterer sig til lejers aftalte vedligeholdelsespligt. Udlejer du hele din bolig (fx et sommerhus) i en periode, mistes fradraget for den del af året, hvor lejer har den fulde brugsret. Udlejer du derimod kun enkelte værelser eller korte perioder (Airbnb), påvirker det som hovedregel ikke retten til fradrag.

Adresse- og ejerkrav i korte træk:

Sådan gør du: Indberetning, dokumentation og frister

Indberet trin for trin i TastSelv: Log på skat.dk → vælg menupunktet “Indberet service- og håndværker­fradrag” → marker den rigtige kategori (håndværksydelser) → skriv håndværkerens CVR-nummer, dato for betalingen og den del af fakturaen, der dækker arbejdslønnen (materialer giver ikke fradrag). Når posten er gemt, fremgår beløbet straks af din forskuds- eller årsopgørelse.

1. Betal altid elektronisk (netbank, MobilePay, kort) - aldrig kontant.
2. Indtast kun lønnen, ikke materialer eller gebyrer.
3. Gentag for hver enkelt faktura, hvis projektet er delt op.

Dokumentation, du skal gemme i mindst 3 år:

Frister & gode råd: Du kan indberette løbende i året eller senest 1. maj året efter (sammen med årsopgørelsen). Retter du i en tidligere årsopgørelse, er fristen typisk 1. maj tre år efter indkomst­årets udløb.
Tjek altid aktuelle satser og godkendte ydelser, da beløbs­grænser og arbejdskategorier ændrer sig jævnligt. Bed håndværkeren om en faktura, hvor arbejdslønnen er adskilt - og sørg for, at virksomheden har nuværende CVR-registrering inden for den godkendte branchekode. De hyppigste fejl, SKAT afviser, er kontant betaling, materiale­andele der indberettes ved en fejl, og arbejder udført på boliger, der ikke opfylder bopælskravene.