Sådan skifter du elselskab og sparer penge

Har din elregning givet dig et chok den seneste tid? Du er langt fra alene. Svingende spotpriser, uigennemskuelige abonnementsgebyrer og nye tariffer kan få selv den mest garvede privatøkonom til at ryste på hånden, når regningen lander i e-Boksen.

Det gode nyhed er, at du kan gøre noget ved det - allerede i dag. Ved at forstå, hvad du egentlig betaler for, og ved at udnytte den frie konkurrence på elmarkedet, kan du ofte skære flere hundrede - måske tusinde - kroner af din årlige eludgift uden at gå på kompromis med hverken komfort eller grøn samvittighed.

I denne guide tager vi dig med hele vejen fra den første gennemgang af din elregning til det øjeblik, hvor du klikker “Godkend” hos en ny, billigere leverandør. Undervejs får du konkrete værktøjer, insider-tips og faldgruber at holde øje med, så du kan træffe det bedste valg for både din pengepung og dit strømforbrug.

Læn dig tilbage, lad kaffemaskinen summe (helst i en billig time 😉), og dyk ned i “Sådan skifter du elselskab og sparer penge” - en trin-for-trin-vejledning, der kan mærkes på bundlinjen allerede fra næste regning.

Forstå din elregning: hvad betaler du egentlig for?

Din elregning består af flere separate poster, som tilsammen afgør, hvad du betaler pr. kilowatt-time (kWh). De vigtigste er:
• Elpris - selve energien, du køber af et kommercielt elselskab.
• Abonnement/handelsomkostninger - fast månedlig kronepris til din elleverandør for administration og handel på elbørsen.
• Netselskabets tariffer - betaling for drift og vedligehold af elnettet, ofte tids- eller effekt-differencieret.
• Statlige afgifter - bl.a. elafgift og PSO (nu indregnet i tarif), samt moms på 25 %. Disse dele opkræves på samme faktura, så du kan nøjes med én betaling, men pengene sendes videre til de korrekte parter.

Den største variable post er selve elprisen. Vælger du spot/variabel pris, følger din kWh-pris time for time Nord Pool-børsens spotmarked + et tillæg (f.eks. 10-25 øre/kWh). Med fastpris får du en aftalt pris i en periode (typisk 6-24 mdr.), som giver budgettryghed men kan være dyrere på lang sigt. Uanset model betaler du et abonnement på 15-40 kr./md., som dækker elleverandørens faste omkostninger; sammenhold både tillæg og abonnement for at finde den reelle totalpris.

Dit netselskab ejer kablerne og opkræver nettariffer. Mange områder er skiftet fra én fast tarif til tidstarif (billigst om natten, dyrest kl. 17-21) eller effekttarif, hvor du betaler for det højeste kW-træk i måneden. Disse priser fastsættes lokalt og er uafhængige af, hvilket elselskab du vælger. Hertil kommer statens elafgift (pt. knap 76 øre/kWh, men midlertidigt nedsat i vinterhalvåret) og 25 % moms på både el, tariffer og afgifter.

Tidsdifferentierede tariffer og spotpriser betyder, at dit forbrugsmønster er lige så vigtigt som dit forbrugstal. Har du f.eks. elbil, vaskemaskine eller varmepumpe, kan du flytte mange kWh til de billige nattetimer og spare mærkbart. Alle fjernaflæste elmålere sender timeværdier til DataHub; via Eloverblik.dk (MitID-login) kan du hente grafer og CSV-filer, se prisoplysninger og kontrollere, om dine betalte beløb stemmer. Brug indsigten til at vælge den rigtige aftaletype og til at justere dine vaner fremover.

Kortlæg dit forbrug og din nuværende aftale

Før du kaster dig ud i at skifte leverandør, skal du først vide præcis hvor meget strøm du bruger, og hvornår du bruger den. Log ind på Eloverblik.dk med MitID, vælg din adresse og hent de seneste 12 måneders data. Her ser du både årsforbruget i kWh og din timeprofil, som viser, om forbruget ligger om natten eller i spidsbelastningen kl. 17-21. Gem en CSV-fil eller et skærmbillede; det er guld værd, når du skal vurdere, om en spotpris-aftale med tidsdifferentierede tariffer kan betale sig, eller om du bør holde dig til fastpris.

Tjek derefter din nuværende kontrakt eller seneste faktura: Står der timeafregning eller månedsafregning? Timeafregning betyder, at du betaler den faktiske spotpris for hver af døgnets 24 timer, mens månedsafregning blot giver dig én gennemsnitspris pr. kWh for hele måneden. Gå kontraktens småt skrevne igennem og notér: bindingsperiode (fx 6 måneder), opsigelsesvarsel (oftest løbende måned + 1 måned), gebyrer (oprettelse, papirfaktura, rykker) og eventuelt depositum. Disse poster skal lægges oven i elprisen, når du senere sammenligner tilbud.

Til sidst skal du samle de praktiske oplysninger, der gør selve leverandørskiftet gnidningsløst: Dit Målepunkt-ID (også kaldet EAN-nummer) står på regningen og på Eloverblik.dk - det er nøglen, din nye leverandør bruger til at overtage leverancen. Skriv også ned, om husstanden har elbil, varmepumpe, el-varme eller solceller; de påvirker både forbrugsmønster, afgifter og de produkter, du bør vælge. Med disse data i hånden har du fuldt overblik over dit nuværende setup og kan gå videre til at sammenligne markedets priser med ro i maven.

