Sådan laver du et husstandsbudget i Excel

Drømmer du om at slippe for den evige slut-måned-panik og i stedet føle dig på forkant med hver eneste krone, der forlader din konto? Så er det på tide at give din privatøkonomi et ordentligt værktøj at arbejde med. Uanset om du bor alene, er en lille familie eller deler udgifter med roommates, kan et gennemtænkt husstandsbudget i Excel være forskellen på ”hvor blev pengene af?” og ”se, hvor meget vi kan lægge til side!”

Mange banking-apps lover hurtige løsninger, men de er sjældent lige så fleksible som et regneark, du selv har 100 % kontrol over. Excel giver dig gennemsigtighed, skræddersyede kategorier og præcis de beregninger, du har brug for - alt sammen uden at låse dig fast i én banks økosystem.

I denne guide viser vi dig trin for trin, hvordan du:

• forstår formålet med et husstandsbudget - og finder de mål, der motiverer netop dig,
• samler alle dine tal ét sted, så intet ryger under radaren,
• bygger et logisk, letlæseligt layout i Excel,
• bruger formler og små automatiseringer, der gør opdateringen til en leg,
• og omsætter tørre tal til dashboards, der giver dig et klart visuelt overblik.

Læn dig tilbage, åbn et blankt regneark - og gør dig klar til at tage styringen over din økonomi. Det er langt nemmere (og sjovere), end du tror!

Forstå formålet: Derfor skal din husstand have et budget i Excel

Et husstandsbudget er i al sin enkelhed et regneark, der viser alle de penge, der kommer ind og går ud af hjemmet i en given periode - typisk en måned. Ved systematisk at registrere både indtægter og udgifter skaber du et økonomisk “spejl”, som afslører nøjagtigt, hvor pengene bliver af, og hvordan de påvirker din opsparing eller gæld. I modsætning til at “mærke efter” sidst på måneden giver et budget konkrete tal, som du kan handle på.

Når tallene først er synlige, kan budgettet bruges til en række mål, fx:

• Få overblik: Se, om husstanden lever inden for rammerne - eller bruger mere, end der tjenes.
• Opbygge opsparing: Sæt konkrete beløb af til buffer, ferie eller fremtidige investeringer.
• Afvikle gæld hurtigere: Identificér “frie” kroner, der kan afdrage dyre lån og kreditkort.
• Begrænse impulskøb: Når hver udgift registreres, bliver det sværere helt spontant at “swipe” kortet uden at tænke.

Excel er ideelt til opgaven, fordi programmet kombinerer fleksibilitet og gennemsigtighed: Du kan skræddersy kategorier, tilføje egne formler og analysere data uden at være låst af et banksystems faste kasser. Samtidig beholder du fuld kontrol over filen - ingen tredjepart bestemmer, hvordan dine oplysninger vises, og du kan sikkerhedskopiere eller dele regnearket præcis, som du vil. Dermed adskiller et Excel-budget sig fra mange banking-apps, hvor funktionerne er givet på forhånd, og hvor historik eller detaljer kan forsvinde, hvis udbyderen lukker eller ændrer vilkår.

Forberedelse: Indsamling af data og kategorisering

Før du åbner Excel, skal du have alle tallene på plads. Start med at downloade seneste 3-6 måneders kontoudtog fra netbank (lønkonto, kreditkort, fælles budgetkonto osv.) som CSV eller PDF. Supplér med mobilepay-historik, kontantkvitteringer og eventuelle kreditafregninger, så du også får de små poster med. Notér derefter alle indtægter (løn efter skat, SU, børnepenge, side­indtægter), og marker dine udgifter som enten faste (husleje, lån, forsikringer, abonnementer) eller variable (mad, transport, fornøjelse). Husk også at registrere opsparing (ratepension, aktiedepot, bufferkonto) og gæld (billån, kreditkort, studielån). Pointen er at få et komplet overblik, så hver krone kan henføres til en kategori, når du senere importerer dataene i regnearket.

Med tallene i hånden kan du opstille en enkel kontoplan, fx:

• Indtægter: Løn, Offentlige ydelser, Andre indtægter
• Faste udgifter: Bolig, Forsikring, Abonnementer, Transport (fast), Børn
• Variable udgifter: Dagligvarer, Ude-spisning, Tøj, Transport (variabel), Gaver/Ferie
• Opsparing & investering: Buffer, Pension, Investering
• Gældsservicering: Realkredit, Forbrugslån, Kreditkort

Opsætning i Excel: Struktur og layout trin-for-trin

Begynd med at oprette fem separate faner og giv dem entydige navne: Indtægter, Faste udgifter, Variable udgifter, Gæld & Opsparing samt Oversigt. Brug evt. fanefarver (grøn for indtægter, rød for udgifter osv.) for et hurtigere visuelt overblik. I de fire transaktionsfaner registrerer du rå data; Oversigt-fanen forbeholder du til pivottabeller, grafer og nøgletal. Sørg for, at rækkefølgen på fanerne passer til din arbejdsgang: indtægter først, derefter udgifter, til sidst opsparing/gæld og oversigts-dashboardet.

I hver transaktionsfane opretter du en tabel med de samme kolonneoverskrifter: Dato, Beskrivelse, Kategori, Beløb, Konto samt Budget/Faktisk. Kolonnen Dato formateres som kort dato (dd-mm-åååå), Beløb som tal med to decimaler og dansk valuta, mens Budget/Faktisk indeholder et bogstav (B/F) eller et talflag (1/0) der markerer, om posten er et budgetestimat eller en faktisk transaktion. Ved at holde strukturen identisk i alle fire faner bliver det let at sammenkæde data på kryds og tværs og genbruge formler.

