Suser energiregningerne gennem loftet, mens pensionen står stille? Hvis du som folkepensionist allerede nu frygter næste vinters varmeregning, er du ikke alene. Efter flere år med stigende priser på fjernvarme, el og gas kan selv et velpolstret budget få sved på panden, når radiatoren skal dreje for alvor. Heldigvis findes der en målrettet håndsrækning fra staten: varmetillægget.
Men reglerne for varmetillæg ændrer sig fra år til år – og 2025 er ingen undtagelse. Hvor meget kan du få? Hvem kan overhovedet få del i puljen? Og hvordan undgår du de klassiske faldgruber, der kan koste dyrt i afslag eller tilbagebetaling? I denne guide klæder FCE Invest dig på til at navigere sikkert gennem ansøgningsjunglen, så du kan holde både varmen og budgettet i balance.
Læn dig tilbage, fyld kaffekoppen, og lad os dykke ned i alt det, du skal vide om varmetillægget i 2025 – fra de grundlæggende regler til de små detaljer, der kan gøre en stor forskel for din privatøkonomi.
Varmetillæg i 2025: Hvad er det, og hvorfor findes det?
Når varmeregningen tårner sig op, kan det være svært at få pensionen til at række. Varmetillægget er en skattefri tillægsydelse, der i 2025 fortsat giver økonomisk støtte til pensionister, som dokumenterer høje, nødvendige varmeudgifter i deres helårsbolig. Ordningen administreres af Udbetaling Danmark og er – ligesom boligstøtte og andre pensionstillæg – behovs- og indkomstafhængig. Det betyder, at du kun kan få varmetillæg, hvis din og eventuel ægtefælles samlede økonomi ligger under nogle fastsatte grænser, og du kan dokumentere, at dine varmeudgifter overstiger en vis minimumsgrænse (egenbetaling).
Formålet med ordningen
- At sikre, at folkepensionister (og enkelte førtidspensionister på gammel ordning) ikke skal vælge mellem varme og andre basale behov.
- At udligne de geografiske og boligrelaterede forskelle i varmepriser, som især er steget efter energikrisen 2022-2023.
- At give tidssvarende støtte, der reguleres årligt efter det generelle pris- og lønindeks.
Disse varmeudgifter kan typisk dækkes
| Varmekilde | Eksempler på dokumentation | Dækningsmulighed |
|---|---|---|
| Fjernvarme | Årsopgørelse fra værket, acontoregninger | Ja, hvis boligen er helårsbeboet |
| Gas | Årsopgørelse eller månedlige regninger | Ja |
| Elvarme (inkl. varmepumper) | Elregning med særskilt opgørelse af kWh til opvarmning* | Ja |
| Olie eller træpiller/brænde | Kvitteringer ved køb, tankbon eller faktura | Ja, når forbruget kan sandsynliggøres |
*Har du elvarme, bliver der i 2025 anvendt en standardmetode til at skelne mellem el til opvarmning og el til husholdning.
Grundprincipper i 2025
- Behovsafhængighed: Kun udgifter, der overstiger et fastsat egenbetalingsfradrag, kan medregnes.
- Indkomstafhængighed: Støtten reduceres gradvist, når husstandens samlede indkomst/formue overstiger grænseværdierne.
- Aktuel regulering: Både egenbetaling og indkomstgrænser bliver justeret hvert år pr. 1. januar. 2025-tallene offentliggøres typisk i december 2024.
Kort sagt: Har du som pensionist vanskeligt ved at betale en høj varmeregning, kan varmetillægget i 2025 være en vigtig økonomisk håndsrækning – men kun hvis du opfylder de gældende formue- og indkomstkrav og kan dokumentere dine varmeudgifter.
Hvem kan få varmetillæg? Betingelser, målgruppe og formue-/indkomstkrav
Varmetillægget er et behovsafprøvet tilskud, og der stilles en række krav til både personen, husstanden og økonomien. Nedenfor finder du de vigtigste regler, som de forventes at se ud i 2025.
Målgruppen
- Folkepensionister – dvs. personer, der har nået folkepensionsalderen og modtager folkepension.
- Førtidspensionister på ”gammel ordning” (tilkendt før 1. januar 2003). Modtager du førtidspension efter de nyere regler, kan du ikke få varmetillæg.
- Du skal være bosat i Danmark og som udgangspunkt have ret til dansk social sikring.
Krav til boligen
- Helårsbeboelse: Boligen skal være registreret som helårsbolig i BBR, og du skal have folkeregisteradresse der.
- Eget varmeforbrug: Du eller din ægtefælle/samlever skal selv betale varmeregningen. Bor du på plejehjem eller i anden bolig, hvor varmen er inkluderet i huslejen, kan du ikke få varmetillæg.
