”Billigt og kedeligt” eller ”dyrt men dynamisk” - hvilket vinderkapløb vil du satse dine sparepenge på, når horisonten måles i årtier? Aktiemarkedet er fuld af rivaliseringer, men få har optaget investorer så meget som value mod vækst. I den ene ringhjørne finder vi de cykliske industrivirksomheder med solide pengestrømme og lav prisfastsættelse; i den anden de hurtigvoksende tech-raketter, som handler til multipler, der kan give sved på panden.
Debatten er langt fra ny, men den har fået frisk benzin på bålet efter et årti, hvor billige penge og digital disruption har kronet vækstaktier som konger - kun for pludselig at se dem snuble, da inflation og renter vendte opad. Er tidevandet ved at skifte, eller var 2022 blot en kort åndepause i en fortsat væksteufori?
I denne artikel dykker vi ned i den evige duel og spørger: Kan valueaktier faktisk slå vækstaktier på langt sigt? Vi kombinerer historisk evidens, akademisk faktorforskning og praktiske investeringsråd, så du som læser kan tage mere informerede beslutninger - uanset om du selv sværger til billigt er bedst, eller om du tror på, at vækst er værdi i forklædning.
Spænd sikkerhedsbæltet, og lad os starte med at definere, hvad der i det hele taget menes med value og vækst. Derefter zoomer vi ind på empirien, diskuterer drivkræfterne bag outperformancen og slutter med konkrete strategier til din egen portefølje. God læselyst!
Value vs. vækst: begreber, nøgletal og risikoprofiler
Value-aktier er selskaber, som handles til en pris, der - målt på traditionelle regnskabstal - ser lav ud i forhold til den indtjening eller bogførte egenkapital, de allerede har. Det er typisk modne virksomheder med en etableret forretningsmodel, ofte i mere cykliske eller kapitalkrævende brancher. Vækst-aktier derimod har høje forventninger indregnet i kursen, fordi markedet tror på stærk fremtidig vækst i omsætning og indtjening. Her finder vi oftere yngre, kapitallette eller teknologidrevne forretningsmodeller, hvor nuværende profit er underordnet potentialet.
Investorernes værktøjskasse af nøgletal afspejler denne forskel:
- Value-multipler: lav P/E (pris/indtjening), lav P/B (pris/bogført værdi), attraktiv EV/EBIT og høj FCF-yield (fri pengestrøm i % af markedsværdi).
- Vækst-markører: hurtig omsætningsvækst, stigende brutto- og EBIT-margin, høj ROIC (afkast på investeret kapital) - selv hvis multiplerne er tocifrede.
Sektorfordelingen følger naturligt af regnskabsprofilerne: value har strukturel overvægt i banker, industri, råvarer, energi og forsikring, hvor aktivbaser og indtjening prissættes konservativt. Vækst domineres af software, e-handel, biotek og medicinsk udstyr, hvor immaterielle aktiver, abonnementsmodeller og netværkseffekter driver værdien. Denne bias betyder, at makroforhold - fx råvarepriser, regulering og forskningsgennembrud - rammer de to stile forskelligt.
Konsekvensen for risikoprofilen er markant: Value-aktier leverer som regel stabilere indtjening, betaler højere udbytte og viser lavere kursvolatilitet, men lider under risikoen for såkaldte value traps (varigt faldende indtjening). Vækst-aktier har derimod mere resultat-usikkerhed, lavt eller intet udbytte og større kursudsving, men tilbyder det potentielt højeste kompounder-afkast, hvis vækstfortællingen forløses. Valget mellem de to stile afhænger derfor af investorens tidshorisont, risikotolerance og skattemæssige præferencer.
Hvad siger historikken? Evidens fra faktorforskning og markedsperioder
Fama-French og den klassiske value-præmie: Allerede i 1992 dokumenterede Eugene Fama og Kenneth French, at billige aktier - defineret ved lav price-to-book - i gennemsnit leverer omkring 3-4 %-point højere årligt merafkast end dyrt prissatte aktier, når man kontrollerer for størrelse og markedseksponering. Efterfølgende studier har udvidet datasættet tilbage til 1926 for USA og inkluderet mere end 25 udviklede og fremvoksende markeder. På tværs af de fleste perioder og regioner er value-præmien positiv, men den varierer betydeligt fra årti til årti - et vink om, at prissætningen påvirkes af både makroforhold og investorpsykologi. Global vs. regional performance (annualiseret merafkast value minus vækst, 1990-2023)
| Region | Merafkast | Hit-rate* |
|---|---|---|
| USA | +1,8 % | 57 % |
| Europa | +3,2 % | 62 % |
| Japan | +2,5 % | 59 % |
| Emerging Markets | +4,1 % | 65 % |
- Dotcom-boblen (1997-2002): Ekstrem multiple-ekspansion i IT sendte P/B-forskellen mellem billige og dyre aktier til rekord. Da boblen bristede, out-performede value med ~40 %-point på to år.
- 2010’ernes vækstdominans: QE, faldende renter og lav inflation belønnede lang duration-cash-flows. MSCI World Growth slog Value med 5 %-point årligt 2010-2019 - den længste og bredeste underperformance for value i dataserien.
- Rotationen 2020-2022: Post-Covid genåbning, supply-chok og stigende inflation fik rentekurven til at stige; energi- og finansaktier ledte et value-comeback på 20-30 %-point relativt til vækst i løbet af 18 måneder.