Markér hver tabel og vælg Formater som tabel → Lys/grøn (eller din foretrukne stil). Det giver indbygget filtrering, båndfarver for hver anden række og vigtigst af alt: dynamiske udvidelser, når du tilføjer nye poster. Til kolonnen Kategori opretter du en central liste (fx i skjult ark Opsætning) med dine mest brugte kategorier: Løn, Børnepenge, Husleje, El, Mad, Transport, Underholdning, Afdrag, Opsparing osv. Vælg derefter Datavalidering → Liste og peg på området med kategorierne; nu kan du vælge fra en rullemenu og undgår stavefejl eller variationer (”Dagligvarer” vs. ”Dagligvare”).

Opret til sidst navngivne områder til tabelkolonner (fx tIndtægter[Beløb]), aktiver Frys ruder i hver fane, og lås celler med formler i Oversigt, så de ikke overskrives. Brug konsekvente navne til konti (”Lønkonto”, ”Budgetkonto”, ”Kreditkort”) og sørg for, at alle faner deler samme tidsenhed (oftest måned). Denne ensartede struktur gør det nemt at bygge SUM.HVISER-formler og grafer senere, og du står tilbage med et robust, fremtidssikret husstandsbudget, som kan vokse med dine behov.

Formler, funktioner og automatisering

Start med de grundlæggende beregninger, så alle summer og afvigelser opdateres automatisk. I fanerne Indtægter, Faste udgifter og Variable udgifter formaterer du hele tabellen som Excel-tabel, så nytilføjede linjer fanges af formlerne. Indsæt derefter følgende i din Oversigt-fane:

• Månedlig total: =SUM.HVIS(TabelUdgifter[Dato];">="&Startdato;"<="&Slutdato;TabelUdgifter[Beløb]) - summerer alle beløb mellem to datoer.
• Total pr. kategori: =SUM.HVISER(TabelUdgifter[Beløb];TabelUdgifter[Kategori];$A5;…)
• Afvigelse budget vs. faktisk: =HVIS.FEJL($F5-$G5;0) - giver 0 i stedet for fejl, hvis der endnu ikke er bogført bevægelser.
• Farvekode røde tal: Under Betinget formatering ▸ Regler for celler ▸ Mindre end vælger du 0 og rød skrift, så overforbrug springer i øjnene.

Når tallene er på plads, kan du udvide med XOPSLAG for at slå kontonavne eller modkonto op fra separate referenceark: =XOPSLAG([@Konto];TabelKonti[KontoNr];TabelKonti[Navn];"Ukendt"). Byg derefter et hurtigt dashboard: Markér din Excel-tabel ➝ Indsæt ▸ Pivottabel. Placer Dato (Grupperet pr. måned) i rækker, Kategori i kolonner og Beløb i værdier. Tilføj et ekstra felt Beløb (Vis som % af kolonne) for hurtigt at se, hvor stor en andel mad, transport osv. fylder. Brug Tidslinje-filter for at hoppe mellem måneder, og indsæt kolonne- eller doughnutdiagrammer for visuel effekt.

Til sidst skruer du op for automatiseringen: Download et .csv fra netbanken, vælg Data ▸ Hent & transformer ▸ Fra tekst/CSV, og sørg for dansk datoformat (dd-mm-åååå). I Power Query kan du Splitte kolonnen Tekst på første mellemrum for at få en kort ‘handelskode’, som du derefter Slår op i en selvbygget katalogtabel via Flet forespørgsler. Resultatet indlæses direkte i fanen Variable udgifter, hvor kategorien nu udfyldes halvautomatisk. Sæt opdatering til ved filåbning, og næste gang tager ugentlig bogføring under fem minutter - du skal blot scanne listen og rette et par enkelte fejlkategorier.

Opfølgning, visualisering og løbende forbedringer

Efter den første måned med data kan du forvandle dine rå tal til et intuitivt dashboard, der giver hele husstanden øjeblikkeligt overblik. Opret en ny fane kaldet “Dashboard”, og indsæt pivottabeller eller simple SUM.HVISER-områder som datakilder til grafer. Brug kolonnediagrammer til “Budget vs. Faktisk”, lagkagediagrammer til forbrug pr. kategori og et linjediagram til månedligt cash-flow. Tilføj betinget formatering (fx rødt for negative afvigelser ≥ 10 %) og indsæt slicers, så du kan filtrere på måneder eller konti med ét klik. Dermed kan I hurtigt svare på spørgsmål som “hvor løber pengene hen?”, “er vi foran på opsparingen?” og “hvordan påvirker julegave-måneden vores likviditet?”.

Etabler herefter klare rutiner for at holde regnearket levende:

• Ugentlig opdatering: importer nye bank-CSV’er, kør halvautomatisk kategorisering og kvitter alle konti af.
• Månedlig afstemning: lås måneden med datalås, noter afvigelser og justér budgettet for sæsonudsving (licenser, ferier, varmeregning).
• Regelbaseret korridor: brug fx 50/30/20-modellen (nødvendigt/ønsker/opsparing) som sanity-check, og opret advarsler, hvis en gruppe overstiger sin procent.