Er DCA bedre end engangsinvestering?

Forestil dig, at du netop har fået 250.000 kr. udbetalt - måske fra en arv, en bonus eller salget af en bolig. Hvad gør du nu? Trykker på invester-knappen med det samme, eller drypper du pengene langsomt ind over måneder eller år for at mindske risikoen for at købe “på toppen”?

Dette klassiske dilemma kaldes kampen mellem DCA (Dollar-Cost Averaging) og engangsinvestering. Det er ikke kun et teknisk spørgsmål om grafer og gennemsnit - det handler om psykologi, timing og potentielt hundredevis af tusinde kroner på bundlinjen. Myten siger, at DCA altid beskytter dig mod fald, mens engangsinvestering altid maksimerer afkastet. Virkeligheden er langt mere nuanceret.

I denne artikel dykker vi ned i data, adfærdsøkonomi og praktiske eksempler, så du kan træffe det valg, der passer din tidshorisont - og din nattesøvn. Spoiler: Der findes ingen universel vinder; men der findes en strategi, som er bedst for netop dig. Læs videre, og find ud af hvornår det betaler sig at investere hele beløbet med det samme, og hvornår en gradvis indfasning giver mest mening.

Hvad er DCA og engangsinvestering?

Dollar-Cost Averaging (DCA) kaldes på dansk gennemsnitsinvestering og går i al sin enkelhed ud på at dele en allerede tilgængelig kontantsum op i lige store rater, som investeres med faste intervaller - fx én gang om måneden over 12 måneder. Forestil dig, at du har 120.000 kr. stående kontant: Med DCA investerer du 10.000 kr. hver måned det næste år, uanset om markedet stiger eller falder. Engangsinvestering (lump sum) er det præcise modstykke: du sætter hele beløbet - de samme 120.000 kr. - i arbejde med det samme og får dermed fuld eksponering fra dag ét. Ideen bag engangsinvestering er, at “tid i markedet” statistisk set belønnes, mens DCA søger at udjævne prissvingninger og reducere risikoen for at investere alt lige før et markedsfald.

En hyppig misforståelse er, at DCA blot er det samme som løbende opsparing; men løbende opsparing handler om at investere nye penge, efterhånden som de optjenes, mens DCA er en bevidst indfasning af penge, der allerede ligger klar. Metoderne overvejes typisk i forskellige situationer: Har du netop modtaget en boliggevinst eller arv, står valget ofte mellem DCA og engangsinvestering; har du derimod månedlig løn, er løbende opsparing den naturlige kur. Valget påvirkes desuden af risikotolerance, tidshorisont og ønsket om “ro i maven” - DCA kan mindske frygten for dårlig timing, mens engangsinvestering statistisk giver størst forventet afkast, når tidshorisonten er lang og porteføljen bredt diversificeret.

Hvad siger data? Afkast, risiko og timing

Historikken taler et ret entydigt sprog: Kigger man på f.eks. S&P 500 siden 1926, har en engangsinvestering slået en 12-måneders DCA-plan i ca. 65-70 % af årene, fordi kapitalen er fuldt eksponeret fra dag ét og dermed opsamler mere “time in the market”. Median­forskellen i årligt afkast ligger omkring 1-1,5 procentpoint til fordel for engangsinvestering, og i et typisk bull-marked (som 2009-2021) kan forskellen vokse til 3-4 %-point. Til gengæld er den maksimale kortsigtede nedtur større: drops på 20-30 % de første måneder efter investering forekommer oftere, mens en DCA-profil med samme starttidspunkt glatter udsvingene ud og halverer den gennemsnitlige drawdown. DCA kan derfor beskrives som en forsikring mod dårlig timing - men præmien er den tabte mulighed for fuld markedsdeltagelse, især når kurserne stiger støt.

Om DCA’s forsikring er prisen værd afhænger af rammevilkår: I perioder med faldende eller sidelæns marked (fx 2000-2002 og 2008) har DCA faktisk overgået engangsinvestering, mens et stigende renteniveau på kontanter under indfasningen dæmper opportunity-costen yderligere. Omvendt æder handelsomkostninger, bidragsspreads og lagerbeskatning en større del af DCA-gevinsten, fordi der foretages flere transaktioner. Kombinationen af lav kontant­forrentning, høje handelsomkostninger og et sekulært bull-marked tipper derfor skalaen markant mod engangsinvestering, mens høj volatilitet, kort tidshorisont eller stor adfærdsrisiko (tendens til paniksalg) kan gøre DCA til det rationelle valg - trods det statistisk lavere forventede afkast.