- Dokumentation: Du skal kunne fremvise acontoregninger/årsopgørelser for fjernvarme, gas, elvarme, olie eller brænde-pillefyr.
Samlivsstatus: Enlig vs. Gift/samlevende
Beregningen tager højde for, om du er enlig eller gift/samlevende:
- Er I to pensionister i husstanden, regnes jeres indkomster og formuer samlet.
- Er din partner endnu ikke pensionist, vil nogle af partnerens indtægter (løn, SU m.m.) også indgå.
Formuegrænse i 2025
Der gælder en likvid formuegrænse, som forventes indekseret hvert år. Foreløbigt skøn for 2025:
| Husstand | Maks. likvid formue |
|---|---|
| Enlig pensionist | ca. 105.000 kr. |
| Ægtepar/samlevende | ca. 105.000 kr. tilsammen |
Har husstanden likvid formue over grænsen 1. januar 2025, kan der ikke bevilges varmetillæg det pågældende kalenderår.
Hvad tæller som likvid formue?
- Bankindeståender (krone, valuta og evt. børneopsparinger i eget navn)
- Værdipapirer: aktier, obligationer, investeringsforeninger og ETF’er
- Kryptovaluta
- Kontantbeholdning samt indestående på udenlandske konti
- Udlån til familie/virksomhed, som kan kræves indfriet med kort varsel
- Tæller typisk ikke: Egen helårsbolig, indestående i aldersopsparing (pension), genstande til privat brug (bil, møbler) – medmindre de er af investeringskarakter.
Indkomstafhængighed
Selv om du opfylder formuekravet, bliver varmetillægget sat ned i takt med husstandens samlede personlige tillægsprocent-indkomst. Den omfatter bl.a.:
- Folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg
- Arbejdsindkomst og honorarer
- Rate-, livrente- og kapitalpensionsudbetalinger (før skat)
- Rente- og aktieindkomster mv.
I 2025 forventes reduktionen at begynde omkring 188.800 kr. for enlige og 282.600 kr. for ægtepar. Jo højere indkomst, desto lavere tilskud – og over et vist niveau bortfalder varmetillægget helt.
Sådan vurderes økonomien
- Kommunen/Udbetaling Danmark henter automatisk de fleste indkomstoplysninger via SKAT (eIndkomst og årsopgørelsen).
- Likvid formue vurderes ud fra saldi pr. 1. januar 2025. Du skal derfor indberette kontoudtog og depotoversigter for denne dato.
- Indkomst og formue for hele husstanden lægges sammen, uanset hvem af jer der står som ejer.
- Bliver der udbetalt løbende varme- eller brændestøtte fra andre ordninger, vil beløbet blive modregnet.
Vigtigt: Får du først bevilget varmetillæg, har du pligt til at give besked, hvis din indkomst eller formue ændrer sig væsentligt inden for året – fx arv, salg af sommerhus eller større aktiegevinster.
Opfylder du ovenstående krav, er næste skridt at dokumentere dine varmeudgifter og indsende ansøgningen – det guider vi til i næste afsnit.
Hvor meget kan du få? Sådan beregnes varmetillægget
Størrelsen på varmetillægget afhænger af tre hovedelementer:
- Dine dokumenterede, årlige varmeudgifter (fx fjernvarme, gas, el – hvis boligen opvarmes med el – olie, brænde eller træpiller).
- Standardfradraget (egenbetaling), som du altid selv skal afholde, før der kan ydes hjælp.
– Satsen reguleres hvert år. I 2025 forventes den – som tommelfingerregel – at ligge omkring 5.700 kr. for enlige og 8.600 kr. for gifte/samlevende (endelige satser fastsættes i december 2024). - Dækningsprocenten for det beløb, der er tilbage efter fradraget. Som udgangspunkt dækkes 75 %.
Hvilke varmeudgifter tæller med?
- Fjernvarme, naturgas, oliefyring, pillefyr, brænde, bio-olie mv.
- Kombi- eller elvarmepumpe & direkte elvarme (kun den del, der reelt går til opvarmning – ikke husholdningsel).
- Løbende aconto-betalinger og/eller efterregninger (årsopgørelse).
- Abonnements- og distributionsomkostninger, hvis de er en obligatorisk del af varmeleverancen.
Derimod tæller udgifter til husstandsstrøm, vand, skorstensfejning og serviceaftaler ikke med i beregningen.
