Sådan vurderer du tracking difference i ETF'er

Har du nogensinde kigget på den lave TER i en ETF og tænkt: “Billigere bliver det ikke”? Du er langt fra den eneste. Men bag de velkendte administrations­procenter gemmer der sig en mindre synlig - og ofte mere afgørende - faktor, der kan spise af dit langsigtede afkast: tracking difference.

Tracking difference er forskellen mellem det afkast din ETF faktisk leverer og det afkast dens benchmark leverer. Lyder det teknisk? Det er det også - men forståelsen er guld værd. En ETF kan nemlig have en TER på blot 0,15 %, men hvis tracking difference år efter år ligger på −0,60 %, betaler du i praksis næsten fem gange mere end forventet. Alligevel bliver netop den forskel sjældent nævnt i salgsprospekterne.

I denne guide dykker vi ned i, hvad tracking difference er, hvordan du måler den korrekt, og - ikke mindst - hvordan du bruger den som et skarpt værktøj, når du skal vælge den bedste ETF til din portefølje. Vi kommer også ind på relaterede begreber som tracking error, total return-indeks, og forskellen på akkumulerende versus udbyttebetalende fonde, så du får hele billedet.

Hvis du vil sikre, at dine investeringskroner reelt følger markedet så tæt som muligt - og ikke langsomt forsvinder i skjulte friktioner - så læs med, når vi folder begrebet tracking difference helt ud.

Hvad er tracking difference – og hvorfor betyder den noget?

Tracking difference (TD) er helt enkelt forskellen mellem det afkast en ETF faktisk leverer og det afkast benchmark-indekset leverer over en given periode. Er MSCI World steget 10 %, mens din ETF er steget 9,6 %, er TD -0,4 %-point. Tracking error (TE) forveksles ofte med TD, men måler noget andet: volatiliteten i TD over tid - altså hvor meget selve forskellen svinger fra måned til måned. Du kan tænke TD som “gennemsnitsfejlen” og TE som “usikkerheden omkring fejlen”. For den langsigtede investor er en lav gennemsnitsfejl (TD) vigtigst, mens en lav spredning (TE) giver forudsigelighed i hverdagen.

Hvorfor er det kritisk? Fordi TD i praksis er ETF’ens reelle, totale omkostning set fra investorens synspunkt. De synlige administrationsomkostninger (TER) dækker eksempelvis 0,20 %, men den reelle forskel mod indekset kan ende på 0,35 % efter friktion som handelsomkostninger, kildeskat på udbytter, cash drag osv. For en 20-årig opsparing gør 0,15 %-point ekstra om året stor forskel i renters rente. En stabil TD gør også porteføljeplanlægning nemmere, fordi du mere præcist kan forvente at følge markedet minus et fast “gebyr” - frem for et zig-zag-mønster, hvor nogle år halter 0,7 % og andre kun 0,1 % efter indekset.

Når du vurderer TD, er det vigtigt at sikre, at sammenligningsgrundlaget er korrekt:

• Brug altid total-return-indeks, hvor udbytter geninvesteres, fremfor prisindeks, der kun måler kursudviklingen. Ellers overvurderer du TD for udbyttebetalende aktier.
• Kontrollér om ETF’en er akkumulerende eller udbyttebetalende. En udbyttebetalende fond dekker TD-beregningen med bruttoudbytter, mens du som dansk investor ofte får et lavere nettoresultat efter 15 - 30 % kildeskat. Det kan forklare, hvorfor to ETF’er på samme indeks - én acc og én dist - viser forskellig TD i dit depot.
• Vær opmærksom på valutakrydset: rapporterer indekset i USD, men ETF’en handler i EUR eller DKK, skal afkastene omregnes til samme valuta før TD måles.

Sådan måler og analyserer du tracking difference i praksis

Første skridt er at vælge det rette pejlemærke: Brug altid et total-return-indeks i samme valuta som din ETF, så både kursudvikling og geninvesterede udbytter indgår. Dernæst henter du data fra faktaark, årsrapporter, udbyderens hjemmeside og selve indeksudbyderen; helst månedsluk, så tidsserierne er sammenlignelige. Kontrollér at perioderne matcher kalender-månedens sidste bankdag, og konverter alt til samme valutakurs (typisk ECB-spot pr. månedsluk) for at undgå kunstig støj.

