Hvis du har et firma, har du helt garanteret brug for minimum en bil. Det er faktisk ligegyldigt hvad du beskæftiger dig med - du kan meget sjældent ikke klare dig uden en bil. Det kan dog være en rigtig dyr investering hvis det ikke er en du skal bruge på daglig basis, og der vil det måske betale sig for dig at leje en bil efter behov. Der er fordele og ulemper ved begge dele, hvilket du kan læse mere om her.
Fordelen ved at leje en bil
Hvis dig og dit firma har brug for en bil, men ikke på daglig eller ugebasis, så kan du med fordel leje en bil. Det giver dig en frihed som du ikke har hvis du har købt en bil. Du kan også helt selv bestemme om du ønsker en lille personbil, hvis du blot skal fragte dig selv, eller om du har behov for en stor varevogn. Når du vælger at leje en bil, har du uendelig muligheder, og det giver dig noget luft du ikke behøver at forholde dig til, hvis du har købt en bil.
Færre regninger
Som billejer, så har du også langt færre udgifter, end hvis du var bilejer. Du behøver ikke at forholde dig til alle mulige forsikringer og afgifter, og den konstant stigende benzinpris, din lille sultne bil kræver. Du skal naturligvis betale benzin hvis du lejer en bil, men ofte er der faktisk en tank inkluderet i prisen! Det kan nemt betale sig i stedet for at betale helt igennem skyhøje priser for en tank benzin.
Mulighed for flere biler
Du kan have mange forskellige grunde til at have flere biler i din virksomhed, men hvis de ikke bliver brugt ofte, så er de rigtige dyre bare at have stående til pynt. Hvis du vælger at leje biler, kan du have flere biler til hvad end i har brug for, og du behøver derfor ikke investere i flere forskellige slags, blot for at have dem når der er behov for dem.
Fordelen ved at eje en bil
Alle bilejere vil være enige her: Der er ikke bedre frihed end at have sin egen bil! Det gælder også i din virksomhed. Uanset hvor du skal hen, så er det helt fantastisk at du ved at der står minimum en bil til rådighed, hvor du altid bare kan sætte dig ind, og køre hen hvor du skal. Det er rart at kunne leje en bil, og det giver mange muligheder, men friheden ved egen bil er der meget lidt der slår.
Ulempen ved at leje en bil
Det kan godt blive en dyr fornøjelse at leje en bil, hvis du står og mangler den akut. Det anbefales nemlig at man booker bilen et par måneder i forvejen, så det bliver så billigt som muligt. Det er faktisk ligesom med alle andre transportmidler, jo tidligere du booker, jo bedre tilbud får du. Hvis du derfor har behov for flere biler, varevogne eller andet, så kan det lynhurtigt blive en meget stor udgiftspost.
Utilregnelig økonomi
Hvis du lejer en bil, så ved du aldrig helt hvad prisen bliver. Det gør, at det bliver enormt svært for dig at lave et ordentligt budget for billeje. Det kan selvfølgelig godt være lave priser, men hvis du ikke booker de anbefalede måneder i forvejen, så kan du nemt få en masse grumme overraskelser, som virkelig kan gøre et indhug i din virksomheds økonomi.
Ikke garanti for bil
Selvom der findes flere biludlejningsfirmaer, så er det ikke en garanti at du kan få lige præcis den bil du har brug for. Det gælder især hvis du blot booker kort tid i forvejen. Du ved derfor aldrig hvad du kan regne med, og du kan stå med en bil der ikke kan leve op til det du har behov for.
Ulempen ved at eje bil
Hvis du ejer en eller flere biler i din virksomhed, så ved du hvor meget det koster. En ting er at købe bilen, men en anden ting er forsikringer, benzin, vedligeholdelse og afgifter. Dertil skal man næsten også regne med at der kan ske skader. Det kan lynhurtigt blive en dyr affære, og med mindre der er brug for en eller flere biler på daglig basis, så er det ofte bare dyrt og besværligt at have biler parkeret ved virksomheden, som ikke er i brug.