Hvad afgør, hvem der vinder på langt sigt? Drivkræfter, risici og faldgruber
Hvad får en stil til at outperforme? I det helt lange løb handler det ofte om mean reversion - altså at aktier, der er blevet presset ned i pris i forhold til indtjeningen, tenderer mod at vende tilbage til et mere “normalt” værdiansættelsesniveau. Her opstår en prisningsfejl, som value-investoren kan høste, mens vækstinvestoren satser på, at markedet undervurderer virksomhedens evne til at øge ROIC og marginer hurtigere end konsensus. Matematikken i P/E-multipler gør, at selv små afvigelser i forventet indtjeningsvækst kan give stor kurseffekt, hvilket giver vækstaktier en indbygget gearing til positiv nyhedsstrøm. Omvendt kan valueaktier få et løft blot ved, at den indbyggede skepsis letter. Begge fænomener er tydelige i faktorstudier som Fama-French, men reversionen slår sjældent til samtidigt for alle selskaber - den kræver tid og tålmodighed.
Kredit- og konjunkturcyklen fungerer som en taktstok for stilrotationer. I tidlige opsving, hvor likviditeten flyder, og renterne falder, får risikable vækstprojekter kapital og høje multipler; i sene cykler og stram kreditpraksis flytter investorerne mod kontantstrømme, book-værdier og udbytter.
- Høj inflation / stigende renter: Presser nutidsværdien af fjerne vækstforventninger og favoriserer value.
- Lav vækst / recessionsfrygt: Giver sikkerhedspræmie til stabile cashflows i defensiv value.
- Likviditetsboost (QE): Gør kapital billig og belønner lange vækstnarrativer.
Innovationsbølger og regnskabsregler skaber både muligheder og blinde vinkler. Software-, biotek- og grønne teknologier kan udløse langvarige S-kurver, hvor vækstaktier dominerer; men når disruption bliver hverdag, kan selv stjerneselskaber stagnere. Samtidig behandles immaterielle aktiver fortsat konservativt i IFRS/US-GAAP: F&U udgiftsføres, mens brands og netværkseffekter sjældent balanceres. Det betyder, at traditionelle value-screeners risikerer at udpege “billige” industrivirksomheder, som i virkeligheden har ringe fremtidsudsigter, og giver en strukturel bias mod nyere vinderfirmaer, der investerer tungt i intangibles. Investorer skal derfor supplere kvantitative nøgletal med kvalitativ vurdering af konkurrencedygtighed og kapitalallokering.
Faldgruber og adfærdsfejl lurer på begge sider: Value traps (billig fordi forretningsmodellen er ved at dø), growth mirages (fiktiv TAM, agressiv bogføring), sektorkoncentration (fx banker i MSCI Value, megacap-tech i MSCI Growth), samt timing-risiko, hvor selv korrekt analyse mudres af flere års drawdown. Adfærdsmæssigt undervurderer investorer regimskift, jagter nylige vindere og sælger tabere for tidligt. Modgiften er diversificering, klare exit-kriterier og disciplineret rebalancering. På langt sigt vil den stil, der kombinerer prissætningsevne, kapitaldisciplin og realistiske vækstforventninger, vinde - men vejen dertil er sjældent lineær.
Sådan investerer du i value og vækst: strategier, produkter og porteføljer
For at få eksponering mod value og vækst kan du vælge alt fra brede indeksfonde til målrettede factor-strategier. Den letteste løsning er globale all-cap ETF’er som MSCI ACWI IMI, hvor både value- og vækstaktier indgår efter markedsværdi. Vil du skrue op eller ned for stilen, findes dedikerede factor-fonde - fx MSCI World Value, S&P 500 Pure Growth eller multifaktor-fonde, der kombinerer value, quality og momentum. En lavpris ETF koster typisk 0,07-0,25 % i årligt gebyr, mens aktivt forvaltede value-fonde ofte ligger mellem 0,8-1,5 %. Screen-oriented investorer kan bruge gratis screener-værktøjer som Finviz eller TIKR: sæt filtre for P/B <1,5, EV/EBIT <10 eller omsætningsvækst > 15 % afhængigt af stil. Vil du være helt hands-on, kan du kombinere small-cap value med big-tech growth og supplere med enkeltaktier via aktiesparekontoen for at optimere beskatningen (17 % realisationsskat frem for 27/42 %).
Porteføljeallokeringen bør afspejle både risikoprofil og tidshorisont. For en 30-årig med lang horisont kan 80 % aktier fordeles 40 % brede indeks, 20 % value-factor, 20 % growth-tilt; rebalancér årligt eller når vægtningen afviger ±5 %. En pensionist med fokus på udbytter kan vende fordelingen til 50 % value (banker, forsyning), 20 % quality, 10 % growth og 20 % obligations-ETF’er. Hold øje med tracking error (hvor meget fonden afviger fra benchmark) og maksimale drawdowns - value-fonde kan halte i momentum-drevne bull-markeder, mens growth-fonde kan falde hårdest, når renterne stiger. Brug en simpel excel-model eller gratis værktøjer som PortfolioVisualizer til at måle Sharpe- og Sortino-ratio, så du ikke forveksler held med dygtighed. Husk også, at value-fonde ofte beskattes som udbyttebetalende (kildeskat), mens vækst-ETF’er med akkumulerende struktur kan udskyde beskatningen - en vigtig detalje for langsigtede, skattemaksimerende investorer.
FCE Invest