Sådan får du styr på barselsøkonomien og barselsdagpengene

Babylykke på vej… men hvad med økonomien?

Øjeblikket, hvor graviditetstesten viser to streger, er fyldt med glæde, forventning - og et hav af spørgsmål om barsel, budget og dagpenge. Hvad har I egentlig krav på? Hvor meget får I udbetalt - og hvornår? Hvordan undgår I, at plus på familie­kontoen bliver til minus, mens I nyder de første måneder med den lille?

I denne guide får du svarene, der sikrer dig ro i maven og styr på kroner og ører, før, under og efter barslen. Vi dykker ned i reglerne, guider dig gennem ansøgningerne til Udbetaling Danmark og viser trin for trin, hvordan du laver et barselsbudget, der holder - også når babytågerne rammer.

Kort sagt: Læs videre, og giv dig selv friheden til at fokusere på det, der virkelig betyder noget - din nye familie - uden at bekymre dig om økonomien.

Før du går på barsel: regler, rettigheder og planlægning

Start med juraen: Som udgangspunkt har mor ret til 4 ugers graviditets­orlov før fødslen, 2 ugers tvungen orlov lige efter fødslen og derefter 8 ugers fælles forældre­orlov, som forældrene frit kan fordele. Herefter har hver forælder 14 ugers øremærket orlov (der ikke kan overdrages) samt 9 ugers valgfri orlov, som kan overdrages mellem jer. I kan desuden vælge at udskyde op til 5 uger til senere brug, så længe de er afholdt inden barnet fylder 9 år. Tjek altid om særlige regler gælder ved adoption, flerlinger eller særlige familieformer. Skriv en skitse over hvem der tager hvilke uger, og hvornår I vil være hjemme samtidig - det giver både et klart overblik og et konkret udgangspunkt for dialogen med arbejdsgiver.

Varsling og løn- versus dagpenge: Senest 3 måneder før forventet termin skal arbejdsgiver have besked om moderens orlov, og mindst 4 uger før selve orlovens begyndelse skal både mor og far/medmor varsle, hvilke perioder de vil afholde. Tjek jeres overenskomst, ansættelseskontrakt og evt. lokal barselsaftale - mange ansatte får fuld eller delvis løn i en del af orloven, hvorefter barsels­dagpenge tager over. Private arbejdsgivere kan få refusion fra en barselsfond; det påvirker ikke jer direkte, men kan gøre dem mere velvillige til at give løn under barsel. Notér i et skema præcist, hvornår løn stopper og dagpenge starter for hver af jer, og husk at løn under barsel er A-indkomst med pension, mens barsels­dagpenge er B-indkomst uden.

Frister, ydelser og papirarbejde: Udbetaling Danmark skal have ansøgningen om barsels­dagpenge senest 8 uger efter første dag med barsel uden løn. Inden da skal I have klar 1) læge- eller jordemoder­attest med termin, 2) arbejdsgivers indberetning om feriefridage/lønperioder og 3) evt. ansøgning om udskydelse/forlængelse. Under orloven kan I også søge eller regulere:

• børne- og ungeydelse (automatisk)
• boligstøtte og frit/delvis friplads
• supplerende dagpenge ved deltidsarbejde
• legater fra fagforbund/fonde til nybagte forældre

Første økonomiske overblik: Udskriv en tidslinje fra termin (fx 15/11) til barnet fylder 1 år og indtegn:

1. Hvem er hjemme hvilke perioder (uger 0-8 fælles, uge 9-22 mor, uge 23-30 far etc.).
2. Indkomstkilde pr. periode: fuld løn, barsels­dagpenge, ingen indtægt, samt datoer for børne- og ungeydelse.
3. Forventede faste udgifter, engangskøb til baby, samt mulige besparelser (transport, frokostordning, fagforeningskontingent på nedsat sats).

Barselsdagpenge i praksis: krav, ansøgning og supplerende ydelser

Barselsdagpenge er den offentlige ydelse, der “overtager” din løn, når du holder orlov. Du kan som udgangspunkt få dagpenge, hvis du er lønmodtager, selvstændig, ledig på dagpenge eller studerende med SU-bijob, så længe du opfylder beskæftigelseskravet (typisk 160 timer på 3 fulde måneder eller 13 uger før første fraværsdag) og melder orloven rettidigt. Satsen fastsættes 1. januar hvert år (2024-loft: 4.695 kr. pr. uge / 126,32 kr. pr. time). Sådan foregår ansøgningen: 1) Du giver arbejdsgiver besked om orlov og termin senest tre måneder før forventet fødsel. 2) Når barslen starter, indberetter arbejdsgiver fraværet til Udbetaling Danmark. 3) Du får et link til selvbetjeningen “Mit Barsel”, hvor du inden 8 dage uploader læge- eller jordemoderattest, lønsedler og eventuel ansættelseskontrakt. 4) Efter fødslen sender du fødselsoplysninger fra CPR, og arbejdsgiver indberetter fortsat fravær. Udbetaling sker bagud hver anden uge, der trækkes almindelig A-skat, og der indbetales 252 kr. årligt til ATP (2/3 stat, 1/3 dig). Får du løn under barsel, modregnes dagpengene helt eller delvist efter overenskomsten - mange private arbejdsgivere får dem udbetalt som refusion, mens du fortsat modtager fuld løn. Ved deltids- eller kombinationsjob beregnes satsen time for time, så husk at dele fraværet korrekt. Orloven kan forlænges eller udskydes op til 14 uger, men ansøg altid senest 8 uger efter fødslen for at bevare retten.

