Udgivet i Anden investering

Sådan udfører du due diligence på crowdlending-lån

Af Fce.dk

Afkast på 10-12 % p.a. - og alt hvad du skal gøre, er at klikke ”investér”. Sådan lyder salgs­pitch­en fra mange crowdlending-platforme, der lokker med hurtig adgang til lån finansieret af privates opsparing. Men bag de glitrende tal gemmer der sig en virkelighed af kredit­risici, skjulte gebyrer og juridiske faldgruber, som kan æde afkastet, hvis du ikke gør dit hjemmearbejde.

I denne guide lærer du trin for trin, hvordan du udfører grundig due diligence - fra at forstå selve crowdlending-mekanismen til at dissekere hvert enkelt lån og opbygge en robust portefølje. Artiklen er struktureret, så du kan:

  • Få overblik over afkast, risici og skatteregler for danske investorer.
  • Stille de rigtige spørgsmål til platformens ejerkreds, licenser og historik.
  • Analysere låntagerens regnskaber, sikkerheder og kontraktvilkår.
  • Etablere en monitorerings- og exit-strategi, der beskytter din kapital.

Uanset om du allerede har penge placeret i crowdlending eller blot overvejer at dyppe tæerne i det voksende marked, giver denne artikel dig de værktøjer, du behøver for at skille de solide muligheder fra de rene luftkasteller. Scroll videre og lær, hvordan du gør dine investeringer mere end bare et spil held og håb.

Forstå crowdlending: afkast, risici og rammer

Crowdlending - også kendt som P2P- eller P2B-udlån - er en digital markedsplads, hvor private investorer kollektivt finansierer lån, der traditionelt ville blive ydet af banker. De mest udbredte lånetyper er forbrugslån (korte, usikrede), erhvervslån (drifts- eller vækstkapital til SMV’er), ejendomsprojekter (byggeri, renovering, bridge-finansiering med pant) og fakturakøb (invoice financing med regress eller non-regress). Inden du investerer, skal du forstå de centrale risici: kreditrisiko (låntageren misligholder), platformrisiko (konkurs, svig eller it-svigt på selve markedspladsen), likviditetsrisiko (ingen sekundært marked/lange løbetider), valutarisiko (lån i EUR/PLN m.m.) samt juridisk/regulatorisk risiko (konfliktende lovgivning, manglende håndhævelse af sikkerheder). Hver risikotype forstærkes eller dæmpes af lånets karakteristika, platformens governance og den makroøkonomiske cyklus, og alle bør kortlægges, før du investerer én krone.

Forventet afkast beregnes ofte som årsrente (APR), men som investor bør du i stedet bruge XIRR - den interne rente, der tager højde for tidspunkterne for dine ind- og udbetalinger, forsinkelser, tab og gebyrer. Disse gebyrer kan være origination-fee (trukket af lånebeløbet), servicing-fee (procent af ydelsen), vekselgebyr eller kurtage på sekundært marked; læs altid platformens fee schedule. For danske investorer beskattes nettoafkast som kapitalindkomst (pt. 27/42 %), mens konstaterede tab kan fratrækkes samme indkomstkategori - men kun ved dokumenteret misligholdelse og afsluttet inddrivelse. Due diligence-rammen starter med at definere formålet (fx stabilt cash-flow eller højere vækst-yield) og fastlægge de data, du skal have fra platformen: låntagers regnskaber, sikkerheds-dokumenter, historiske default-rater, platformens årsrapporter, KYC/AML-procedurer, escrow-aftaler og recovery-statistik. Saml materialet i et regneark eller et dedikeret DD-værktøj, scor hvert datapunkt (0-5) og beslut, om risiko/afkast-profilen matcher din overordnede porteføljestrategi, før du klikker Investér.