Aconto vs. Årsopgørelse
Mange betaler varme aconto månedligt og får en samlet opgørelse én gang om året. Du skal oplyse det samlede, faktiske årsforbrug. Hvis du indsender ansøgningen midt i et varmeår, baserer Udbetaling Danmark foreløbigt tilskud på det senest kendte forbrug og foretager en efterregulering, når endelig årsopgørelse foreligger.
Samspil med boligstøtte
Modtager du boligstøtte, bliver en del af dine varmeudgifter allerede indregnet dér. For at undgå dobbeltkompensation fratrækkes de varmeudgifter, som indgår i boligstøtteberegningen, inden varmetillægget udregnes. Udbetaling Danmark har adgang til boligstøtteoplysningerne, men du har pligt til at oplyse, hvis der er sket ændringer.
Eksempler på beregning i 2025
| Eksempel | Enlig pensionist | Ægtepar/samlevende |
|---|---|---|
| Årlige dokumenterede varmeudgifter | 15.000 kr. | 20.000 kr. |
| Minus standardfradrag (2025-sats) | -5.700 kr. | -8.600 kr. |
| Nettobeløb til beregning | 9.300 kr. | 11.400 kr. |
| Dækningsprocent | 75 % | 75 % |
| Årligt varmetillæg | 6.975 kr. | 8.550 kr. |
| Udbetalt pr. måned | 581 kr. | 713 kr. |
NB: Ovenstående er illustrative tal. Din endelige udbetaling afhænger af de faktisk godkendte satser, din husstands økonomi samt eventuel boligstøtte.
Hvad hvis udgiften ændrer sig i løbet af året?
- Højere forbrug: Indsend ny dokumentation (fx ajourført aconto-plan eller efterregning), så tillægget kan reguleres op.
- Lavere forbrug eller flytning: Du har pligt til at give besked, da tillægget ellers skal tilbagebetales.
- Skift af varmekilde: Bliver du fx koblet på fjernvarme eller installerer varmepumpe, skal du oplyse om både nye og bortfaldne udgifter.
Ved årets slutning modtager du som regel en efterregulering – enten en ekstraudbetaling eller et krav om tilbagebetaling – afhængigt af om dine faktiske udgifter blev højere eller lavere end det, der blev lagt til grund.
Sådan søger du i 2025: Trin for trin
Varmetillægget administreres af Udbetaling Danmark, og i 2025 foregår de fleste ansøgninger digitalt via Borger.dk. Nedenfor finder du en trin-for-trin-guide, der hjælper dig helt i mål – fra log-in til efterregulering.
- Log ind med MitID på Borger.dk
Gå til menupunktet “Folkepension og tillæg” → “Søg varmetillæg”. Har du fritagelse for digital post, kan du bestille en papirblanket via Borger.dk’s telefonsupport (ring 70 12 80 61), men forvent længere sagsbehandlingstid. - Indtast grundoplysninger
• CPR-nummer udfyldes automatisk.
• Vælg boligens adresse og angiv, om du er enlig eller gift/samlevende.
• Marker boligens primære opvarmningsform (fjernvarme, naturgas, elvarme, varmepumpe, olie, brænde m.fl.). - Indmeld årets forventede varmeudgifter
Brug et gennemsnit af de seneste 12 måneders acontoregninger eller den seneste årsopgørelse. Systemet regner selv en månedlig udgift ud, som danner basis for tilskuddet. - Upload dokumentation
Accepterede filformater er PDF, JPG eller PNG (max 10 MB pr. fil). Følgende bilag er obligatoriske for de fleste ansøgere:
| Bilag | Eksempler |
|---|---|
| Seneste varmeregnskab / årsopgørelse | Fjernvarmeleverandørens årsafregning 2024, gasregning eller el-årsopgørelse |
| Aktuelle acontobetalinger | De seneste 1-3 måneders PBS-kvitteringer |
| Dokumentation for formue (hvis du er meget tæt på formuegrænsen) | Kontoudtog, depoter, indeståender pr. 1. januar 2025 |
| Evt. lejekontrakt eller andels-/ejerboligskøde | Kun ved ny adresse eller skift af boligform |
- Bekræft indkomstoplysninger
Systemet henter automatisk dine seneste skatteoplysninger. Har du supplerende indtægter (fx aktieudbytte eller lejeindtægt), skal du selv indtaste et realistisk beløb for hele 2025. - Signér og indsend
Gennemgå kvitteringssiden grundigt og underskriv med MitID. Du modtager straks en digital kvittering i din e-Boks. - Sagsbehandling
• Normal behandlingstid er 4-8 uger, men i fyringssæsonen kan der gå op til 10 uger.
• Status kan følges i selvbetjeningsløsningen “Mine ydelser”.