Supplerende indtægter og økonomiske følgevirkninger:
• Børne- og ungeydelsen (uafhængig af indkomst) kommer automatisk kvartalsvis til morens NemKonto.
• Boligstøtte kan stige, når husstanden får et barn og indkomsten falder - opdater jeres oplysninger på borger.dk.
• Friplads i dagtilbud eller nedsat egenbetaling kan søges i kommunen, hvis I er under indkomstgrænsen.
• Legat- og fondsmidler til barsel, tvillinger eller studerende forældre kan findes via legatbogen.dk.
• Overvej om I kan få fri kontingent i a-kasse, fitness og fagforening eller pause streaming-abonnementer.
• Feriepenge optjenes ikke under ulønnet orlov og kun delvist under barselsdagpenge; justér derfor jeres feriebudget for året efter. Tilsvarende kan pensionsindbetalinger falde, hvis I ikke har løn under barsel - spørg arbejdsgiver eller overenskomst om frivillige bidrag.
Lav en samlet plan for, hvornår hver ydelse udbetales, og afstem den med budgettet fra første afsnit - så undgår I likviditets-overraskelser, når dagpengene først lander to uger efter orlovsstart.

Budget og økonomistyring under og efter barsel

Start med et grundigt barselsbudget, der viser pengestrømmen måned for måned fra ca. 3 måneder før termin til 6-12 måneder efter barsel. Skriv alle indtægter ind først: løn under orlov, barselsdagpenge, evt. arbejdsgiver­tilskud, SU, legater eller andre ydelser. Sæt herefter udgifterne op i tre kolonner - faste, variable og engangs­køb. Inkludér bolig, forsikringer, abonnementer, transport, dagligvarer, café/ud-spisning og afdrag på gæld. Undervurdér ikke babyudgifter som bleer, tøj, salver, aktiviteter og eventuel ny bil- eller boligforsikring. Læg dertil et engangs­budget til barnevogn, autostol, seng, puslebord m.m. og brug genbrugs-apps, lejemuligheder og familie­netværk som naturlige besparelser. En simpel

Lav mindst to orlovsscenarier: (1) maksimal løn‐kompensation hvor forældrene skiftes til at tage orlov i perioder med fuld løn, og (2) et minimums­scenarie hvor dagpenge er eneste indtægt. Beregn konsekvensen for opsparing, pension og skat. Hæver du fx 50.000 kr. af opsparingen fra marts til juli, skal de tilbage på kontoen igen, når begge er tilbage på arbejde. Husk at justere forskuds­opgørelsen: sæt indkomst ned i barsels­måned­erne, tilføj kørsels­fradrag når en af jer tager den daglige tur til vuggestuen og regulér rente­fradrag hvis I afdrager hurtigere eller laver afdrags­frihed. Kontakt banken om pause på boliglån, abonnementer og streaming - flere tilbyder 3-6 måneders afdragsfrihed eller gratis frysning. Tjek også om fag­forening, fitness eller mobil kan sættes på standby, og om indbo- eller ulykkes­­forsikringen giver rabat ved barsel.

Sæt alle økonomiske deadlines i kalenderen: sidste varsling af orlov (senest 4 uger før forventet fødsel), arbejdsgivers frist for indberetning (8 uger efter første fraværsdag), egen ansøgning om dagpenge (senest 8 uger efter fødsel), udbetalings­datoer fra Udbetaling Danmark, betalings­service for studielån og første plads i vuggestuen. Planlæg hjemkomsten til jobbet: deltids­ordning, løntrins­ændring, transport­udgifter og pasnings­betaling. Overvej ny familiens forsikring (børneulykke + indbo) og følg pensions­indbetalingerne - mulige manglende måneder kan rettes op via ekstra bidrag senere. Afslut med en fast månedlig økonomi­kontrol, fx den sidste søndag i måneden, hvor I (1) afstemmer konti, (2) opdaterer budget­tal, (3) sammenholder faktiske udgifter med planen og (4) justerer skat, opsparing og orlovs­aftaler. Et simpelt Google Sheet, en delt kalender og en checkliste i Notes sikrer, at intet bliver glemt, mens I fokuserer på det vigtigste: jeres nye familie­medlem.