Tjek platformen: troværdighed, regulering og sporbarhed

Start med at undersøge platformens formelle fundament.
• Er den registreret under den europæiske Crowdfunding-forordning (ECSPR) eller en finansiel licens i hjemlandet? Tjek registre hos ESMA eller lokale tilsyn.
• Gennemgå ejerstruktur: hvem står bag, og har de tidligere drevet succesfulde (eller skandaleramte) finansvirksomheder? Transparent cap-table, offentliggjorte årsrapporter og fit-&-proper-godkendelser er plusser.
• Kapitalstyrke: se efter minimumskapitalkrav, solvens- eller likviditetsnøgletal og om platformen har back-up-servicer eller “living-will” ved konkurs.
• Governance og incitamenter: er der en uafhængig bestyrelse, revisionsudvalg og klart adskilte roller mellem kreditkomité og marketing? Vær skeptisk over for platforme, hvor ejere også er største låne-origintorer - her kan interessekonflikter skævvride kreditpolitikken.

Dernæst kommer driften og den praktiske håndtering af dine penge.
• KYC/AML: platformen skal kræve legitimation, dokumentere oprindelse af midler og have en procedure for politisk eksponerede personer (PEP).
• Låneorigination: sker den internt, eller gennem eksterne originator-partnere? For eksterne partnere skal du vurdere partnerens egenkapital, track-record og regresmekanisme ved misligholdelse.
• Klientmidler: capital segregation via betalingsinstitut eller trust-konto er et must; midler må aldrig stå på platformens egen driftkonto.
• Ekstern revision og IT-sikkerhed: se efter årlige ISA-reviderede regnskaber, SOC-rapport eller ISO 27001-certificering samt penetrations­tests.
• Juridiske vilkår: læs Terms & Conditions for assignment of claims, hvem der repræsenterer investorer ved inddrivelse, og om du afgiver stemmeret til et SPV eller trustee. Undgå “unlimited discretionary rights”, der lader platformen ændre renter eller løbetid uden dit samtykke.

Endelig bør du grave i tallene - uden tal er due diligence kun marketing.
• Misligholdelses- og tabssatser skal offentliggøres som 90+ days arrears, brutto-tab og netto-tab efter inddrivelse; kræv også vintage-tabskurver, så du kan se performance pr. udlånsår.
• Recovery-processer: hvor lang er median tid til første delbetaling, og hvor meget kommer faktisk retur? Platformen bør vise cash-recoveries/charged-off principal pr. måned.
• Sekundært marked og likviditet: er der køberpulje eller kun “match making”? Se historik over gennemsnitlig salgs-spread og tid til likvidation.
• Buyback-garantier lyder trygge, men test realismen: er garantien kapitaliseret, står den hos originator med 5 % egenkapital, eller er det blot en markedsføringserklæring uden fondskrav?
• Transparens: en god platform udsender månedlige porteføjle­rapporter, realtime API-data og åbne kredit-score-modeller; fraværet heraf er et rødt flag, uanset hvor høje renterne lokker.

Analyser det enkelte lån: låntager, sikkerheder og kontraktvilkår

1) Indsaml og vurder låntagerens fundamentale data
Start med at indhente alle tilgængelige oplysninger fra platformen, CVR-registeret og eventuelle regnskabsdatabaser. Centralt står formål (hvorfor optages lånet, hvilke milepæle finansieres), branche (cyklisk vs. defensiv), samt de seneste 2-3 års årsrapporter. Beregn nøgletal som EBIT-margen, egenkapitalandel og ikke mindst DSCR (Debt Service Coverage Ratio) = (EBITDA - CAPEX) / (renter + afdrag). En DSCR > 1,3 er typisk minimumskrav for SME-lån, mens projekter med usikker cashflow bør ligge højere. Undersøg også betalingserfaring: historik for misligholdelse, eksisterende kreditfaciliteter og scorekort fra eksterne bureauer. Konsistens mellem budget, likviditets­fremskrivning og det ansøgte beløb er et nøgle­parameter; store afvigelser er et rødt flag.