• Første udbetaling sker fra og med måneden efter godkendelse og fremgår af din pensionsmeddelelse. - Efterregulering og pligt til at oplyse ændringer
Når den endelige varmeregnskab for 2025 foreligger (typisk i foråret 2026), regulerer Udbetaling Danmark automatisk tilskuddet op eller ned.
Du skal selv give besked via Borger.dk, hvis der sker ændringer som:
- Indkomst eller formue stiger/falder markant
- Du flytter, får ny samlever eller bliver enlig
- Du skifter opvarmningsform (fx fra gas til varmepumpe)
- Dit varmeforbrug ændrer sig væsentligt (renovering, isolering m.m.)
Manglende indberetning kan medføre tilbagebetalingskrav og i grove tilfælde bøde.
Frister og gode tommelfingerregler
- Du kan søge når som helst i 2025 – men for at få fuldt tilskud for hele året skal ansøgningen være indsendt senest 31. januar 2025.
- Flytter du midt i året, bør du genansøge eller opdatere oplysninger senest en måned efter flytningen.
- Gem altid kvitteringer, varmeopgørelser og kommunikation i mindst 5 år af hensyn til efterkontrol.
Følger du ovenstående trin, minimerer du risikoen for forsinkede udbetalinger og undgår tilbagebetalingskrav, når varmeregnskabet for 2025 gøres op.
Gode råd, faldgruber og alternativer
- Gem og opdater dine forbrugstal løbende
Upload altid seneste årsopgørelse fra energiselskabet sammen med dine nyeste aconto-regninger. Myndigheden skal kunne se, at beløbet svarer til det aktuelle forbrug – ikke et tre år gammelt estimat. - Meld flytning og varmekildeskift hurtigst muligt
Skifter du fx fra olie til fjernvarme eller flytter til en mindre bolig, påvirker det både varmeudgifterne og dit tilskud. Husk at opdatere oplysningerne i selvbetjeningsløsningen på borger.dk – og upload evt. nye kontrakter eller installationsfakturaer. - Bed om en årlig genvurdering
Har du haft store udsving i forbrug eller indkomst, kan du anmode Udbetaling Danmark om at se din sag igennem igen. Det er gratis og kan give flere kroner på kontoen. - Tjek samspillet med boligstøtte
Får du boligstøtte, vil en del af varmeudgiften allerede være dækket dér. Sørg for, at de to ordninger ikke bygger på forskellige varme-tal – så risikerer du efterregulering. - Få styr på formuen
Selv små beløb på opsparings- eller investeringskonti tæller. Ligger du lige på grænsen, kan afdragsfrie lån eller indskud på livrente-ordninger i visse tilfælde bringe dig under formuegrænsen uden at påvirke din rådighedsbeløb negativt. Få evt. rådgivning først.
Typiske faldgruber
- Manglende dokumentation – indsendte kvitteringer skal være læsbare og indeholde navn, adresse og periode.
- Fejl i fællesudgifter i ejer-/andelsbolig – husk at fratrække eventuel varmesparekonto eller refusion, så du kun oplyser netto-forbruget.
- Glemsel om partners indkomst – selvom din ægtefælle ikke søger, tæller hele husstandens økonomi med.
- Overse frist for efterregulering – du har normalt 6 måneder efter modtaget årsopgørelse til at få rettet tilskuddet.
Alternativer og supplerende ydelser
| Ydelse | Hvem kan få den? | Hvad dækker den? | Sådan søger du |
|---|---|---|---|
| Personligt tillæg | Folkepensionister med stram økonomi | Uforudsete enkeltudgifter – fx tandlæge, flytteudgift, forhøjet el-regning | Kommunen (visitationsskema + bilag) |
| Helbredstillæg | Pensionister med indtægt under fastsat grænse | 30-85 % af egenbetaling til medicin, tandlæge, briller m.m. | Kommunen eller borger.dk |
| Boligstøtte | Lejere, andelshavere og nogle ejere | Del af husleje & varme indregnet i huslejen | Udbetaling Danmark |
| Energitilskud/energirenoveringspuljer | Ejere, andelshavere; visse lejere via udlejer | Tilskud til efterisolering, varmepumpe, nye vinduer m.m. | Energistyrelsens Tilskudsportal |
Huskeliste til ansøgningsprocessen
- Tjek MitID virker – ansøgningen er digital.
- Skan eller download seneste 12 måneders varmeopgørelser.
- Notér samlede indtægter og formue for både dig og evt. ægtefælle.
- Angiv eventuel boligstøtte eller andre tilskud.
- Send ændringsskema straks, hvis økonomi eller boligforhold ændres.
Med disse råd minimerer du risikoen for afslag og sikrer, at du får den støtte, du er berettiget til – hverken mere eller mindre.