Sammenlign elselskaber: sådan læser du tilbuddene

Start med at slå din adresse og dit årlige forbrug ind på Elpris.dk. Portalen viser den samlede kWh-pris inkl. spot-tillæg, månedligt abonnement, statslige afgifter og moms, så du kan sammenligne leverandørerne på lige vilkår. Klik på ”Detaljer” for hver aftale og læs linjerne med: spot-tillæg (øre/kWh), abonnement (kr./md.) og hvad der sker, hvis spotprisen bliver negativ. Husk, at dit netselskab, måler og forsyningssikkerhed er identisk, uanset hvem du vælger som elhandler - forskellen ligger alene i prisen og kundeservicen.

Kig derefter på de vilkår, der ikke står i den store skrifttype: bindingsperiode (ofte 0-6 mdr.), opsigelsesvarsel, introduktionsrabatens længde, samt gebyrer såsom oprettelse, papirfaktura, rykker, PBS-betaling og eventuel depositum ved lav kreditvurdering. Tjek også om ”grøn strøm” blot er et certifikat (RECS/GO) eller reelt strømproduceret i Danmark, og om kundeservice kun findes som chatbot eller har dansk telefonlinje. Betalingsvilkår som forudbetaling kan give likviditetsbinding, mens variabel afregning med månedsvisaftale ofte er billigere. Sammenlign alt på totaløkonomi over 12 måneder - og hav en reminder i kalenderen, så du kan skifte igen, hvis tillæg eller abonnement stiger.

Skift elselskab trin for trin

1. Vælg produktet og gennemfør bestillingen
Start med at finde den aftale, der passer til dit forbrug (spotpris, fast pris eller et hybridprodukt). Når du bestiller hos den nye leverandør, skal du bruge adresse, postnr. og især dit målepunkt-ID (MPAN/ESID), som du finder på din elregning eller i Eloverblik.dk. De fleste selskaber kræver legitimation med MitID, så have det klar. Mange shops viser dig med det samme, om du har bindingsperiode, oprettelsesgebyr eller særlige kampagnevilkår - læs det i ro og mag, før du klikker ”Bekræft”.

2. Sådan foregår selve leverandørskiftet
Når bestillingen er godkendt, opsiger den nye leverandør automatisk din eksisterende aftale; du behøver altså ikke ringe rundt. Inden for få dage får du en e-mail eller digital post med en ordrebekræftelse, hvor startdatoen for leverancen står angivet - sammen med din lovpligtige 14 dages fortrydelsesret. Trækker du dig inden for fristen, fortsætter du blot hos den gamle leverandør. Selve strømmen afbrydes aldrig: nettet tilhører stadig dit netselskab, så der er ingen risiko for sorte skærme eller kolde komfurer under skiftet.

3. Aflæsning og tidslinje
Har du en fjernaflæst elmåler (det har de fleste danske husstande), sendes dine tal automatisk til både gammel og ny leverandør, så du slipper for selv at indtaste aflæsninger. Skiftet bliver typisk gennemført inden for 5-14 hverdage; enkelte selskaber venter til næste måneds- eller kvartalsafregning for at undgå delvise regninger. Uanset datoen mærker du ingen forskel i stikkontakten, men du vil kunne se den nye leverandør og prissætning i din net- og forbrugsoversigt, så snart overgangen er effektiv.

Fasthold besparelsen: vaner, værktøjer og faldgruber

Husk, at en lav elpris først bliver til en reel besparelse, når du flytter forbruget til de billige timer. Med en timeafregnet aftale kan du typisk spare mest i nat- og weekendtimer eller når vind / solproduktionen er høj. Brug apps som Elpris.dk, Watts eller elselskabernes egne til at sætte prisalarmer og planlægge forbruget:
• Start vaskemaskine, tørretumbler og opvask, når prisen falder.
• Program­mér eller app-styr ladning af elbil og batterier.
• Overvej smarte stikkontakter eller Home-Assistant til automatisk styring af f.eks. varmepumpe eller el-radiatorer.
Jo mere du kan automatisere, desto mindre tid skal du selv bruge på at jagte timerne - og jo større er chancen for, at du faktisk fastholder vanen på lang sigt.

Mindst én gang om året bør du give din elaftale et serviceeftersyn, da tillæg og abonnement kan ændre sig stille og roligt. Gå især efter at:
• Skifte væk fra lange bindings­perioder eller aftaler med forudbetaling.
• Undgå unødige gebyrer ved at vælge Betalingsservice eller eFaktura i stedet for papir.
• Holde øje med spot-tillæg, abonnement og gebyrer for fx PBS, rykker eller oprettelse - små beløb kan æde hele tidsforbrugssavnet.
• Opsige i tide, hvis introduktions­rabatten udløber.
Dit netselskab forbliver det samme, så leverings­sikkerheden er uændret; det er alene prisen og vilkårene hos el-leverandøren, du kan optimere.

Til sidst kan du forlænge besparelsen ved at kombinere fleksibelt elforbrug med varige energi­forbedringer i boligen. Skift til LED-pærer, tæt utætte fuger, indstil varmepumpen korrekt og overvej ekstra loft- eller hulmursisolation. Læg også mærke til faldgruber: Lad ikke jagten på billige kWh føre til overinvestering i smarte gadgets, som aldrig tjener sig hjem, og husk at kontrollere, at tidsstyringen ikke får apparater til at køre samtidig og spidse effekt­timerne unødigt. Med den rette balance mellem adfærd, teknologi og sund skepsis holder du elregningen lav - også efter den første eufori over leverandørskiftet har lagt sig.