• Download ETF’ens total-return (TR)-serie og benchmarkets TR-serie.
• Justér for eventuelle udbytter, som endnu ikke er geninvesteret i den udbyttebetalende ETF (lægges typisk til på ex-date).
• Udregn periodiske afkast: (Prist/Prist-1)-1 for både ETF og indeks.
• Beregn tracking difference (TD) for hver periode: AfkastETF - AfkastIndeks.
• Aggreger TD over konsistente perioder (YTD, 1/3/5 år) og annualisér: ((1+TDsamlet)^(12/n))-1, hvor n er antal måneder.

Når rå-TD’en er på plads, kan du analysere stabiliteten med rullende vinduer: beregn f.eks. 12- og 36-måneders glidende TD for de seneste fem år og plot dem i et linjediagram. En lav og flad kurve indikerer effektiv replikering, mens store udsving signalerer højere skjulte omkostninger eller rebalanceringsfriktion. Skal du sammenligne flere fonde på samme indeks, kan en enkel tabel klarlægge billedet:

Vær opmærksom på klassiske faldgruber: forkert cut-off-dato (f.eks. helligdage, halve børsdage), forskellige indeksvarianter (netto vs. brutto udbytter), valutaukonverterede ETF-kurser, og ikke mindst timingen af geninvestering af udbytter, som kan forskydes dage eller uger. Dobbelttjek også, at begge dataserier indeholder alle rebalanceringsdage; blot én manglende datapunkt kan forvride TD med basispunkter, som på lang sigt sluger en pæn del af dit afkast.

Hvad driver tracking difference – og hvordan bruger du den i ETF-valg?

De vigtigste drivere bag en ETF’s tracking difference kan koges ned til to hovedgrupper: omkostningsstrukturen og operationel udførelse. Under omkostninger ligger alt det, der ikke nødvendigvis fremgår af TER: courtage, bid-ask-spreads, valutaveksling, skatter på transaktioner og kildeskat på udbytter. Operationelt påvirker replikationsmetoden (fuld, sampling eller syntetisk) og hyppigheden af rebalancering cash-drag, mens værdi­papirudlån kan trække i den modsatte retning ved at tilføre ekstra indtægter.

Sådan omsætter du tallene til konkrete valg: For brede, likvide markedsindeks (f.eks. MSCI World) bør en årlig TD på <0,20 % anses som konkurrencedygtig, mens op til 0,40 % kan være acceptabelt i small-cap eller emerging markets. Sammenlign altid ETF’er på samme total-return-indeks: ligger to fonde tæt på hinanden, får den med lavest og mest stabile TD forkørselsret - selv hvis TER er marginalt højere. Tjek rullende 3- og 5-års TD: store udsving kan skyldes ændret replikationsmetode eller skatteforhold og er et rødt flag. Og husk, at negativ TD (outperformance) ikke nødvendigvis er gratis penge; den kan være midlertidig, fx pga. aggressiv værdipapirudlån, som kan vende rundt, hvis markedsforholdene ændrer sig.

Tjekliste før du trykker “køb”:

• Bekræft, at fonden følger samme total-return-variant af indeks som konkurrenterne.
• Sammenlign 1-, 3- og 5-års TD mod indeks og mod andre ETF’er.
• Undersøg replikationsmetode og omfang af værdipapirudlån - giver det ekstra indtægter eller ekstra risiko?
• Se på domicil og skatteregime: Irsk domicil giver ofte lavere amerikansk kildeskat på udbytter end luxembourgsk.
• Tjek fondsstørrelse (>100 mio. €) og gennemsnitligt dagligt omsætningstal for at minimere handelsomkostninger.
• Kig i årsrapporten efter “other expenses” og handels­omkostninger; er de markant højere end konkurrenters, vil TD sandsynligvis også være det.