2) Kortlæg sikkerheder og deres realiserbare værdi
Identificér sikkerhedstypen: pant i aktiver (ejendom, maskiner, køretøjer), fakturakøb/factoring, garanti/kaution fra moderselskab eller ejer, samt lånets senioritet i kapitalstrukturen. Vurder LTV (Loan-to-Value) og kræv uafhængig valuarvurdering ved alt over 70 %. Kontrollér om pantet er tinglyst/registreret og hvor let det kan håndhæves i den pågældende jurisdiktion; i Østeuropa kan tvangsauktion tage 24-36 måneder, mens Skandinavien typisk er hurtigere. Skitser følgende checkliste:

ParameterIdeal-niveauRødt flag
Pant-senioritetFørste prioritetEfterstillet/ingen formel sikkerhed
LTV< 70 %> 90 %
VærdiansættelseEkstern/afhængigIntern/promotor-baseret
Håndhævelse< 12 mdr> 24 mdr

3) Gennemgå kontraktvilkår og simulér worst-case scenarier
Læs låneaftalen linje for linje: er renten fast eller variabel, findes der amortiséringsprofil med afdragsfrihed (øger likviditetsrisiko), og hvilke covenants udløser default? Notér gebyrer til platformen, early-repayment-fees og valutaklausuler (fx EUR-lån til PLN-låntager). Byg derefter en enkel XIRR-model: indtast betalingsstrøm, justér for forventet tab (PD × LGD) og alle gebyrer; mål at netto-afkastet overstiger platformens historiske default-rate med 3-4 %-point. Afslut med stresstest: 90 dages forsinkelse, 50 % recovery og 18 måneders inddrivelse - falder netto-XIRR under din minimumsafkastkrav (f.eks. 6 % efter skat), bør du afstå. Typiske røde flag er uklare buyback-garantier, høj rente uden proportional sikkerhed, manglende grace-period-afgrænsning og loft på investorernes stemmeret ved default.

Porteføljestyring, monitorering og exit-strategi

Etabler diversifikation systematisk: fordel kapitalen på tværs af platforme (min. 3-4 udbydere for at reducere operationel risiko), lånetyper (forbrug, SME, ejendom, fakturakøb), sektorer og geografier/valutaer; sæt også loft pr. låntager (fx 0,5-1 % af porteføljen). Beslut position sizing med faste trin (f.eks. 250 kr., 500 kr., 1.000 kr.) så geninvestering sker disciplineret, og definér et kvartalsvist rebalancerings-vindue, hvor du nedbringer overvægtede eksponeringer og geninvesterer afdrag. Opsæt en simpel kontroltavle i Excel/Google Sheets eller et porteføljeværktøj, der henter data via platformenes API’er: KPI’er som 30/60/90-dages arrears-rate, default-rate, tab versus forventning, vintage-performance og IRR efter gebyrer opdateres månedligt. Flag automatisk når en KPI krydser en tærskel (fx >8 % i 60+ dages restance), så du kan sætte nye investeringer på pause eller reducere eksponeringen.

Planlæg likviditet og exit: kortlæg lånenes amortiseringsprofiler, sekundært markeders likviditet og eventuelle lock-up-perioder; match herefter cash-flow med egne behov (skat, større køb, buffer). Definér exit-triggers (platform mister licens, misligholdelsesgrad stiger >15 %, eller egen porteføljevægt >25 % i én sektor) og dokumentér handlinger i en tjekliste, så beslutninger ikke træffes i panik. Vær opmærksom på faldgruber: yield chasing (høje renter skjuler ofte dårlig kvalitet), koncentrationsrisiko (én originator eller debitor), og uigennemsigtige buyback-garantier, som reelt blot flytter kreditrisiko til originatorens soliditet. Skattemæssigt beskattes renteindtægter som kapitalindkomst; tab kan modregnes tilsvarende, men kræver dokumentation af hver enkelt misligholdelse - gem derfor kontoudtog, recovery-rapporter og årsopgørelser fra platformene.