Hvornår giver DCA eller engangsinvestering mest mening?

Først og fremmest handler valget om kontekst: Har du netop fået en større sum - fx en boliggevinst, et arvemiddel eller en bonus - står du reelt over for et enten-eller-valg mellem at investere hele beløbet nu (engangsinvestering) eller dryppe det ind i markedet efter en plan (DCA). Modsat vil en typisk månedsopsparing fra lønnen slet ikke være et DCA-spørgsmål, men blot løbende investering. Derudover spiller risikotolerance og tidshorisont en nøglerolle: Jo længere horisont og jo mere robust du er over for kortsigtede udsving, desto mere taler statistikken for at få pengene i arbejde med det samme, fordi “time in the market” næsten altid slår “timing the market”. Har du derimod en kortere tid til målet, eller ved du, at et større tab på kort sigt vil friste dig til at trække stikket, kan en gennemsnitsinvestering give den mentale ro, der får dig til at holde planen. Endelig skal du spørge dig selv, om disciplinen til at følge en fast DCA-kalender er realistisk; springer du over, når markedet stiger eller falder, forsvinder hele risikoreduktionen.

Praktiske tommelfingerregler: Vælg DCA, hvis usikkerheden omkring den aktuelle markedspris føles ekstrem, volatiliteten er høj, kontanterne alligevel ikke kaster nævneværdige renter af sig, eller du primært vil beskytte dig mod din egen adfærd (frygt/overmod). Vælg derimod engangsinvestering, når porteføljen er bredt diversificeret, din tidshorisont er 7-10 år eller mere, og de historiske data peger på et positivt langsigtet afkast - særligt hvis alternative placeringer (fx bankkonti) giver lav eller negativ realrente. Kombinationen af lang horisont og en velafbalanceret aktivfordeling vil i de fleste tilfælde gøre den større kortsigtede faldsrisiko acceptabel, mens den potentielle “opportunity cost” ved at vente reduceres. Med andre ord: Større pengebeløb + høj risikovillighed + lang horisont ⇒ engangsinvestering; mindre beløb eller lavere mave-ro ⇒ DCA.

Praktisk beslutningsguide og implementering

Før du overhovedet vælger mellem DCA og engangsinvestering, bør du gennemgå en trin-for-trin tjekliste:

• Nødfond: Hav 3-6 måneders faste udgifter stående kontant, så du ikke bliver tvunget til at sælge investeringer i modvind.
• Allokation & risikoprofil: Fastlæg en målsat portefølje (fx 70 % globale aktier / 30 % obligationer) baseret på tidshorisont og din evne til at sove roligt om natten.
• Omkostninger: Vælg billige indeksfonde/ETF’er; hold øje med kurtage, årlige omkostninger (ÅOP) og eventuelle depotgebyrer.
• Skat: Forstå lager- vs. realisationsbeskatning, udbytteskat, og hvordan køb i flere portioner kan påvirke gennemsnitskurs og beskatning.

Hvis du vælger DCA:

• Fast plan: Definér beløb og frekvens (fx 25 000 kr. hver måned i 8 måneder). Undgå at forlænge perioden, blot fordi markedet føles dyrt.
• Automatisering: Sæt automatiske bankoverførsler og køb op, så følelser ikke sniger sig ind.
• Konsekvent eksekvering: Køb uanset om markedet stiger eller falder - ellers mister du hele pointen.
• Rebalancering: Når den samlede portefølje når målallokationen, rebalancér årligt eller ved større afvigelser.
• Kontantafkast: Sørg for, at den del af kapitalen, der endnu ikke er investeret, står på en konto med så høj rente som muligt for at reducere opportunity cost.

Hvis du vælger engangsinvestering:

• Investér med det samme: Overfør hele beløbet til din målallokation på én gang; flere studier viser, at “tid i markedet” statistisk slår forsøg på timing.
• Spredning: Sørg for bred diversificering på tværs af regioner, sektorer og aktivklasser - dét reducerer enkelt-risikoen ved at gå all-in nu.
• Undgå timing-fælden: Tjek markedet højst én gang om måneden de første 12 måneder for ikke at lade kortsigtet støj trigge et salg.